Biksemad og spejleæg


BIKSEMAD:

Biksemad er hvis det er biksemad som VI kan lide det IKKE tømt køleskab, det kan også komme til at smage godt selv om man bruger forskellige rester, M E N vær kritisk med hvad og hvor meget forskelligt du blander.

VI bruger resten  af kamstegen (fra mandag), skærer det frit for fedt og hårde kanter så det er rent kød. Så hakkede jeg 2 store løg. Jeg havde i forgårs skrællet flere kartofler end vi kunne spise, så de kogte kartofler (fra fredag) blev skåret i små tern som kødet og løgene.

En stor pande (eller en vok), varmes tilsættes 25 g smør og lidt olie, heri ristes først løg, så kommer kød og til sidst kartofler, det ristes godt sammen. Løgene skal være bløde og resten brunt, kniber det med farven kan der tilsættes en dråbe kulør.

————————————————–

SPEJLÆG:

Præcis som med biksemad er der mange meninger om hvordan de skal se ud. MINE skal være hvide og faste i æggehviden, og blommen skal være blød og hvælvet.

Jeg sætter en stegepande over og med det samme lægger jeg 1 spsk smør på panden. Når det er smeltet men stadigt er lyst hælder jeg 7 æg ud på panden OG LÆGGER LÅG PÅ og skruer helt ned. Nu steger de langsomt men de forbliver flotte og hele, da man ikke behøver at stikke i dem undervejs.

——————————————————

Rugbrød og rødbeder passer fint til biksemad , det er en dejlig resteret, og pludselig spiste vi, før jeg kunne nå at få et billede, men det er jo tegn på at det smagte godt.   😉