Kylling med ris og grønt

1 kylling skæres ud i stykker ELLER der bruges 1 kyllingebryst pr portion.
Jeg har købt en carry/mango-sauce i københavn – den smurte jeg stykkerne godt ind i og lod dem trække 1/2 time.
I en flad gryde smeltede jeg 25 g smør og svitsede kødstykkerne –
Der tilsættes 1/4 l vand og 1/4 l fløde , en anelse salt og peber.
koger til alt er mørt (kyllingebryst skal ikke steges meget)

Ris koges efter anvisningen – jeg bruger 2 del vand til 1 del ris + salt

Mine grøntsager er hvad jeg havde i køleskabet – alt blev skåret i stykker og  svitses, tilsættes lidt boullion-pulver (eller 1/2 terning) + 1/2 dl vand.
Damper til de er møre men de må godt have lidt bid.

Vi fik småtskåret vandmelon FORDI der var 1/4 i køleskabet, og VI holder meget af vandmelon både som salat og som dessert.IMG_2754

Pasta med squash-sovs (+ cocktailpølser)

I dag skal vi have mad ikke udefra men hjemmelavet, MEN det skulle være nemt alligevel for jeg er blevet opereret i det ene øje i dag.

 

SQUASH-SOVS
1 Squash – skåret i tynde skiver
1 løg – finthakket
2 forårsløg – skåret i tynde skiver
25 g smør
2 dl fløde (piske eller madlavningsfløde)
1 – 2 tomater til pynt

Smøret smeltes og løg og forårsløg svitses og squash tilsættes
1/2 dl vand og salt og peber tilsættes,
Når det er kogt 4-5 minutter tilsættes fløden.
koger nu op til det er jævnt.

Pasta koges til de er møre.

Her blev det serverer med ristede cocktailpølser og en salat af vandmelon i små tern

IMG_2753

madplan for uge 36

MANDAG:::::::::::::::Pizza fra pizzamanden.

TIRSDAG:::::::::::::::Pasta med squashsovs og cocktailpølser.

ONSDAG::::::::::::::::Kylling m. grønt og ris

TORSDAG:::::::::::::::Krebinetter m. rodfrugter

FREDAG:::::::::::::::::Risengrød og nybagte boller

LØRDAG:::::::::::::::::Et par snitzler med meget grønt (sønnen er ikke hjemme)

SØNDAG:::::::::::::::::Forloren hare  – Æblegrød til dessert.

I denne uge behøver jeg kun at købe mælk, squash, kylling og nogle cocktailpølser –  Jeg tror faktisk resten ligger i fryseren – jeg skal blot huske at tage det op om aftenen.  😉
Kartofler og rodfrugter har jeg – dem vil jeg have brugt før der købes nye – mælk bruger vi oceaner af – måske burde man have en ko i baghaven 🙂

Oksegrydesteg, salat og kartofler

En færdig grydesteg af tykkam brunes i en gryde og tilsættes 3 løg skåret i 1/4 –
Der hældes ca 1/2 l vand på og drysses med salt og peber –
Der skrues ned og stegen småsteger ca 2 timer.
Derefter tages stegen op og hviler og jeg pisker ca 2 spsk hvedemel ud i gryden .
justerer med mælk og salt og peber, koges godt igennem.
DA der er løgstykker hælder jeg denne sovs igennem en sigte, vi kan ikke lide klumper 😉

Lidt salat blev ordnet og lagt på fadet, stegen blev skåret i tynde skiver og serveres med sovsen, kogte kartofler. og syltede asier.

Da vi fejrede at vi er færdig med at flytte åbnede vi en flaske rødvin så det var ikke så ringe,

IMG_2751

Frikadeller og peberfrugt-tærte m. dressing

FRIKADELLER:

Jeg har brugt min sædvanlige opskrift til slagterfrikadeller – jeg lavede 1/2 portion og der blev 11stk – rigeligt til os 3, så da vi havde spist blev der lagt 3 stk i fryseren til pålæg.

Frikadeller til fryseren

 

TÆRTE MED PEBERFRUGT:

Tærtedejen er den nemme fra VÆGTKONSULENTERNE –
125 g light mayonaise (du læser rigtigt)
125 g mel
evt et nip salt eller sukker (hvis tærtebunden skal være kage)
Det røres sammen med en ske og æltes i skålen til sidst.
Denne dej rulles ikke ud, men presses blot ud i tærteformen og op ad kanten –
Den er meget blød og fedtet – men resultatet bliver godt.
NU kan den forbages i en varm ovn (ikke nødvendigt) men den bliver mere sprød i bunden.
1 gul og 1 grøn peberfrugt hakkes og kommes i –
Overhældes med 3 æg pisket sammen med 1 dl creme fraishe
bages ved 200 grader ca 1/2 time (måske lidt mere).

 

DRESSING:

Græsk yoghurt røres med 2 spsk mayonaise
smages til med 1 spsk chilisovs og 1 tsk ketchup (giver farve + sødme)

 

Serveres med kogte kartofler og lidt strimlet Ice-Berg salat <3

IMG_2747

 

Restedag – (rester kan være hyggeligt og OK)

I dag skulle vi tømme ud i de rester der var i fryseren –
Det kan være hyggeligt at spise rester på denne måde, der er altid noget man kan lide og det tager ikke lang tid at anrette og sætte på bordet.
7 små pizza (rest færdigkøbte) 7 fiskepinde (1/2 pakke) og en rest græskarsuppe fra i går.
Alt dette er jo ikke nok at servere til aftens her hos os – men smides ud SKAL DET IKKE –
Så en gang imellem skærer vi lidt grønt og lidt pålæg, varmer alle rester og serverer det på en gang – så spiser vi hver især hvad vi har lyst til, med forskelligt brød til.
Det endte med at jeg tog 1 skål suppe,IMG_2746 lidt grønt og et par skiver brie-ost, de 2 andre spiste vist lidt af det hele <3

Græskar-suppe af hokkaido-græskar

1 græskar skæres i stykker –
Indmaden fjernes (jeg bruger en is-ske af metal)
De skrælles og som man kan se på billede 1 er der ca det halve tilbage.
Græskar skæres i mindre stykker –
1 Stort  løg hakkes
1 -2 fed hvidløg hakkes ( mine er friske – de er stærke)
I en gryde varmes 2 spsk olie og heri svitses løg,hvidløg og græskar der hældes 1/2 l bouillon (min er fra pulver, men kunne være en terning)
Hvis det ikke havde været et hokkaido-græskar (har flot farve og nøddeagtig smag),
havde jeg her tilsat 2-3 gulerødder alt efter str for farvens skyld.
Det hele koger 1/2 time og blendes – nu kan man efter temperement koge op med fløde eller mælk – JEG brugte 2 dl sødmælk -synes ikke det var nødvendigt med fløde  😉
Til sidst fik suppen et drys timian og lidt knust chili fra kværn.

Der blev 1 l suppe  ekstra der blev lagt i fryseren.

Jeg serverede med ristede bacontern og nybagte brød <3

IMG_2739 IMG_2745

Små brød efter min “ud af hovedet-opskrift”

Jeg skulle i dag bruge små madbrød/flute til dagens suppe.
Jeg brugte min egen “ud af hovedet-opskrift”  og jeg vil beskrive hvad jeg brugte.
3 dl lunken vand
1 tsk salt
1/2 pk gær
ca 500g hvedemel
1 spsk sød chili (vores er stærk)
1 1/2 dl råkost gulerod/squash ( en rest fra i går, så er den brugt)
alt æltes til en samlet blød dej –
Hævede 1 god time og blev formet til 12 aflange små brød, der blev sat til hævning mens ovnen varmede op til 200 grader.
Jeg bagte dem lidt lyse, da de skal lunes senere <3
Resten bruger jeg til sandwishbrød til sønnen, der i dag er begyndt på uddannelse <3

TIP: Hæld lidt olie på bord og hænder så kan brødene let formes uden ekstra mel.

1. billede—–dej sat til hævning
2. billede—–de lyse færdige boller
3. billede—–viser str i min hånd (passer fint til sandwich)

IMG_2740 IMG_2741 IMG_2743

Bagning af brød og boller

BRØD/BOLLE-BAGNING:

Hvis man sætter sig ind i, hvad en brød-dej er og hvad der sker undervejs, har man faktisk ret frie hænder og mulighed for at bruge sin fantasi og lave sin egen udgave frem for at følge en opskrift.

Jeg ved at brød består af:
MEL…….Kan være hvilket som helst mel, men jo grovere og mørkere- jo mindre hæve-evne derfor blandes der oftest hvedemel i for at få et luftigt brød.
Hos os må brødene til hverdag godt være bløde men de skal også mætte os.
Så jeg tager max halvt hvedemel (gerne 400g  hvedemel til 600g  blandingsmel)
blandingsmelet  kan være revet rugbrød, havregryn, grahamsmel, rugmel, fuldkornshvedemel, eller noget helt andet:  en rest råkost, kogt bulgur, kogte ris, kogte mosede kartofler osv.

GÆR……..Kan være en pakke gær eller en pakke tørgær – tørgær kan holde sig længe –  derfor bruger jeg ofte det.
Ofte bruger man 1 pakke gær til 1 kilo mel – man kan bruge meget mindre – 1 pakke kan sagtens række til 3-4 kilo mel MEN det skal så hæve længere tid –
50 g gær ————–1 times hævning
25 g gær ————–2timers hævning
1/4 pk gær————mindst 4 timers hævning
mindre (1 lille gnalling) så hæver dejen natten over.
Hvis man har tiden og tålmodigheden til det kan de lange hævetider anbefales da brødene udvikler en god smag, duft og struktur ved hævning

VÆSKE:
Her kan bruges alt det man har til overs af mejeriprodukter, forskellig slags mælk, yoghurt, kærnemælk og andre surmælksprodukter.
Der kan bruges vand, kogevand fra grøntsager, kartoffelvand (til et kartoffelbrød med revet kartofler og 1/3 rugmel)
Der skal ca 6-6,5 dl væske til 1 kg mel.

De tre ting skal der i et brød – alt hvad der kommer i der ud over er kun for smag, syn og konsistens.
JEG tilsætter 1/2 spsk salt men ikke sukker til brød men gerne 2 spsk honning til boller.
Der kan nu tilsættes revet ost, nødder, krydderier, revet gulerod, squash, revet rødbede eller finthakket optøet spinat – det er alternativt men til frokostboller smager det godt – til kaffen ville jeg vælge noget mere traditionelt 😉

Pensling kan være æg, mælk, kaffe, yoghurt eller vand – hvis man pensler med æg blandet med lidt vand LIGE NÅR BRØD/BOLLER KOMMER UD bliver de flotte blanke med en blød skorpe som en tebolle. Der kan efter pensling drysses med lidt ost, groft mel, birkes, hakkede nødder eller lignende efter ønske til pynt.

Man starter med at udrøre gæren i
lun væske……….Hvis der skal være kort hævning
kold væske……..Hvis der skal være lang hævning
Herefter tilsættes 3/4  af “melet” og saltet – der røres godt –
Herefter tilsættes det “fyld” man evt ønsker, og der æltes nu godt mens der tilsættes det mel der er nødvendigt for at få en dej der slipper hænder og fad/bord, jeg bruger en stor balje indkøbt billigt i NETTO til formålet (begrænser  “griseriet”).

Sættes nu til hævning i  ?? (afhængig af hvor meget gær og hvor tung dejen er),
MEN den skal være mindst dobbelt så stor 😉

Æltes  kort og formes til brød/boller, sættes nu til hævning 20-30 minutter –
(hvis dejen er i form skal den fyldes 3/4 og hæve til den når kanten) –
ellers til man kan se det er svampet .

Kan nu pensles og sættes i ovnen og bages:
Boller ……………. ved  ca 205-220 grader i 12-20 minutter efter størrelse
Brød………………. ved ca 180 – 200 grader afhængigt af hvilket brød der bages –
Brød af typen hvede-brød  kan bages ved 200 grader i ca.  30 minutter.
Brød af typen mørkere (tungere)  grovbrød skal bages ved 180 grader i lidt længere tid.
Brød af rugbrødstypen skal ind ved 175 grader og bages i 1 time eller måske op til 1 1/2 time.
Men fælles for alle brød og boller er at de skal lyde hult når man banker dem lidt i bunden,
de skal være gennembagte men ikke tørre –
SÅ DERFOR HOLD ØJE MED OVNEN – alle tider er vejledende ca.tider, der er forskel på ovne og størrelser på brød.
TIP: hvis man bager boller i en lille bord-ovn   så sænk temperaturen  20-25 grader og hvis man bager brød så lav  af 350 g mel og form 2 mindre brød.

 

Farsruller med bacon og ris

FARSRULLER:
400 g magert flæskefars
1 stort æg
Krydderier efter ønske
rasp
1 pakke bacon i skiver
Farsen æltes med krydderi, rasp og æg til en fast fars der formes til det antal ruller der er baconskiver i pakken (her 7).
Når de har hvilet lidt rulles 1 skive bacon om hver rulle og kan hæftes med en tandstikker de steger på en varm pande, skru ned og steg færdigt alt efter tykkelsen.

Blev serveret med råkost af gulerod , squash og mandarin fra dåse, hertil kogte ris og en carrysovs.
Vi blander ikke gulerod og squash, da den ene af os ikke bryder sig om squash 🙂
det ville jeg nok have gjort.

KOGTE RIS:
Mine ris i løs vægt koger jeg i 1 del ris til 2 dele kogende vand – koger 12 minutter og står og trækker et øjeblik – så kan de røres løse med en gaffel.

CARRYSOVS:
Den laver jeg som en opbagt sovs hvor carry svitses med fedtstoffet tilsættes mel og spædes med vand/mælk – smages til med salt og peber.

 

IMG_2738