Pastaret m røget laks

PASTARET m. RØGET LAKS:
Det grønne skæres med en kartoffelskræller af en squash (jeg havde ingen squash men flere agurker, så jeg brugte skrællen fra en af dem) og det strimles og lægges i vand (det krøller som gavebånd hvis de er tyndt strimlet) –
2 fed hvidløg pilles og hakkes fint –
I dag også 1/2 rød peberfrugt i 5 cm tynde strimler –
1/4 l fløde måles af (madlavningsfløde er fin) –
1/4 DL citron måles af (måske mindre) –
300 g pasta koges mør men ikke blød, og vandet hældes fra (TAG 1 DL vand FRA)
150 g røget laks strimles og gemmes til sidst (lakserester pilles i småstykker)

25 g smør smeltes og hvidløget svitses lidt –
Pasta-vandet tilsættes sammen med citronsaft (kun 1/3 først) –
Fløden og de grønne afdryppede strimler tilsættes (gem lidt til pynt) samt peberfrugten,
og det koger op –
Pastaen tilsættes og varmes igennem og smages til –
Anrettes med de resterende grønne strimler + strimlet laks

Serveres med  brød fra grønthandleren (her runde fladbrød skåret i stykker)

15402989_1140221666073931_561658568_n

 

Ovnstegt nakkefilet m råkost

Nakkefileten fås i supermarkedet til en MEGET rimelig pris –
Jeg købte et stykke til 48 kr i REMA 1000 og i dag har vi fået det skåret i skiver –
Resten er plukket i stykker og bliver brugt en anden dag (ligger nu i fryseren)

Råkosten var gulerod og æble der blev revet og dryppet med  lidt citron.

Kartofler, syltede agurk og en Bretagne-sovs til (et sovsepulver).

NAKKEFILET stegt i ovn:
Fileten krydres god, vi bruger meget grovkværnet peberblanding –
Den blev lagt i et fad med 4 halve appelsiner (køb dem der ikke er overfladebehandlet)
Der tilsættes 2 dl vand og det sættes i en 190 grader varm ovn i 1 1/2 time,
(min fik 1/4 mere så var den mør som smør)

15320258_1138875836208514_674791418_n

Brunkager

500gramSmør
450gramSukker
250gramSirup, lys
15gramPotaske
8gramNelliker, stødt
25gramKanel, stødt
75gramPomeransskal
100gramMandler, smuttede
1000gramHvedemel

Smør, sukker og sirup varmes op under omrøring til det syder i kanten. Fjernes fra varmen. Potasken udrøres i lidt koldt vand og tilsættes. Krydderierne drysses i sammen med hakket pomeransskal og smuttede mandler, der er snittet groft på langs. Massen afkøles, til den er håndvarm.

Melet æltes i og dejen trilles i tykke pølser, som lægges koldt nogle timer eller dage, som det passer bedst.
Dejen må IKKE blive for tør den bliver fastere af at ligge, jeg skærer den på brødmaskinen
bages ved 180 grader C. alm. ovn i 6-8 min.

Kylling m bådkartofler og pastasalat (en rest medister til manden)

Jeg havde 2 meget store hele kyllingelår, de fik godt med salt + peber og der blev tilsat 1 dl vand – ind i ovnen ved 200 grader – steges ca 50 minutter (skal være gennemstegt) –

De sidste 15 minutter satte jeg en bakke med 2 stk medister + lidt stuvet hvidkål (fra fryseren) ind i ovnen – så var det gennemvarmt (var næsten tøet op først)

Båd-kartofler, fra frost kom i friture (ikke det sundeste, MEN vi kan lide dem sådan)

Pastasalaten var en stor kop pasta-ringe jeg havde købt hos grønthandleren af mærket ANKARA, de er gode, der er mange varianter og de er billige (4 poser for 20 kr) –
De blev kogt – kølet lidt af og blandet med 1/2 kop agurketern, 1/2 kop løgtern og 1/2 kop tomatstykker – der blev blot dryppet med citronolie og salt + peber.

15319483_1137300863032678_471245507_n-1

Mad-plan for uge 49

Det er jo julemåneden og MANGE har travlt – JEG har ikke – vi tager den med ro 🙂
Det er fordi vi ikke synes at julen skal køres op i et leje hvor alle farer forvirrede rundt –
Vi holder af forberedelserne og duftene og hyggen –
Ofte får vi “hvid gløgg” istedet for aftenkaffe –
De “hjemmelavede” småkager købes hos bageren (De er gode til at lave dem) –
Kød til jul har jeg købt og lagt i fryseren ligeledes smør(det var på tilbud)
Marmelade, rødkål og så videre er købt, ris ligeledes, jeg har også købt papirvarer og lys.
Der er også købt batterier og juleknas (ikke voldsomt meget)-
Jeg mangler sådan set kun frugt, grønt og mejerivarer, DET skal købes løbende –
Kolonialvarer køber jeg ind nu først på måneden.

Alle julegaver er købt og de fleste er pakket ind.

MANDAG……Nakkefilet m kartoffelbåde og råkost

TIRSDAG…….Pastaskruer m røget laks

ONSDAG……..Pandekager (kan få brugt nogle æg og det er lidt hyggeligt)

TORSDAG…….Hjemmelavet tomatsuppe m  små pasta og flute

FREDAG………Frikadeller m rødkål

LØRDAG………Indisk Risret m kyllingebryst

SØNDAG………Æbleflæsk (vi bruger bacon) skal til fødselsdag og det meste laves i forvejen

Gule ærter (af den hurtige slags)

Gule ærter- er ofte noget med en kæmpegryde, saltet flæsk og pølse, og ser man på nogle gamle opskrifter starter det med en sprængt gås, og jeg tror også DET vil smage godt. Jeg kan nu godt lide den lidt sundere udgave der ikke tager så lang tid, er billig at lave og frem for alt kan laves i mindre portioner, jeg skal jo ikke bespise en “halvstor spejderlejr”. Så her er vores genvejs-gule ærter:

1 l vand

Knap 1 l suppeurter ( jeg brugte 1 stor kartoffel, 1 kæmpestor porre, 1 persillerod og 2 gulerødder og 1 pastinak) Alle grøntsager blev ordnet og snittet i tern. –
Jeg synes man skal kigge i grøntsagsskuffen, og tage de dele der skal bruges først
(man kan bruge, kartoffel, selleri, pastinak, persillerød, gulerødder, jordskokker, løg, porre og forårsløg)
Boullion-pulver eller tern. Jeg bruger en vegetarisk grøntsagsboullion i pulverform, den køber jeg hos en grønthandler med “anden etnisk baggrund”, de har nogle fantastiske varer og et spændende udvalg, Det kan købes hos nogle supermarkeder men koster mere end hos købmanden. ” almindelige terninger kan gøre samme gavn, men hvorfor ikke prøve noget nyt??

200 g “Møllerens gule ærter”

500 g kogt medisterpølse (Jeg tog en pose,  der var kogt, i fryseren.  I dag skal den bare tø op, men man kan da varme den.
Vi  er begyndt at tage skindet af den kogte medister og skære stykkerne igennem.

Jeg koger grøntsagerne i boullion i ca 10 min, #  tilsætter de “gule ærter” under omrøring, nu skal de koge svagt til det er jævnet og “ærterne” er kogt ud – ca 10 min. og maden er færdig.

Vi får de Gule Ærter serveret med kold kogt medisterpølse og en god sennep, har man en almindelig stærk sennep, så prøv at røre lidt honning og måske lidt kanel i, vi fik det på Bornholm og det smagte godt.

HVIS man ikke kan lide gule ærter kan man følge opskriften til # –
Så kan det spises som genvejssuppe, der er bedre og billigere end frossen suppe. ?

img_2923-1024x768

Lasagne med lun flute

Lasagne er pastaplader lagt i lag med kødsovs og en bechamel-sovs (hvid opbagt sovs)

Jeg brugte den halvdel af kødsovsen , jeg satte til side i mandags, skulle jeg lave den til min mand og jeg alene ville den være ren vegetarisk med mange rodfrugter, men det kalder sønnen forurening af lasagnen. Den var som den skulle være,smagte  den blot til med paprika, salt og peber.

Bechamelsovsen er en opbagt sovs af 50 g smør der smeltes tilsættes 1/2 dl mel og piskes godt, så tilsætter jeg 1,5 dl varmt vand og koger igennem mens jeg fortynder med mælk (ca 3/4 liter), sovsen skal være tynd.

først hælder jeg 1/3 sovs i et fad så lasagneplader så lidt kødsovs, igen et lag plader og igen et tyndt lag kødsovs, gentag til 4 lag plader og 3 lag kødsovs, så hældes resten af sovsen over lasagnen, mens der prikkes lidt hist og her. Drysses med revet ost.

Sættes i en 200 grader varm ovn og bages ca 40 minutter.
hviler mindst 20 minutter før den spises.

I dag serveres blt med lune flute (ALDI-modellen 🙂 )

15300496_1132434763519288_427510098_n

Forloren hare, æbler m gele og brunede kartofler.

Forloren hare,æbler m gele og brunede kartofler.

500 g oksefars/kan være kalv og flæsk(jeg bruger oksefars), 2 dl rasp, 1,5 dl mælk, 1 æg, salt og peber (der skal en del salt og peber i) – jeg tilsætter 1 tsk  stødt ingefær, det smager godt i fars.
Alt æltes sammen til et fast brød og der lægges bacon på –
hæld 1,5 dl vand ved og – i ovnen ved 200 grader i 50 minutter.

Skæres i skiver og anrettes med de brunede kartofler og halve æbler med gele

Æbler med gele:
5 æbler skrælles , (hvis man bruger nedfaldsæbler skal der være mindst 2 halve æbler pr person)
De skæres i halve og kernehuset fjernes, lægges med den buede side opad på en tallerken
drysses med en spsk sukker og en spsk vand, sættes i mikroovnen ved fuld effekt i 1 minut, herefter vendes de og får 15 – 60 sek. alt efter hvilken ovn man bruger, (min skal have 20 sek), så er de møre skal køle af og fyldes med 1 tsk ribsgele i “hullet”

Fra man starter med at skrælle til de er færdige går ca 5 min og det er et tilbehør som specielt børn holder af, og vi kan stadigt købe  frasorterede æbler  (10 kr for 3 kg)  de er fine til at skrælle eller tilsætte i maden – så  hvorfor ikke bruge dem til noget godt tilbehør

BRUNEDE KARTOFLER:
Brunede kartofler laves nemt og bliver flot gyldne således:
Kog 3/4 dl vand med 100 g sukker til en lys gylden sirup på panden,
de afdryppede kogte små kartofler hældes på og rystes nu rundt på panden,
lad være med at røre hele tiden, men ryst panden i stedet.
Når kartoflerne er varme og gyldne er de færdige

Det hele serveres med kogte kartofler + brun sovs lavet af skyen fra kødet.

15301068_1130868037009294_1381429725_n

Pasta og kødsovs

Grøntsager her løg, hvidløg, gulerødder et par små pastinak, ialt ca 1 L revet grønt +
2 dåser hakkede tomater –
500 g magert oksefars –
1/4 flaske rødvin (resten nydes til maden) eller vand
salt, peber og  et blandingskrydderi der hedder mexicokrydderi (fra søstrene greene)
olie Ca 1-2 spsk  (det er det eneste fedtstof der tilsættes)

Alle grøntsager rives –
lidt olie  (1-2 spsk) hældes i en gryde og løgene brunes –
kødet tilsættes og brunes godt –
grøntsagerne  kommer i og der tilsættes langsomt rødvinen – eller vand :)
Tomaterne til sidst –
Nu småsnurrer det 1/2 -2 1/2 time – kan godt nøjes med 1/2 time (min snurrede 1 time), så slukker jeg og gemmer halvdelen i en boks i køleskab til onsdag, så varmer jeg den portion vi skal bruge til aften.
NÅR det snurrer længe, opsuger kødet saften fra grøntsager og rødvinen, grøntsagerne koger ud og skaber den specielle konsistens og smag som en SUGO skal have –
denne portion gav godt 2 L Sugo, vi spiste 1/2 og resten af denne halvdel = 1 lille boks den er i fryseren til en pizza.
Den anden halvdel bliver til Lasagne onsdag = GOD ØKONOMI

Pasta koges og der serveres en salat til
Salaten er hjertesalat, majs og rødløg drysses med finthakket persille.15209120_1129533377142760_233332608_n

Fiskefilet m rødbedesalat og pommes-frites

Fiskefilet og pommes-frites kom i frituregryden (hver for sig :D)
Det er ikke det sundeste men de unge har været til julefrokost i nat –
så kan man trænge til grill-mad

Lidt sundt i form af kogt broccoli +

Rødbedesalat:
3/4 dl piskeflødesyrnes med 2 tsk citronsaft –
det blandes blot og står på bordet 1/2 times tid så er det som en tynd yoghurt –
iblandes 1 æble skrællet og i fine tern +
1 kogt rødbede skåret i samme størrelse tern –
står nu og trækker (bliver bedre til dagen efter 😀

15228135_1128350957261002_610021474_n