FLÆSKESTEG-SANDWICH:
Der kan være delte meninger om hvordan sådan en sandwich skal smøres.
Nogle vil have den som en bøfsandwich med ketchup, sennep og remoulade.
Jeg har søgt på nettet og har fundet frem til en “model” som kommer fra USA.
Den er ikke så voldsomt “klistret” og man kan smage hvad man spiser,
det kan vi godt lide.
Sparer man ikke på det tyndt skåret flæskesteg er det en luksusspise,
og noget der er velegnet både til middagsmad og til en skovtur,
samtidigt er det faktisk ikke så usundt som man skulle tro.
Her er “Min Netversion”
Burgerboller lunes og skæres igennem –
bunden smøres med en sennepsdressing
(mayonaise rørt med sennep efter smag, den skal smage af sennep) –
herpå lægges lidt ICEBERG-salat og tyndt skåret kamsteg (4 -5 skiver)
(her bruger jeg de stykker som jeg fryser ned, når vi får flæskesteg) –
så lægges 1 stor spsk rødkål + syltede agurker (her agurkesalat) –
til sidst kommer låget på og der spises -velbekommen