Min mand har fødselsdag Tirsdag og han har bestilt Hakkebøf – så det skal vi have, og vi skal have hjemmelavet is til dessert <3 – Jeg ville normalt lave is om mandagen, men jeg har 1 1/2 L chokolade-is i fryseren, den får vi tirsdag med syltede mandariner til.
Jeg har et stykke røget bacon det koger jeg til suppen torsdag.
Til Lasagnen har jeg en bøtte med “kødsovs” der blev taget fra millionbøffen mandag uge 12.
Jeg har et stykke stegt flæskesteg, det skal bruges til sandwich onsdag.
Flæskefars, Oksefars og kødboller har jeg i fryseren.
Hamburgerkotteletter har jeg selv skåret sidst hamburgerryg var på tilbud.
Jeg har et hvidkålshovede og en selleri, men skal have købt kartofler, æg og en pose persille, (måske også gulerødder).
Jeg skal også have købt ind til at lave lagkage tirsdag.
Det kan altid betale sig at tænke langsigtet – men man skal kun købe det man ved man bruger, men det er jo tåbeligt at betale mere for den fars man ved man garanteret kan bruge i næste uge – hvis der er tilbud NU.
Her i huset køber vi sjældent kød med ben i – vi bryder os ikke om det, vi er heller ikke vilde med engelsk bøf, men spiser gerne en hakkebøf – derfor køber jeg det ikke.
Det samme gælder for frugt og grønt – her spiser VI det meste – men kan man ikke lide en bestemt grøntsag så lad være med at købe den og brug en anden.-
Alt andet vil være tåbeligt. 😉
Det kan virke besværligt at tænke forud – MEN når tingene ligger i fryseren, sker der jo ikke noget ved, at man ændrer planer til eks (sønnens favorit) Pizza udefra en dag, det der ikke bliver brugt, kan jo bare ligge til en anden dag.
Efterhånden bliver det en vane og der er EN tillægs-gevinst: er der lavvande i husholdningspengene (det er der af og til i alle familier)- SÅ dykker man i fryseren – Har man så været så forudseende at fryse et stykke steg, nogle frikadeller og et stykke kylling kan der laves sandwich til madpakker til en hel arbejdsuge, blot ved at købe en pakke billig toastbrød i ALDI og anvende salatrester fra aftensmaden, 1 dåse ananas (til kylling). Her i huset holder vi meget af sandwich, både med toastbrød og de små billige burgerboller- med pålæg er det fin frokost både herhjemme i haven og på en skovtur (vi er så heldige at bo lige ved siden af et par stykker).
Der går sport i det som så meget andet- og så er det faktisk ikke kedeligt, men PRAKTISK.
Jeg har en stor skabsfryser med skuffer der er inddelt til forskellige ting. Hvis jeg havde en mindre fryser og kun var 1-2 voksne ville jeg skabe et system med firkantede bøtter og skrive på kanten hvad der er i med et klistermærke – firkantede stabelbøtter giver ikke så meget spildplads og det letter oversigten. Det sikrer at tingene bliver brugt og det giver mindre spild – og derved spares penge.
Unge synes jeg også bør have plads til bøtter med “MORS MAD”, det kan være en fin hjælp til at få SU til at række til hele måneden, samtidigt med at det er nemt.
Man kan uden at overrende MOR & FAR faktisk spare op til en bytur – OG det er også vigtigt at være SOCIAL.
Mandag……………………………..Frikadeller med stuvet hvidkål
Tirsdag………………………………Hakkebøf + Hjemmelavet is
Onsdag………………………………Flæskestegsandwich, det er bestemt et hit 😉
Vil også bage sigtebrød i denne uge – det kunne være i dag <3
Torsdag……………………………..Suppe
Fredag……………………………….Lasagne og salat
Lørdag……………………………….Boller i Selleri
Søndag……………………………….Hamburgerkotteletter med stuvede gulerødder.