I dag kunne jeg få fiskefars – det er meget lidt færdig fiskefars jeg vil spise –
så det er lidt et problem at være så kræsen.
I dag fik jeg den fiskefars jeg kan lide, den er fra et fiskehus på skagen og er lavet af torsk & laks – det lyder meget fornemt 😉 men den er fra ALDI, jeg købte 2 pakker, da vi gerne vil have et par stykker til frokost i weekenden – ud af den portion blev der 11 store fiskefrikadeller – håber så der bliver 3 til frokost.
————————————————————————————————-
FISKEFRIKADELLER:
Færdig fiskefars formes med en spiseske der dyppes i koldt vand – så hænger farsen ikke fast.
Sættes på en varm pande med halvt olie halvt smør – (til fiskefrikadeller synes jeg ikke der skal spares på fedtstof)
Der skrues ned næsten med det samme, de skal steges meget langsomt og vendes ofte undervejs – de må ikke blive brankede men skal være gyldne udenpå så PAS PÅ
Selvfølgelig skal der remoulade til fiskefrikadeller.
————————————————————————————————–
DAMPEDE GRØNTSAGER:
I dag bruger vi dampkoger, men alle grøntsager kan koges i letsaltet vand.
Her bruger vi i dag kartofler, gulerod, lidt broccoli og lidt selleri.
Jeg bruger begge skåle til dampkogeren i dag –
Nederst kartoflerne – Øverst grøntsagerne med skillevægge imellem, da sønnen helst ikke vil have selleri.
Jeg tilsætter broccoli og selleri, når det andet har dampet 10 min da de godt må have lidt “bid”.
———————————————————————————————–
Vi får i dag bearnaisesovs til – har lidt af den færdige slags i køleskabet og der er ingen grund til at købe noget der skal smides ud 🙂
Den skal blot tilsættes mælk og varmes.
————————————————————————————————-