Porretærte


Porretærten er lavet efter en opskrift fra vægtkonsulenterne –
Den er nem at arbejde med og kræver kun 2 ting der røres sammen –
Så bliver dejen som marzipan i konsistens, presses ud i formen og forbages i 5-10 minutter  ved 190 grader -så er den klar til grøntsager eller andet fyld.

150 g hvedemel og 150 g mayonaise LIGHT (skal være light) røres sammen med en ske –
først ser det ud som om det ikke kan lade sig gøre men fortsæt lidt SÅ samler dejen sig til en klump der er nem at presse ud i formen (min er  en 22 cm tærteform) ELLER del den og læg i portionsforme. For-bages i 7-10 minutter ved 190 grader.

2 store porrer skåret i smalle skiver gives et opkog og drypper  godt af –
de lægges i den for-bagte tærte –
2-3 æg (jeg kan nøjes med 2 STORE landæg fra mine egne høns) piskes sammen med 2 spsk mælk, peber og 1/2 dl revet ost og det hældes over tærten.

Bages videre ved 190 grader til massen er bagt igennem ca 20 minutter.

16735977_1204355336327230_28741462_n

serveres med kartofler, kogte gulerødder pebersovs  og rødbeder.