Koteletterne er fra vores skovgris, de er med skaft (altså et ben) og er tykke 3stk vejer godt 600 gram. 😀
Jeg krydrede og bankede dem og brunede dem, tilsatte 1 dl vand og lagde låg på og lod dem stå og simre 10-15 minutter måske mere –
Ristede et glas champignon og hældte over til sidst inden servering
Det er vigtigt at de bliver gennemstegt ved benet – tykkelsen på kødet OG komfuret betyder noget – pander er også forskellige så det er svært at sige minut-tal nøjagtigt.
ovnstegte kartofler er kartofler der er skrællet og skåret i både –
De rå kartofler vendes i olie m krydderier i (jeg brugte et blandingskrydderi fra grønthandleren) –
Sættes i ovnen ved 200 grader i ca 20 minutter, de vendes og får ca 10 -15 minutter mere (mine var nu møre og sprøde på kanterne)
Salaten var fra haven –
Lidt pluksalat, tomat, agurk, løg og lidt ærter
“chilinaise” serveres til
Chilinaise er hjemmerørt mayonaise der røres med lidt mælk (hjemmelavet mayo er meget stiv) + nogle dråber stærk chilisovs.