flæskesteg m kartofler og grøntsager

FLÆSKESTEG

Stegen er et stykke skinkesteg der blev gnedet godt med salt på sværen – sat i en kold ovn ved 200 grader i 1 3/4 time, måske skal den have 2 timer (kig til den)
sværen måtte lige have et kort øjeblik under grill i dag.

Skysovsen er væde fra stegen, jeg hælder i en kasserolle – her pisker jeg 1-2 spsk hvedemel i, koger godt igennem og smager til med salt, peber og kulør (og en sjat rødvin gør den ikke ringere ? )

Serveres m kartofler og grøntsager –
I haven var der blomkål, gulerødder og nogle grønne bønner.

20597805_1369509716478457_1961301074_o

Madplan for uge 31

Det burde være sommer men  det er  ikke vejr til at være ude i med sikkerhed ret længe

Mandag:……………..Gryderet m paprika og ris

Tirsdag:………………Flæskesteg m dampede grøntsager

Onsdag:………………Snitzler m brasede kartofler

Torsdag:……………..Flæskestegssandwich (en rest fra tirsdag)

Fredag:……………….Medisterpølse med rødkål

Lørdag:……………….Stegte skrubber m persillesovs (har en pose skrubber i fryseren fra en fisker i familien)

Søndag:………………Barbecue kylling (tror jeg)

Jeg har ikke såååå mange kræfter i denne tid så kan klare mig med det jeg har og med det manden køber efter en seddel.
Retterne i denne uge er alle nogen jeg kan forberede i løbet af dagen og så få hjælp til at lave færdig.  😀

Italienske kødboller m pasta

Italienske kødboller m pasta


ITALIENSKE KØDBOLLER I TOMATSOVS:

500 g magert kalv og flæsk eller oksefars, 2 æg, ca. 1,5 dl rasp (her er halvdelen skiftet ud med havregryn), urtesalt, peber ,2 spsk hakket tørret persille,  1 fed hakket hvidløg ELLER 2 tsk grøn hvidløgspeber (køber jeg i X-tra butikken til 10 kr for en pose) det giver den helt rigtige ITALIENSKE smag. + til sidst 1 spsk hvedemel og kokos/ almindelig-olie til stegning

Farsen røres ikke men æltes med hænderne da det ikke skal være en blød fars som til frikadeller, men en mere fast fars  næsten som til forloren hare. Farsen rulles til små kugler på størrelse med en lille valnød, der bliver ca 35 – 40 stk. De lægges i en skål og drysses med 1  stor spsk hvedemel og rystes rundt så de er dækket af et tyndt lag melstøv. 1 stor pande varmes op og der kommes ca 3 spsk olie på panden, alle bollerne kommes på og panden rystes så bollerne ruller rundt og bliver stegt på alle sider ca 3 – 4 minutter, de tages op med en hulske og lægges i et fad.

Sådan ser de ud nu:

IMG_3271

De overhældes med den færdige tomatsovs og fadet dækkes med staniol eller et passende låg, sættes i en varm ovn i ca 5 minutter.
Tomatsovs laves  af 2  små gulerødder, 1 stort løg og 1 pastinak + 4-5 friske tomater(1 dåse kan bruges)-
Alt skæres ud i bittesmå tern (næsten hakket) og koges sammen med 2 dl boullion (behøves ikke til dåsetomater)- krydres godt og tilsættes hakket krydderurt

Serveres med pasta-skruer (fuldkorn) og kold kartoffelsalat + kogt broccoli til mig ?

Sådan ser det ud til sidst:

IMG_3273

 

Aspargessuppe m boller og flute

Flute var hjemmebagt fra i formiddags –

Bollerne var kogt af min allergivenlige fars –

I dag er det magert flæskefars –
400 g flæskefars
2 æg
1 spsk blandingskrydderi eller salt og peber efter ønske
evt 1 revet løg
Disse tre ting røres GODT sammen (gerne med kroge på håndmixer),
farsen hænger godt sammen, når den er rørt nok
så skal den hvile mindst 1/2 time – så er den klar til brug.

kogte så til torsdag også men efter at have kogt til suppen i dag krydrede jeg ekstra med hakket persille og et italiensk blandingskrydderi –
og kogte derefter til torsdag (de skal nemlig være ekstra krydrede, hvorimod dem i dag ikke skal overdøve aspargessmagen)

Aspargessuppen laver jeg sådan:
En opbagning spædes med suppe (havde 1/2 l kyllingesuppe i fryseren)
tilsættes væden fra en dåse asparges –
Tilsættes 1 dl fløde/mælk –
krydres tilpas m salt og peber –
Kødboller og aspargessnitter kommes i og den varmes igennem.

Drys m friskklippet grønt på toppen (det pynter og vi spiser altså også m øjnene)

20427169_1362926070470155_1712404590_o

Nuggets m grønt og pasta

20424590_1720738827936277_714612061_oNuggets steges på den ene pande (kan komme i ovnen v 200 grader), men synes de bliver bedre stegt i 1/2 olie/smør 😀

grøntsagerne er mine favoritter lige nu hvor alt er nyt og friskt –
Squash i mundrette bidder, små løg delt i 1/4 og gulerødder i fine stave –
De steges til de har en begyndende stegeskorpe og er møre m  bid.
Blomkål skæres i tynde skiver og steges på panden et par minutter på hver side,
drysses med salt og peber.

Pasta koges som vanligt eller beskrevet på posen, Her serveres med chilisovs + ketchup 😀

I dag ingen salat da der er rigeligt med grøntsager, ALLIGEVEL sniger der sig et par blade på fadet 🙂

 

Madplan for uge 30

Mandag:::::::::::::: Nuggets m pasta og grønt

Tirsdag::::::::::::::: Aspargessuppe m boller + brød
(jeg skal bage)

Onsdag:::::::::::::::Pølser m brød (brødene bages tirsdag)

Torsdag:::::::::::::: Italienske kødboller m pastaskruer

Fredag::::::::::::::: Hakkebøf m bearnaise, kartofler og ærter

Lørdag:::::::::::::: Svensk pølseret (manden og sønnen kan lide det ikke jeg)

Søndag::::::::::::::Fødselsdag

Denne uge mangler jeg oksefars til bøf og frosne ærter –
Det er faktisk hvad jeg mangler, bortset fra mejerivarer  (ca 10 l mælk, 2 pk ost/ugen)
Så skal jeg have noget frugt og grønt, jeg ved ikke hvilken slags det afgøres af hvad der er i boderne i løbet af ugen, men i øjeblikket er der fine nye squash + gulerødder og løg,salat og tomat har vi selv i haven/drivhus – 1 skål frugtgrød vil jeg også lave (det kan vi godt lide)

Selvfølgeligt er der andre ting der skal købes men jeg handler kolonialvarer 1 gang om måneden – såsom 10 kg hvedemel og 6 kg blandingsmel til bagemaskinen – sukker,salt, olie og alle dåsevarer handles også den ene gang om måneden – ligeledes saft, pålægchokolade og frugtpålæg – under mdl. indkøb hører også papirvarer, plastposer og rengøringsmidler –
Det bliver gerne 2-3 stor kasser men sådan er det mest praktisk for os og vi kan altid lave et måltid mad ud fra det der er i skabet.
Pålæg bruger vi ikke meget – vi bruger rester fra aftensmaden, tomat, æg, banan, rosin og frugtpålæg.
Brød bager jeg mest selv (ofte har vi et ekstra i fryseren)

Pizzabrød (på bruchettabrød fra netto)

Jeg har købt nogle store bruchettabrød i netto billigt – de blev brugt til pizzabund.

1 dåse (lille) tomatkoncentrat røres med 1/2 dl ketchup og bundene penslea helt ud på kanterne med blandingen.
1 rest kødsovs fra fryseren fordeles ovenpå –
Der pyntes nu med fine stumper ananas, peberfrugt i tynde småstumper og tomatsnitter –
På halvdelen af stykkerne lægges snittede oliven (det spiser sønnen ikke) –
Øverst lægges et jævnt lag revet ost –

I ovnen ved 200 grader til osten er smeltet og bunden stegt –

Pyntes med salat fra haven og lidt kogte pizzaskruer (fra fryseren) –
Salaten var pluksalat, agurk, peberfrugt og tomatstykker.

20399206_1719388051404688_1017516822_o

Kalvebøffer m pandestegte grøntsager og dampet grønt

Min mand og jeg var alene hjemme og da de i REMA 1000 havde kalvebøffer af rent hakket kalvekød som stop madspild til 5 kr for 4 små a 50 g købte jeg 2 pakker og fik ideen til dagens hygge-måltid for 2 😀 .
Jeg sendte manden i haven og hente grøntsager og det blev en dejlig (og billig) middag for 2.

Grøntsagerne var friske fra haven – kartofler,  blomkål og nye små bønner.
De ordnes og dampes.

Squash, rødløg, og gulerod skæres i små stykker og steges i smør til de er møre og har en pæn stegeskorpe.

8 små kalvebøffer a 50 g steges på panden og serveres med de stegte grøntsager

Desserten var syltede kirsebær og 1 dl piskefløde pisket til skum, pyntet med hakket chokolade og et par  fyldte chokoladeknapper

20316815_1360100900752672_5371829_o

Krebinetter og stuvet spidskål (pasta til sønnen)

Krebinetter:
1 kg hakket kød fra vores skovgris formes til 8 ovale bøffer der rulles/trykkes i krydret rasp –
Mange vil dobbeltpanere med æg og rasp MEN de kalorier ønsker vi ikke 😀
steges igennem i halvt olie/smør.
Vi bruger kød fra vores skovgris, skulle jeg ud at købe kød ville jeg vælge halvt kalv/flæsk, men  vores er faktisk meget fedtfattigt og noget mørkere end normalt flæskefars.

Stuvet spidskål:
Dette er en af min mands yndlingsretter –
kålen dampes mør og drypper af –
der laves en lidt tyk opbagt sovs med 1/2 kogevand / letmælk –
kålen tilsættes og varmes igennem

Serveres med rødbeder og agurker

Sønnen spiser ikke kål så han fik pasta og chilisovs.

20257449_1715464455130381_1159999346_o

Koteletter m champignons, ovnstegte kartofler, salat og skysovs

Koteletterne er fra vores skovgris, de er med skaft (altså et ben) og er tykke 3stk vejer godt 600 gram. 😀
Jeg krydrede og bankede dem og brunede dem, tilsatte 1 dl vand og lagde låg på og lod dem stå og simre 10-15 minutter måske mere –
Ristede et glas champignon og hældte over til sidst inden servering
Det er vigtigt at de bliver gennemstegt ved benet – tykkelsen på kødet OG komfuret betyder noget – pander er også forskellige så det er svært at sige minut-tal nøjagtigt.

ovnstegte kartofler er kartofler der er skrællet og skåret i både –
De rå kartofler vendes i olie m krydderier i (jeg brugte et blandingskrydderi fra grønthandleren) –
Sættes i ovnen ved 200 grader i ca 20 minutter, de vendes og får ca 10 -15 minutter mere (mine var nu møre og sprøde på kanterne)

Salaten var fra haven –
Lidt pluksalat, tomat, agurk, løg og lidt ærter

“chilinaise” serveres til
Chilinaise er hjemmerørt mayonaise der røres med lidt mælk (hjemmelavet mayo er meget stiv) + nogle dråber stærk chilisovs.20257555_1356978847731544_16906510_o