Brød og bollerne “der blev væk”


I dag lavede jeg en stor portion dej til hvedebrød –
Jeg formede 6 brød og lagde dem i en dyb bradepande –
De hæver lidt sammen men er nemme at skille i “knækkene”.
Jeg tog en klump dej fra og formede nogle boller, der blev lagt i en lille bradepande,
der blev 8 boller og de fik et “kryds-klip” i toppen –
blev penslet med æg og bagt ved 180 grader i miniovnen i ca 20 min.

Da jeg havde bagt dem og taget dem ud –
kom sønnen forbi køkkenet og skulle have lun bolle,
Jeg fik også en bolle og da han gik op på sit kontor –
var der lige en tilbage som fotomodel (derfor titlen)

IMG_3280

Hvedebrødsdej i økonomistørrelse –  (6 hvedebrød og 8 boller, eller 7 brød)
15 dl lunken vand/mælk (jeg brugte 4 dl kærnemælk/resten vand)
2 spsk olie
2 spsk sukker
2 tsk salt
2 pk. gær
2 æg
———
2,5 kg hvedemel (det billigste  hvedemel er OK)
ovenstående piskes godt sammen og røres med knapt 2 kilo mel –
Så æltes der langsomt mel i til klumpen er tilpas-
Blød, elastisk og slipper bord og hænder.
Der skal bruges ialt ca. 2,5 kg hvedemel
———
På denne måde kan der bages 7 brød for ca. 12 kroner –
Det er væsentligt billigere end bagerens købebrød
———
Jeg lader 2 brød være oppe og lægger resten i fryseren –
om ca 1 uge er de spist 😀 (præcis som bollerne)

IMG_3281