Chevapcici, salat og kogt pasta


Verdens nemmeste tomatsovs laver vi ofte af tomater fra fryseren, men en dåse tomater kan også bruges, så skal der ikke tilsættes vand senere.Jeg bruger også af og til blot et par tomater + en “salatpose” fra fryseren.
NB: 1 “salatpose” er en pose fra fryseren hvor der en rest salat, når salat bliver frosset kan den ikke bruges som frisk salat men i tomatsovs virker det fint. Ofte er der en rest salat tilbage specielt hvis der har været gæster – mange smider det ud næste dag – DET gør jeg ikke, det fryses ned i mindre poser og bruges til ; TOMATSOVS, KØDSOVS, LASAGNE, GRYDERETTER ELLER MINESTRONE,  det giver kraft og masser af smag.

10 mindre frosne tomater
2 hakkede løg
2 hakkede fed hvidløg
3 spsk tomatkoncentrat fra tube (købt i LIDL)
Tørrede krydderurter (2spsk persille, 1 tsk basilikum, 1 tsk timian,  evt. lidt tørret chiliflager)
1 spsk barbecue-krydderi eller paprika (jeg kan lide barbecue fordi den er tilsat røget paprika)
1/2 tsk salt
1/2tsk peber
1 – 1 1/2 dl vand tilsættes senere for at justere tykkelsen.

Det hele(minus vand) kommes  i en kasserolle og koges sammen –
Til at begynde synes du måske ikke, at det ser rigtigt ud, men lad det koge 10-20 minutter, mens der omrøres en gang imellem og tilsæt så vandet efterhånden – bare vent det bliver en tomatsovs der er mums.

I dag serveres den med pasta, salat og Chevapcici.
Chevapcici er færdige kødruller af krydret oksekød (købes i dybfrost og skal blot steges igennem på en pande og så hældes den færdige sovs over) -Fås i mange supermarkeder bla. Aldi og Lidl.

Salaten var ice-berg fra haven med tynde høvlede agurkeskiver (det er godt til chili)

13551044_1005641409531958_83323216_n