Smørebrød m æg,rejer og tomat + 1 stykke pæretærte til kaffen.


I dag laver skal vi have smørebrød – Jeg har tidligere stået i et køkken hvor der også blev smurt smørebrød, så selv om det er over 20 år siden kan jeg godt huske det, så jeg laver dem selv – der skal blot smøres 4 stykker da min mand og jeg er alene hjemme.
Jeg smører med æg, tomat og agurk og en hjemmelavet tunmousse til mig –
æg,rejer, tomat og agurk – tunmousse og rejer  til manden – JEG kan nemlig ikke lide rejer, men det kan han 🙂
Jeg bager en pæretærte til aftenkaffen (det er en hitter her hos os)

Pæretærte:
Dette er en opskrift jeg har fundet på Alletiders Kogebog – jeg har videreudviklet på den og har lavet opskriften i 2 størrelser. Den lille passer til min lille springform (ca 20 cm, den kan jeg lige have i min air-fryer) – Den store passe til en lille bradepandekage eller 2 tærteforme (dem må jeg så bage i ovnen)
2 (4) æg, 150 (250) g sukker, 75 (150) g smeltet smør, 120 (240)g mel,  5 (8) små æbler der skrælles og snittes i fine både (har jeg mange æbler med stødmærker skærer jeg dem i tern), 1 (2 )drys kanel og lidt hakkede nødder.(Paranteser er til den store portion)
Sukker, kanel og æg piskes meget jo mere jo bedre,
vendes smørret og melet i
1/3 lægges i formen og de snittede æbler lægges på dejen – resten af dejen hældes over og der drysses med lidt hakkede nødder (sukker kan også bruges)
Den store bages ved 190 grader i ca 40 min
I min air-fryer stiller jeg min form og bager ved 175 grader i 30 minutter