Italienske kødboller i tomatsovs med spaghetti

ITALIENSKE KØDBOLLER kan søges til højre i søgefeltet –
jeg har lavet dem før og de er rigtig gode – her i huset er det en favorit – vi bruger et glas færdig tomatsovs med basilikumsmag ( I denne uge har REMA1000 og NETTO dem til 5kr)
Det er absolut værd at prøve disse kødboller der steges på en pande i stedet for at blive kogte,
de er fedtfattige og smager altså af ITALIEN.

—————————————————–

SPAGHETTI:
koges i velsaltet vand i 10 -14 minutter hældes igennem en sigte og serveres straks.

——————————————————

BASILIKUMBLADE:
Store blade fra basilikum er meget aromatiske og kan gøre det ud for salatblade –
jeg har købt denne potte i ALDI og der er rigeligt.

——————————————————-

Vi fik resten af råkosten fra i går til også – når den nu var der <3

——————————————————-

IMG_2457

Indkøb – af madvarer – hvem gider egentligt det ?

Vi har handlet, og det skal indrømmes, ingen af os gider det.

Bare det at køre rundt med en indkøbsvogn og læsse varer i for at nå op til kassen –
Så op på båndet –
Fra båndet og ned i vognen –
Så fra vognen og i bagagerummet –
Fra bagagerummet når man kommer hjem og ind i køkkenet –
Selv om vi sorterer i køleskab – fryser og depot allerede i bilen – skal det også sættes på plads.

Nej, vi synes der er ting der er mere spændende at foretage sig –
Vi har sådan en “NØRD-ting” , vi kan lide at gå og finde specielle varer, i en god kvalitet.
Det behøver ikke at være dyre varer, men gode friske varer.

Vi kan lide at køre en tur til SAKSKØBING til LOLLE-FRUGT og købe frugt og grøntsager.
I den gårdbutik  har de også en hel del specialvarer, blandt andet  forskellig ÆBLE-SIRUP,
vi har smagt den med vanilje til dessert, den er god (næsten for god). Nu har jeg købt en med rosmarin, den skal jeg prøve på ovnbagte grøntsager på onsdag.
Indrømmet det er ikke billigt, men det er gode varer – stort set uden svind – og det er kvalitet.

Vi kan lide at gå til slagter og købe pålæg – det er ikke meget pålæg vi spiser her i huset, men et par skærepølser og en hjemmelavet leverpostej, bliver der indkøbt en gang imellem (de bliver skåret i mindre stykker og fryses ned) – vi foretrækker to tynde skiver godt pålæg fremfor 4 der smager af “plastik”.
Æg og tomat er godt pålæg og fiskepålæg som tun ,makrel og torskerogn spiser vi gerne med hjemmerørt mayo.
Æg køber vi i en gårdbutik i nærheden – det samme gælder kartofler og honning.

Ost spiser vi en del af – vi har altid flere slags – kan vi nå det, køber vi den hos den rullende “ostemand”, men det lykkes ikke altid. Så vælger vi en mellemlagret ost i en skærevenlig variant i den lokale daglig-brugs.  Når vi fanger ostemanden, har han en hjemmerørt hvidløgsost, vi bare skal have.

Alle kolonialvarer til ca 1 måned købes på en gang og stilles på depotet –
Det drejer sig om pasta, mel, kaffe, kakao, saft,  juice, dåsevarer  osv…
Toiletpapir, køkkenrulle, plastikposer og andre papirvarer køber vi også kun 1 gang om måneden – det er praktisk og dejligt når der er fyldt op på hylderne.

Jeg kan se, at nu hvor jeg har brug for hjælp til at handle, køber vi ind i større mængde – vi er i hvert fald opmærksom på, at der skal være nok til et stykke tid – der skal jo afsættes tid, hver gang der handles, og den tid skal tages fra noget andet.
Jeg tror det er en vane vi fortsætter med, når jeg en gang er opereret i øjnene.

Vi var rørende enige om at det var OK da det VAR overstået og i bund og grund er det jo noget pjat. Vi burde være glade for at vi bor i et land hvor det er muligt at have mad på egne hylder, og det er vi da også – men vi mennesker er nok ikke så nemme at gøre tilfredse 🙂

 

Brændende Kærlighed m. rødbeder

Brændende kærlighed er billig mad og meget nem mad.
Det er faktisk en god kartoffelmos med ristede løgterninger og bacontern.
Nogle vil synes det er fedt, men her serverer vi de ristede bacontern for sig,
så bestemmer man selv  HVOR meget fedt der skal på.
Jeg køber bacontern i NETTO – den de har fra “smart cooking” er ikke så fed –
fedtprocenterne varierer meget.
Så bliver der stegt mange hakkede løg og vi serverer råkostsalat – det modererer fedtprocenten noget.

Kartoffelmosen koges af rigeligt kartofler noget selleri og et par pastinak/persillerod,
det er med til at give en god smag og konsistens SAMTIDIGT med at det sænker kalorieindholdet i mosen – og den bliver ikke ringere  OG familien får spist nogle ekstra rodfrugter (de opdager det ikke) 😉

En råkostsalat af gulerod og rødbeder til og både store og små spiser <3

IMG_2456

MAD-PLAN for uge 10

Tjah, jeg er ikke fri af influenza endnu og skal jo også stadig have hjælp i køkkenet på grund af mit dårlige syn, så vi fortsætter med noget der ikke er for besværligt for “de 2 andre” selv om de faktisk er ved håndtere potter og pander helt prof.

MANDAG………………………………..Brændende kærlighed med kartoffelmos og råkost.

TIRSDAG…………………………………Italienske kødboller med spaghetti.

ONSDAG………………………………….Kotteletter med ovnbagte rodfrugter

TORSDAG………………………………..Burger-boller med pulled pork

FREDAG…………………………………..Krebinetter med grøntsager.

LØRDAG………………………………….Suppe med kødboller

SØNDAG………………………………….Hamburgerryg med grøntsager

En del af det jeg skal bruge i denne uge,  har jeg liggende i fryseren . Jeg skal blot købe Bacontern til mandag, Pulled Beef til torsdag og kød/melboller til suppen lørdag. Så skal jeg have nogle rodfrugter og ikke mindst nogle store burgerboller til torsdag og måske en pose krydrede kartoffelbåde, dem kan jeg rigtig godt lide (og jeg har faktisk ikke spist meget de sidste 8 dage).

Ris, salat og små frikadeller

SMÅ FRIKADELLER:

Der er taget en pose små frikadeller op af fryseren, de er lavet efter min opskrift på slagterfrikadeller, bare stegt i mindre format (har formet dem med en lille ske som til kødboller) de er altid brugbare til både frokost og som her til aftensmad – de små elsker dem med flag i.
Opskrift på “slagterfrikadeller” kan søges her til højre .
Det kan betale sig at lave rigeligt og så fryse ned – Jeg laver tit begge størrelser på en gang –
Det er så nemt når det skal gå stærkt – de kan evt tøs op i mikroovnen 😉

Vores kommer nu i den lille ovn i et fad og bliver varmet godt igennem. I mikroovn kan frikadeller godt blive lidt  for bløde (synes VI)

———————————————————————

KOGTE RIS:

Ris koges efter posens anvisning – hos os 1,5 dl løse ris i 3 dl kogende  saltet vand, koger 12 minutter, hviler 10 minutter.

———————————————————————-

SALAT:

Salat er hos os ikke bare en masse salatblade, der er mange grøntsager i, da salatblade blot er vand – salaten er der for at give sprødhed til salaten sammen med grøntsagerne.
Her i dag 1 lille dåse majs – 1 håndfuld optøede FINE ærter – samme mængde hakket agurk, og et fintsnittet hjertesalat, serveres med en chilidressing i stil med salat-mayo.

DRESSING:

Denne dressing minder om salat-mayo (som jeg holder meget af).
Der røres en mayonaise af 2 æggeblommer (gerne pasteuriserede), 1 nip salt, 1 tsk stærk sennep og 1,5 dl neutral olie – tilsidst tilsættes lidt chiliolie og 2 tsk ketchup (kan røres blødere med mælk)

———————————————————————-

IMG_2454

Stegt medister med grøntsager

STEGT MEDISTERPØLSE:

Her i huset koger vi medisterpølsen først:
læg den i kasserollen og dæk den med vand – det bringes i kog i 2 minutter,
læg låg på og tag den fra varmen med lad den trække i vandet 1 times tid.

Så tages pølsen op, tørres af og prikkes med en stegegaffel eller træpind på begge sider –
så revner den ikke – brunes på en varm pande i 1 spsk smør.

——————————————————————-

BRUN SAUCE:

Hæld 2 dl  vand på stegepanden og kog op – tilsæt 1 spsk hvedemel og pisk –
kog op og si det over i kasserollen – smag til med salt og peber og kulør.

——————————————————————–

KARTOFLER OG GRØNTSAGER:

I dag blev der dampet grøntsager, de smager af GRØNT fordi de ikke ligger i vandet og koger,
Hvis man ikke som os har en dampkoger,
skræller/ordner man grøntsagerne og koger dem i så lidt vand som muligt –
brug kogevandet til saucen – her er vitaminer og smag.

———————————————————————

Rødbeder til medisteren og melon til dessert – så var det ok

———————————————————————–

 

chevapcici med pasta og ærter

I dag var det manden i huset der lavede mad, da jeg er gået i seng med INFLUENZA,
det lød i første omgang som en katastrofe af dem vi får vist i TV-avisen.

Nå efter at have spurgt undertegnede blev han enig med sig selv om at når man er på nyt territorie – kigger man i fryseren efter noget nemt at lave – smart –
og hvad der var mere smart tage noget op til i morgen aften også fordi –
VENNER – mad der kommer fra fryseren er meget koldt 😉

I dag blev det CHEVAPCICI med ærter og pasta
opskriften kan søges til højre.

Af hensyn til mig blev der kogt lidt miniforårsruller (vegetarkost) i friture

IMG_2424

madplan for uge 9

Jeg har sat 2 dage på med “SPÆNDENDE” , da jeg har bestemt det ikke er mit ansvar, da jeg er gået i seng med INFLUENZA.

Mandag—————————- “HØNS” I ASPARGES

Tirsdag—————————— SPÆNDENDE ??

Onsdag………………………………….. SPÆNDENDE ???

Torsdag—————————–Stadigt Influenza så de 2 andre har bestemt medisterpølse

Fredag——————————–SUPPE- (skal have ryddet op i grøntsagerne)

Lørdag——————————–FORLOREN HARE

Søndag——————————–PULLED BEEF

“Høns” i asparges med salat

HØNS I ASPARGES:

Da jeg havde kylling fra i går aftes, pillede jeg kødet fra benene og fjernede alt skind, brusk osv.
Jeg varmede kødet i bouillon og væden fra asparges,
og jævnede væden med en smørbolle (2 spsk mel + 2 spsk smør).
tilsatte asparges og kød og varmede igennem under omrøring.

Der blev serveret kogte kartofler og grøn salat til.

…………………………………………………………………………

GRØN SALAT:

Salaten var i dag ice-berg salat, ærter, agurk og tomat.

…………………………………………………………………………..

IMG_2422

 

Banankage og boller

BANANKAGE:

Denne  kage bager jeg af og til når der er modne bananer holder fint i nogle dag (hvis den er gemt godt ). Den er nem piskes i en skål og bages 35 – 40 min ved 175 grader men stik i den.
Opskriften er til en halvstor bradepande og den kan fint fryses – hvilket sjældent er nødvendigt hos os.

4 æg
240 g sukker
3 tsk vaniljesukker
2,5 dl olie (rasp eller solsikke)
240 g hvedemel
4 tsk bagepulver
3 -4 bananer
evt 1 stykke mørk chokolade

Sukker, æg og vanilje piskes til æggesnaps – olien piskes godt i – halvdelen af melet og bagepulver ligeledes ,
Så blandes resten af ingredienserne forsigtigt i med en dejskraber – hældes i en bradepande og sættes i en varm ovn – bages 35 – 40 minutter

—————————————————————-

En anden version er med gulerødder

Laves magen til men i stedet for bananer tilsættes 4 dl fintrevet gulerod og 1/2 spsk kanel – denne kage er faktisk mindst lige så god.

——————————————————————

Hvis det skal være fint så pynt dem med et netværk af  smeltet chokolade

——————————————————————

 

 

IMG_2421

 

—————————————————————-

BOLLER:

Boller blev der også bagt i dag,
nogen kom i fryseren, resten skal bruges i morgen.

Opskriften kan søges til højre – lad dem hæve rigeligt så de bliver “blævrende” inden de sættes i ovnen så bliver de fine og bløde.

——————————————————————-

IMG_2420