Farsruller med ris +salat


Farsrullerne er lavet af min allergivenlige fars, den kan bruges til alle farsretter så som kødboller små til suppe ( med en lille teske), større (med en lille spiseske) til karry eller selleri-sovs – frikadeller eller farseret grøntsager – med bacon omkring er det en forloren hare-
Der er mange muligheder med fars.
Yderligere kan man skifte flæskefars ud med kalv/flæsk, oksefars eller hakket kyllingekød.

I dag er det magert flæskefars –
400 g flæskefars
2 æg
1 spsk blandingskrydderi eller salt og peber efter ønske
evt 1 revet løg
(men da jeg bruger et blandingskrydderi fra TIGER er det ikke nødvendigt)
Disse tre ting røres GODT sammen (gerne med kroge på håndmixer),
farsen hænger godt sammen, når den er rørt nok
så skal den hvile mindst 1/2 time – så er den klar til brug.

Jeg havde en pakke bacon med 8 skiver –
derfor formes 8 ruller og 1 skive bacon rulles stramt omkring hver –
de lægges i et smurt fad –
sættes i en 190 grader varm ovn i ca 40 minutter.

Blev serveret med løse ris og en Salat af:
1 stykke squash (skåret i små tern)
1  stor reven gulerod
5 stor tørrede figner (Skåret i små stykker)
5 store dadler uden sten (Skåret i små stykker)
Tyndt skåret rød peberfrugt
1 tomat og frugt til pynt her clementin og kivi
klippet frisk persille til drys

Det hele blandes og lægges på lidt strimlet salat-
pyntes med frugten.

Sovsen var en madlavningsfløde  4% der blev kogt op med tørret persille og smagt til med salt og peber –
Ovenstående var et forsøg og det gav en MEGET cremet og fyldig smag og da der ikke er fedtstof tilsat er det en sovs med fedtindhold på 4% og diabetesafdelingen siger under 5% så den er godkendt 😉

 

IMG_3114