Pitabrød med pulled pork og blandet salat


I dag har JEG VALGT de hjemmelavede kæmpe pita-brød fra bager-afdelingen i vores lokale DAGLIG-BRUGS. De er gode, lette og lyse og de åbner sig fint – så der bliver et hulrum at fylde 🙂

Vi skulle have haft lavet en fyld af rester fra stegene til påske – Det blev til pulled pork, da jeg havde glemt at tage kød op af fryseren.
Pulled Pork har DAGLIG-BRUGSEN på tilbud til 49 kr for en dobbel-pakning, og da vi kun bruger 1 pakke (det rækker langt), er det billig mad.

PULLED PORK:

Posen åbnes og kødet lægges i et fad, med væden –
Fadet pakkes ind i bagepapir eller staniol og sættes i ovnen 20 – 25 minutter ved 180 grader.
Det tages ud og pakkes forsigtigt ud – herefter strimler man “kødklumpen” med 2 gafler – det skiller nemt og vips er det færdigt.

Hvis jeg havde taget kødet op, ville jeg have skåret det i klodser og lagt det i en gryde med LIDT bouillon og småkogt det der – det skal være megamørt.
Derefter ville jeg have skåret kødet ud i små tern og have finthakket 1 løg.
En pande varmes med lidt olie og kød og løg kommes på, der krydres godt med hvidløgspulver, paprika, 1 spsk ketchup og sød chilisovs.
Til sidst huskes salt og peber. Denne blanding kan bruges i pitabrød eller i en madpandekage a la durumrulle – med salat i bliver det ikke så ringe.

———————————————————————————————–

Blandet salat:

flere slags salat + lidt fint strimlet hvidkål + groftrevet gulerod og groft skåret agurk blandes på et fad.
Cherrytomater lægges i en skål og der serveres dressing til (Her thousand island)

————————————————————————————————–

PITA-BRØDENE varmes blot i ovnen, de skal ikke blive tørre og brune, men lune

—————————————————————————————————IMG_2528