Brød bagt af halvt”gammelt brød/hvedemel

Jeg bliver jo nødt til at bevise min påstand om at det kan lade sig gøre at bage med rester af gammelt brød 🙂
Jeg brugte denne opskrift:
Jeg blander 1 hel liter sammenrystet revet brødkrummer – jeg rev dem på min gamle moulinex, måske 30 år gammel(men den virker), men man kan rive det på et rivejern eller blende det af et par gange. med 300 g hvedemel –
7 dl lunken vand blandes med 1 pk gær og 1/2 spsk salt –
Langsomt blandes “mel-blandingen” i og der æltes til dejen er passende men ikke for blød,
Der skal æltes mere rent hvedemel i til dejen slipper hænderne og skål –
Sættes til hævning til dobbelt størrelse –
Slås ned og formes til 2-3 brød bages ved 200 grader i ca 40 minutter (det afhænger af brødenes størrelse)

Jeg brugte  lige dele rugbrød og hvedebrød som “gammelt brød” og mit blev som et grahamsbrød, men smagte godt – sønnen kom forbi og vups manglede der et stykke <3

IMG_2737

Udnyttelse af rester

At udnytte de fleste rester af fødevarer er der mange grunde til.
Der er de økonomiske – for de fleste er de ikke uvæsentlige, hvad enten det er for at få budgettet til at holde ELLER  det er  for at få noget på “ønskelisten” opfyldt, det kan være en rejse, 1 ting eller noget helt tredje.
Der er de praktiske – Altså vi tjener pengene, går ud og bruger tid og kræfter på at købe ind, tilberede maden OG så smider vi den ud – det er skørt. I følge Landbrug & Fødevarer smider en gennemsnitsfamilie  mad ud for 7200 kr pr år – DEM vil jeg gerne bruge på noget andet 😉
Der er de “etiske/moralske” – vi bruger ressourcer, både på at dyrke og tilberede mad vi smider ud mens andre sulter – nogen er måske ligeglade (jeg er ikke) – derfor støtter jeg “Stop Spild Af Mad”.

Hvis det er svært at tro man smider så meget ud, så prøv 1 dag at kontrollere hvad der smides ud (børn synes det er sjovt at være mad-politi)- man kan “stå vagt” når der tages af bordet eller simpelthen rode i dagens affaldspose 😉

Hos os er fryseren et stort amerikanerskab med 5 hylder/skuffer  i frost delen-
OG EN VIGTIG TING I VORES HUS – DEN ER UUNDVÆRLIG hos os
Jeg har inddelt den således (jeg elsker kasseløsninger) og det giver overblik for mig 🙂 –
Det der er vigtigt er at skabe rotation på alle hylder.
1 = til IS + DESSERT
1 = også til PÅLÆG, det er ikke meget vi bruger, bortset fra hjemmelavet leverpostej og rester af feks stege der er skåret på pålægsmaskinen (kan skæres med en kniv).
2 = til BRØD OG BOLLER(bager det meste brød selv og fryser ned, noget i skiver, noget som halve brød.
3 = til FRUGT + GRØNT + rester af PASTA og RIS – Vi bruger ikke mange frosne grøntsager, bortset fra de tomater jeg selv fryser når der er overskud, ærter og majs
4 = til KØD – Jeg køber  kvalitetskød og deler det selv i mindre portioner, vi spiser gerne vegetarretter 3/ugen, for nogen er det meget, men mine led og tarm har det godt med det(og det gør det lettere at spare på lidt kalorier). Vi er normalt 3 personer og de fleste af vores pakker er på 300-500 g alt efter hvad det er .
5 = bruges til nemme ting feks rester + evt færdigretter, det er nødvendigt fordi jeg en gang imellem skal have “de 2 andre” til at lave mad – denne hylde bruges også når sønnen er alene hjemme.
På denne måde er 5 skuffer brugt og da det er en skabsfryser er det rimeligt nemt at sørge for en”rotation i varerne – Jeg bager feks. når der er plads i brødskufferne – Køber ikke kød hvis kødskuffen er fyldte osv.
Jeg skal i god tid feks. før jul sørge for at bruge godt op(lave en del huller) i fryseren for at der er plads til julevarerne.

Jeg vil fortælle hvordan nogle “restegrupper” anvendes her i huset, så det giver mening for os.
Vi har ofte: pasta/ris-rester, kartofler/grønsagsrester, kødrester af forskellig slags, mælke og osterester og MANGE brødrester.
Nogle rester fryses og andre (det der aldrig bliver brugt) skæres i små stykker og guffes hver formiddag af vores 3 “hønsemadammer”, der kvitterer med de dejligste æg.
Her i huset er der næsten aldrig rester af pålæg, da vi meget sjældent smører madpakker. Når det sker bruger vi: æg, tomat, ost, frugt og grønt, eller en dåse makrel/tun.
VIGTIGT for anvendelse af rester er at de bliver pakket ned med det samme i passende små bokse eller små fryseposer – og mærk dem med hvad der er i. – Jeg bruger poser til fryseren og bokse i køleskab (synes det giver bedst overblik).
TIP: Brug æg og rasp til at røre fars med, man kan røre grøntsags/ris/kartoffel-fars med mel, MEN det bliver hurtigt klistret, den bliver mere fast og delikat med rasp (kan sagtens være tørt hvedebrød revet/eller kørt i minihakkeren  )
TIP: Steg i halvt olie/smør – det er lettere at få en lækker gylden stegeskorpe og det er vigtigt at restemad ser lækkert ud – pynt med lidt frisk krydderurt, lidt strimlet salat – så er der INGEN der tænker “tømt køleskab” (men det er sund fornuft)

BRØDRESTER:
1…Uanset om det er rugbrød eller hvedebrød kan brød skæres i stænger, dryppes med meget lidt olie (evt. krydderolie) og ristes på bagepapir i ovnen til de er tørre men IKKE mørke, disse stænger smager godt til en rest salat til frokost, til suppe eller som en snack.
Skæres de i tern bliver det til croutoner – de er nemme at lave men dyre at købe.
2…Brød kan rives og bruges når der bages nyt brød – Det nye brød får grovhed efter hvad slags brødrester det er (jeg har erstattet op til 2/3 mel med brødrester, brødet blev fint)
3…Hvis man kan lide det kan man lave øllebrød – hvis man skal smide det ud så lad være <3
jeg river rugbrød og blander med sukker/farin til ymerdrys. Ristet rugbrød (revet eller små tern) smager fint som topping på salat, skal drysses på til sidst for at bevare sprødheden.
4…Hvidt  brød er perfekt til at røre i fars – udblødt eller revet tørt som rasp (jeg foretrækker  at bruge det som rasp)
5… Hvedebrød vendt i sammenpisket æg, drysset med kanelsukker og stegt på panden – det er en af de gode (smager lidt af kanelsnegle)  🙂 (arme riddere hed det i gamle dage)

RESTER AF KØD:
Kød-rester har vi ikke mest af, vi er rimelig gode til at lave det der bliver spist.
Det er kun muligt fordi vi pakker kød i forskellige mængder fra starten, men en mulighed er også at lave en større portion med vilje og så fryse færdigretter – det tjener sig ind som “lynmad” en anden dag, og er MEGET billigere end lynløsning fra frysedisken eller take away.
1… Frikadeller og rester af medisterpølse bliver frosset – de bruges enten når vi skal lave sandwich, eller til frokost i weekenden – der kan sagtens varmes feks. 2-3 frikadeller, medister og 1/2 hjemmelavet leverpostej i mikroovnen.
2…Rester af farsbrød, steg og hamburgerryg skæres i tynde skiver og fryses i mindre portioner, de skal så blot tøes op til sandwich-boller (det kan de unge lide at få til aftensmad).
Rester der er skåret i tykkere skiver eller enderne, skæres frit for fedt, og derefter i tern til biksemad eller hvis det er hamburgerryg i strimler, dette bruges som skinkestrimler (til pastaret, pizza eller indbagt i butterdej).
3..Kylling eller fisk er gode til salat – en kyllinge-salat, der kommer med i madpakken er ikke så ringe – det vil de fleste sætte pris på – et enkelt kyllinge-lår kan havne i en børnemadpakke.
4…Her i huset havner der mange rester på Pizza eller bedre (synes jeg) i Tortillas – 2 hakkebøf eller krebinetter kan smuldres, blandes med svitset gulerod og løg (revet), smages til med krydderier (tåler en del)- pludselig er der pizza/tortillasfyld.
5…Da jeg kiggede i nogle gamle kogebøger dukkede ragout og hachis op, begge var de lavet af kogt/stegt kød. Vi har prøvet hachis med brunede kartofler som beskrevet (kunne vi godt lide).
6…Alt kød, om det er fjerkræ, gris, okse eller fisk kan bruges i en pie eller tærte.
Så der er mange muligheder, det er bare med at bruge sin fantasi. Hvis man fra start har gode råvarer kan det ikke gå helt galt.

MÆLKE OG OSTERESTER:
Mælk smides aldrig ud. Jeg sætter altid mælk i køleskabet med de ældste FOREST så der er en fornuftig rotation. Jeg bager ofte brød og her bruges de mælkeprodukter der SKAL bruges, uanset om det er syrnede produkter eller almindelig skummet/sødmælk. Syrnede produkter giver et saftigt og holdbart  brød.
Er der en hel  liter mælk, laves der en stor stak pandekager og hvis jeg er hurtig 😉  pakkes de i pakker med 12, og fryses (uden sukker  i dejen kan det være mad-pandekager)
Ost: rester af ost rives og fryses – den bruges i stedet for “købt revet ost” eller i små tern i en salat til frokost. En portion revet ost giver også smag og struktur til et pænt formet mad-brød.
Rester af smøreost kan røres blød med en spsk olie og blandes til dressing med et syrnet mælkeprodukt, eller “klattes” i en tærte

KARTOFFEL OG GRØNSAGSRESTER:
Kartofler kan bruges til  næsten alt .
1…De kan bruges til en kold kartoffelsalat eller til en sur/sød varm salat.
2…De kan (hvis de er små og fine) sagtens blandes i en grøn salat.
3…De kan skæres i skiver eller tern og steges /ristes på panden eller serveres som” stuvede” kartofler.
4…De kan rives eller moses og bruges som fyld i bunden af en tærte med grøntsager.
5…De kan indgå revet i et brød når man bager eller
6…(min favorit) røres til kartoffelfrikadeller til frokost, er der mange kartofler kan der blandes finthakket skinke i og de kan serveres til aften med kogte grøntsager.
7…Husk et par små pæne kartofler i skiver med purløg er godt pålæg i madpakken.
8…Tern af kartofler kan bruges med timian i en tærte.
9…Kogte kartofler kan bruges som fyld i en gratin (med salat eller kogte ærter og pyntet med bacon er det en middagsret.
GRØNSAGER:
Det er mængden af “resten” der er afgørende for hvad den skal bruges til.
1…Alle grøntsager kan skæres i stykker og marineres i lidt olie/eddike-dressing.
2…De fleste kan blandes i fars til et farsbrød.
3…De kan bruges som fyld i tærter og gratin.
4…De kan blandet med kartofler, laves til vegetarbiksemad og serveres med brød og spejlæg, det kan min mand og jeg godt lide at få til frokost.
5…De kan hakkes/blendes evt med et par kartofler og blive til grøntsagsdeller
6…De kan ende som en blendet grøntsagssuppe, serveret med sprød bacon, krydderurter og godt brød er det herligt på en kold dag.
7… grøntsager kan bages i en æggestand og serveres til forret med dressing eller som tilbehør eller  (bedst synes jeg) bruges til pålæg
8….Rester af salat kan fryses, selv om det er salatblade, agurk, løg tomat osv – ryger det i pose i fryseren. Sådan en pose tilsætter jeg feks til kødsovs, sammen med 2 spsk tomatkoncentrat (købes på tube i LIDL) . Det virker ligeså godt som hvis der tilsættes en dåse flåede tomater m  smag
9….Lidt kedelige “slatne” rå grøntsager kan lægges i en balje koldt vand 1/2 time, derpå rives de, drypper godt af og fryses – kan herefter bruges som “salatpose” .

PASTA /RIS-RESTER:
1…Pasta kan spises kolde i en pastasalat som nyt tilbehør eller komme med i madpakken.
2…Pasta er gode (de stor skæres i stykker) i en salat til sandwich feks karrysalat, blandet med en rest kylling i kyllingesalat eller med hakket rødbede som rødbedesalat – blandet med græsk yoghurt der er smagt til smager det godt og behøver ikke være fedt.
3…Pasta kan varmes ved at hælde kogende vand over og serveres når de er gennemvarme. (gør sønnen her tit) – Kogt pasta kan fryses og senere varmes.
4…Pasta kan kommes i en tærte eller gratineres.
5…Pasta kan varmes på panden hvor der er svitses lidt løg tomat og fintskåret grøntsager.
RIS:
Der er de samme muligheder som ovenstående for pastarester og så er der ,
6…Stegte ris: Kolde ris svitses på panden med grøntsager og godt med krydderier – serveret med brød er det godt tilbehør til koldt skivet kød eller en rest kylling (evt blandet i risen)
7… Ris-frikadeller: Ris røres med krydderi (gerne lidt frisk hakket chili), revet løg, æg og rasp til en fars – står og trækker mindst 1 time – formes og steges som frikadeller.

 

 

 

Millionbøf m kartofler og rødbeder

Kartofler skrælles og koges i saltet vand til de er møre (stik i dem)
hæld vandet fra og  server dem med syltede rødbeder og millionbøffen/kødsovsen.

Millionbøf er i denne variation billig og fyldt med grønsager (men de skal kamofleres 😉  )
Man kan gange op og lave af en større portion fars så er der nem mad i fryseren.
Jeg køber 2 kilo hakket oksefars i en ordentlig kvalitet når der er tilbud, så deler jeg op i små og store poser til min fryser.
200 g hakket oksekød (mere skal der ikke i)
5 – 600 g grønsager ( her 3 gulerødder – 3 pastinakker og 2 løg) – groft revet så kamofleres de fint i “kødsovsen”- det giver en god smag OG der bliver spist grønt 🙂
2 spsk olie
2 tsk salt, 1/2 tsk peber, 1 spsk paprika og 3/4 dl tomatkoncentrat (her fra tube)
Brun kødet i den varme olie og tilsæt krydderi og grønt – det hele koger nu godt sammen –
herfra vil den kunne spises som kødsovs – jeg tilsatte et par dråber kulør og 1/2 dl fløde, så blev det til millionbøf.

ANVENDELSE af en rest pasta:

Sønnen fik resten af spaghetti fra i går – DET smides ikke ud her i huset – Jeg overhælder den med kogende vand fra kogekanden – varmer op til det koger og tager den af varmen.

En anden dag svitser jeg lidt tomater og hvidløg på panden tilsætter 1/2 dl kogevand fra grøntsager og varmer spaghettien op i dette – det smager rigtig godt med lidt krydderurtedrys på.

En lille rest pasta uanset facon smager godt skåret lidt ud blandet med hakkede rødbeder, vendt i græsk yoghurt smagt til med salt, peber og et nip sukker. hvis dette trækker natten over er det lige til madpakken med et brød til ELLER i en sandwich.

Undgå madspild – brug fantasien.

IMG_2735

Mad-plan for uge 35

Denne uge bærer præg af at der nu skal ryddes op i fryseren – og af at vi afleverer nøgler til “det gamle hus” i weekenden – så lørdag gør vi rent 😉

MANDAG—————–Millionbøf m. kartofler og rødbeder

TIRSDAG—————–Små farsruller m bacon og ris

ONSDAG——————Suppe af hokkaido-græskar  og nybagt flutes

TORSDAG—————- Rester – (har nogle minipizza, fiskepinde i fryseren og ris til stegte ris + suppe fra dagen før) – Somme tider skal der ryddes op i fryseren – det serveres så på to bakker som “tag hvad du vil have” – Er faktisk ret hyggeligt 😉

FREDAG——————Frikadeller m agurkesalat og tærte med peberfrugt

LØRDAG——————Æggekage – (her har vi meget travlt, så det er nemt)

Søndag———————Sandwich fra vores lokale DAGLIG-BRUGS, (de er gode)

Spaghetti, kebabkød og salat

Dette er en lynret – max 1/2 time med borddækning –

Spaghetti koges efter pakningen

Kebabkødet var en pakke oksekebab fra fryseren i Aldi.
Den skal i en flad gryde/vokpande i lidt olie, den tåler lidt krydderier så der kom et hakket rødløg og nogle tomater af egen avl med i gryden.
Det blev krydret med LIDT chilisovs, salt, peber og lidttørret krydderurter,
tilsidst tilsatte jeg lidt kogevand fra spaghetti, den indeholder en del stivelse og danner lidt sovs.

Salaten var Ice-berg med agurk jeg købte ved boden  i forgårs og 3 farver peberfrugt.
vi behøver ikke dressing drypper bare med lidt citron.

IMG_2734

Krebinetter m. stuvede grøntsager og salat

Jeg formede 7 “bøffer” af godt hakket skinkekød, vendte dem i rasp og krydrede dem godt med salt og peber.
Stegte dem i halvt olie og  halvt smør.

Serveret med resten af salaten fra i går og stuvede grøntsager smagte det godt.

Stuvede grøntsager:
3 gulerødder, 1 stor håndfuld blomkålsbuketter og 2 pastinakker ordnes og skæres i mindre stykker – koges så der stadigt er bid i –
Sovsen laves af 1 stor spsk smør og 1 spsk hvedemel med top, spædes med mælk til sovsen er passende – krydres med salt, peber og et drys muskatnød.
grøntsagerne hældes fra vandet og lægges op i sovsen –
varmes men rør ikke grøntsagerne i stykker.

Når jeg bruger en rest salat tilsætter jeg enten en håndfuld ærter der er tøet op eller som her, 1 minidåse majskerner – så bliver en rest pludselig til en skål salat.

Dressingen var tykmælk med lidt sød chilisovs + 1 spsk ketchup.

IMG_2731

Pommes-frites m pølsestykker (Batmans livret)

Pommes-frites koges i en bred flad gryde,
i min sautergryde kunne det gøres af 2 gange (750 g)
Når de sidste er lige ved at være færdige kommes pølsestykkerne i olien sammen med pommes-frites.

Serveres med ketchup og remoulade og her salat og et stykke brød.

Salaten var icebergsalat med skåret agurk, en hakket forårsløg og nogle små bitte minitomater af egen avl.

Brødet var et par skiver  hjemmebagt sigtebrød.

IMG_2728

Lasagne med hakket kalkunkød

I dag var det en færdig LASAGNE jeg havde lagt i fryseren, da jeg lavede den med Kalkunkød sidst, når jeg skal varme sådan en færdig middagsret –  Pakker jeg den godt ind i bagepapir – sætter den i ovnen på 150 grader i 20 minutter – den bliver ikke tør på grund af bagepapiret,
den skal bare være tøet op –
I dag fik vi råkostsalat fra i går – jeg rev dobbel portion i går 😉
(nedenfor er der en gentagelse af opskriften med kalkunkød.

LASAGNE:

I dag er Lasagnen lavet af Hakket kalkunkød, det er lyst men fungerer fint.
2 løg hakkes og svitses i olie –  Kødet tilsættes og der kan tilsættes ekstra grønt, hvis man ønsker det.
Der tilsættes et glas tomatsovs – jeg brugte et med krydderi i fra ALDI –
så tilsatte jeg ekstra krydderi, da vi godt kan lide det har noget smag – jeg tilsatte chiliflager, tørret basilikum, salt, peber og paprika.
Sovsen fik lov at simre færdig.

Så blev der lavet en bechamelsovs (en hvid sovs af mælk, hvedemel, salt, peber og revet ost – den koges igennem.

Lasagne-pladerne lægges i lag med kødsovsen og den hvide sovs.
Nogle bruger hvid sovs i alle lag – JEG bruger det kun i bund og top,
jeg synes den hænger bedre sammen sådan.

IMG_2727 IMG_2726

Stegt flæsk og persillesovs, kartofler og råkost.

Stegt flæsk:

Skiver af flæsk lægges på en rist over bradepanden –
sættes i en 200 grader varm ovn til de er sprøde ca 25 minutter –
det afsmeltede fedt kan kommes i persillesovsen HVIS
man ikke er bange for kalorier (her serveres det ved siden af) 😉

 

Kartofler:

Jeg bruger elektrisk kartoffelskræller –
skræller dem og koger dem i saltet vand til de er møre.

 

Persillesovs:

Der tillaves en lys sovs af 2 spsk smør og 2 spsk hvedemel,
det opbages og spædes med mælk/kartoffelvand til en passende tykkelse.
Tilsættes hakket persille og smages til med salt og peber.

 

Råkost:

Gulerødder skrælles og rives (her foregår det elektrisk)
der dryppes med citron eller limesaft (fås i ALDI),
og pyntes med lidt forårsløg.

IMG_2725

 

CHEVAPCICI med pasta og grønt

Pastaen koges som beskrevet på pakningen:
Rigeligt kogende vand med salt, heri kommes pastaen og hvis du bruger tørret pasta som jeg koges de 12-18 minutter efter sort.
Vand hældes fra og den serveres straks med det valgte tilbehør eller med revet ost og masser af krydderurter.

CHEVAPCICI
kødrullerne steges på en pande (ikke for længe så bliver de tørre.) de tages op.
lidt tomatpasta og krydderier kommes på panden samt en smule madlavningsfløde,
koges godt igennem – varm kødrullerne hurtigt i sovsen.

GRØNT
Champignon i skiver ristes let på en pande, og serveres med sukkerærter, der har fået et opkog og har trukket i det varme vand(de skal ikke være sjaskede)

Vi fik et par skiver nybagt brød  – da jeg ikke er vild med pasta. 😉

IMG_2723