Boller i karry ( den sundere udgave)

KØDBOLLER:
500 g magert flæskefars
2 æg
Krydderier og revet løg efter ønske (altid salt og peber)
Havregryn ca 1 dl men kom det langsomt i sammen med 1/2 dl vand.
det hele håndæltes og trilles til små boller – der bliver mange 🙂
Disse boller småkoger i letsaltet vand (Skal boble lidt i kanten) –
Kog dem af flere gange.
Tages op med en hulske og stilles til side
Si kogevandet og gem det til karrysovsen.

KARRYSOVS:
1 spsk smør smeltes og 1 spsk karry svitses –
Der tilsættes 1 1/2 spsk hvedemel og omrøres godt
kogevandet tilsættes langsomt til passende tykkelse –
Koges igennem og smages til – (her KAN tilsættes lidt mælk)
Bollerne kommes i og varmes op

Serveres med løse ris og en salat

Salaten her var :
Lidt salatblade fra haven,
Ananas uden sukker ,
lidt rosiner og lidt figner skåret i stykker,
(Dressing behøves ikke da der er væde ved ananas.)

IMG_2863

Italienske kødboller med verdens nemmeste tomatsovs

Italienske kødboller laves således, de er håndæltet og først vendt rundt i varm olie, derefter er de lagt i den færdige tomatsovs.

500 g magert kalv og flæsk eller oksefars, 2 æg, ca. 1,5 dl rasp, urtesalt, peber ,2 spsk hakket persille,  1 fed hakket hvidløg ELLER 2 tsk grøn hvidløgspeber (køber jeg i X-tra butikken til 10 kr for en pose) det giver den helt rigtige ITALIENSKE smag. + til sidst 1 spsk hvedemel og olie til stegning

Farsen røres ikke men æltes med hænderne da det ikke skal være en blød fars som til frikadeller, men en mere fast fars som til forloren hare. Farsen rulles til små kugler på størrelse med en lille valnød, der bliver ca 35 – 40 stk. De lægges i en skål og drysses med 1 spsk hvedemel og rystes rundt så de er dækket af et tyndt lag melstøv. 1 stor pande varmes op og der kommes ca 3 spsk olie på panden, alle bollerne kommes på og panden rystes så bollerne ruller rundt og bliver stegt på alle sider ca 3 – 4 minutter, de tages op med en hulske og lægges i et fad. Tomatsovsen hældes over fadet dækkes med staniol, sættes i en varm ovn i ca 5 minutter.

Verdens nemmeste tomatsovs –
Tomater 4stk skåret i både, 1 stort hakket løg, tørret hvidløg og persille, salt og peber efter smag OG 3 spsk tomatkonsentrat – (jeg bruger den på tube fra LIDL)
Lidt smør smeltes og det hele kommes på panden med 1,5 dlvand –
Koges godt sammen og bollerne kommes i

Vi fik resten af råkosten fra i går til også, samt pasta  🙂

Først et billede af sovsen fra begyndelsen,
Så et billede af den færdige ret.

IMG_2858 IMG_2860

Kalkun med råkost

KALKUN:
Jeg bruger kalkunlår der er udbenet, det er godt kød og til at betale –
Jeg køber af og til en storkøbspakke i MENY –
De er ferske 0g så pakker jeg dem selv om.
Jeg lagde en bund af grøntsager – hvad man har –
Jeg brugte gulerod, 1 porre, lidt hvidkål og 1 hvidløg i 1/4 –
Jeg lagde kødet ovenpå og gned det med persille,salt og peber –
Tilsatte 1,5 dl vand –
Det kom ca 5 kvarter i ovnen ved 200 grader.

Serveres med kartofler og råkost (revet gulerod, revet æble, lidt citronsaft og 1 tsk sukker)

Første billede er bunden af grønt,
Næste billede er ved servering.  🙂

IMG_2856 IMG_2857

Kartoffelmos og millionbøf m. pandestegt grønt

Kartoffelmos:
Kartofler koges uden salt,
Moses med en klat smør og 1,5 dl mælk
Smages til med salt og peber.

Pandestegt grønt:
gulerødder, pastinak skrælles og skæres i tern,
6 rosenkål blev skåret i halve og et løg skåret i 1/4 –
gulerod og pastinak svitses i halvt smør/olie –
resten tilsættes og omrøres –
tilsættes 1 dl vand og låg lægges på –
damper mørt.

Millionbøf:
300g fars svitses i lidt smør –
Der krydres godt efter smag.
HER kan tilsættes grøntsager eller svampe –
men vi kan lide det helt plain –
så spiser vi grøntsager til. –
Tilsidst tilsættes en flaske madlavningsfløde og lidt kulør –
Der smages til og koges igennem.

IMG_2855

Mad-plan for uge 43

MANDAG:…Kartoffelmos og millionbøf
TIRSDAG…..Kalkunsteg med kartofler og råkost
ONSDAG……Pasta med kødboller
TORSDAG….Jeg ved det ikke rigtigt- måske får sønnen sit ønske opfyldt (burger – udefra)
FREDAG……Boller i karry m. ris
LØRDAG……Nybagte boller m. pålæg
SØNDAG……Kogt skinke og flødekartofler

Jeg SKAL have brugt noget af det der ligger i fryseren – der skal være plads til noget nyt –
engang i begyndelsen af november begynder jeg at købe ind til jul –
Så kød skal jeg ikke købe, heller ikke brød og kolonialvarer – jeg kommer nok faktisk kun til at mangle MÆLK – VI BURDE HAVE EN KO I BAGHAVEN  😉

 

Hakkebøf m. salat og bearnaisesovs

Jeg havde købt en pakke fars med knapt 1 kilo oksefars i lokale super-brugs, de har ALTID friskhakket fars i køledisken, og det er en god kvalitet.

Jeg lavede 8 hakkebøf krydrede dem med salt og peber på den ene side og tørrede krydderurter på den anden –
stegte dem så på panden i halvt smør/olie UDEN at vende dem i mel – det kan sagtens lade sig gøre når farsen er af god kvalitet.

SALAT:
Jeg har købt et rødt spidskål hos en lokal avler.
Det er spændende i farven som salat og meget blidt i smagen.
Jeg snittede det meget fint og blandede en dåse clementiner i-
Jeg dryppede blot med citron.

Vi fik kogte kartofler (også fra den lokale “grøntsagspusher”) og bearnaisesauce der er sønnens livret.IMG_2850

Pølser og pølsebrød med pommes frites

PØLSER OG PØLSEBRØD:

Pølser m. brød er ikke så dårlig mad som det ofte får skyld for –
Køb nogle rimelige pølser – 7-8 stk ef de rimelige mætter som 10 af de  billigste –
Da der er mere kød i og mindre fedt – Jeg går ikke til slagter for at købe pølser –
Men jeg nærlæser ingredienslisten 😉
Der efter køber jeg store pølsebrød – de skal være bløde men så store at de dækker pølserne –
Så synes den kræsne/bevidste her i familien (mig) også, at det kan spises.

POMMES-FRITES:
Jeg koger dem i lidt olie – synes det smager bedst sådan, men dem jeg køber (ALDI) kan også gå i ovnen.

Vi skal have boller ved 9-tiden har bagt i dag  🙂

IMG_2845

Frikadeller med rødkål og kartofler (ren mormormad)

Frikadellerne var fra fryseren, men er lavet efter min opskrift på slagterfrikadeller

Frikadeller til fryseren

Dette er gode frikadeller til frysning og det er rart at have noget hurtigt i fryseren.
Jeg pakker mine i små poser med 3 i hver pose, så passer det med 1 pose til frokost og 3 poser som i dag til aftensmad.

Rødkålen i dag kom fra et færdigkøbt glas – da der ikke var mere af den hjemmelavede i fryseren 😉

Jeg har tøet frikadellerne op og de  er sat i ovnen ved 180 grader i en bradepande – jeg vender dem et par gange – de skal stå 10 – 15 minutter – de skal være rigtigt gennemvarme.

Sovsen laver jeg af 1 spsk smør – 1 spsk mel – 1/2 tsk boullion-pulver –
det koges op og spædes med ca 2 dl mælk/vand –
farven justeres med kulør og sovsen smages til med salt og peber.

Serveres med kogte kartofler og franske kartofler.

Vi fik 1/2 blommetærte m. flødeskum til dessert – så var der rørende enighed om at der ikke behøves grøntsager – de franske var jo stegt i SOLSIKKEOLIE og der var BLOMMER på desserten  😉

IMG_2844

 

Mad-plan for uge 42

I denne uge er der efterårs-ferie –
så bortset fra at jeg er bedst til at fortælle hvad
og hvordan jeg vil have tingene gjort – sker der nok en del på huset i denne uge –
Jeg tror vi når en del på køkkenet og en brændeovn, når vi nok også.
Så er der “lidt” EL-arbejde på første sal –
jeg kan høre der bliver lavet et eller andet deroppe  😀

Men min madplan i denne uge bærer præg af at jeg igen skal have lidt hjælp i køkkenet – ÆV

MANDAG………. Frikadeller m. rødkål og kartofler –  en æblekage til dessert (tror jeg)

TIRSDAG………. Pizza (ligger i fryseren – så det kan de selv lave 😉  )

ONSDAG………..Kalkunsteg med dampet grønt og kartoffelbåde

TORSDAG………Pølser med brød og pommes-frites

FREDAG………..Hakkebøf m. løg og kartofler (ren mormor-mad)

LØRDAG……….Kogt skinke og ovn-stegte grøntsager – Is til dessert   (vi får gæster)

SØNDAG………. Rester

KYLLINGETÆRTE m. STEGTENUDLER /GRØNT

I dag er der rester fra i går, så det bliver en kyllingetærte m. stegte nudler/grønt.

Jeg har lavet en tærte-dej som lært af vægtkonsulenterne.
150 g light mayonaise røres sammen med –
150 g hvedemel (æltes lidt til sidst, så er den til at arbejde med) –
Presses ud i en tærteform (skal ikke smøres)

Kylling i små stykker lægges i formen og lidt ærter lægges på – jeg lagde lidt soltørrede tomater øverst.
der hældes 1 STORT æg der er pisket med 1 dl fløde og revet ost over –
bages ved 200 grader i ca 35 minutter.

STEGTE NUDLER/GRØNT:
De resterende nudler og grøntsager fra i går hældes på en meget varm pande, med 1-2 spsk smør, de steger til det hele er lidt stegt men ikke brunt –
Krydres med krydderi efter ønske (her chilisovs) og pyntes med krydderurter.
Af en eller anden grund smager nudler bedst stegt dagen efter 😉

De serveres med kyllingetærten og råkost.

IMG_2842