Farsruller så jeg i køledisken, synes de var for dyre, så jeg huggede ideen og lavede nogle selv – de blev et hit – pist var de væk 😉
FARSRULLER OG FRIKADELLER (til i morgen)
Jeg brugte 600 g mager flæskefars og 1 pakke bacon.
Lagde farsen i en skål – tog 1/5 op i midten – fyldte hullet med 2 æg, havregryn og hvedemel (halvt af hver) – lagde 1 hakket løg ovenpå og salt og peber (der skal krydres en del) – hældte en dl vand ved og rørte til en fast fars.
Tog så fars til en mellemstor frikadelle og rullede 1 skive bacon omkring, den dækkede pænt – der blev 7 stk bestemt af antal baconskiver.
Resten af farsen blev stegt til 8 frikadeller der er sat i køleskabet til i morgen aften.
så er der styr på dem.
————————————————————–
ÆRTER:
Bruger frosne ærter, der blot skal overhældes med kogende vand fra EL-kedlen, så står de og trækker.
—————————————————————
Vi fik persillesovs og kogte kartofler til
og da vi havde lyst til dessert, fik vi blandet friske bær med vanille-flødeskum.
Vores brugs havde en bakke blandede friske bær på søndagstilbud,
der var jordbær (de er lidt kedelige i smagen), men så var der store brombær og blåbær – begge disse frugter er meget velsmagende og søde på denne årstid, og de er meget sunde og fyldt med antioxidanter.
—————————————————————