Forloren hare, æbler med gele og kogte grøntsager.


Forloren hare er et hit her hos os, også blandt de unge i familien –
Det er rigtig “mormor-mad”, men megen mormormad er ret økonomisk –
Når jeg laver forloren hare, kan vi kun spise den halve –
Så pakker jeg den anden halvdel stramt i bagepapir og lægger den i fryseren –
Så er der hurtig nem mad en anden dag, den tøs op og lægges i min lille ovn –
Termostaten stilles på 140-150 grader –
og efter 20-25 minutter er haren gennemvarm og klar til servering.
Farsbrød bliver ikke tørre ved denne form for opvarmning.

FORLOREN HARE:
500 g oksefars, 2 dl rasp, 1,5 dl mælk, 1 æg, salt og peber (der skal en del salt og peber i) –
jeg tilsætter 1 tsk  stødt ingefær, det smager godt i fars.
Alt æltes sammen til et fast brød og der lægges bacon på –
hæld 2,5 dl vand ved  –
i ovnen ved 200 grader i 50 minutter.

Skæres i skiver og anrettes med de kogte halve æbler med gele

Æbler med gele:
5 æbler skrælles , (hvis man bruger nedfaldsæbler skal der være mindst 2 halve æbler pr person)
De skæres i halve og kernehuset fjernes, lægges med den buede side opad på en tallerken
drysses med en spsk sukker og en spsk vand, sættes i mikroovnen ved fuld effekt i 1 minut, herefter vendes de og får 15 – 60 sek. alt efter hvilken ovn man bruger, (min skal have 20 sek), så er de møre skal køle af og fyldes med 1 tsk ribsgele i “hullet”

Fra man starter med at skrælle til de er færdige går ca 5 min og det er et tilbehør som specielt børn holder af, og vi har stadigt en kurv æbler stående fra egen have så  hvorfor ikke bruge dem til noget godt tilbehør

Vi fik  kogte skiver af gulerod og små buketter af romanesco-kål (en sort lys-grøn blomkål)
samt kogte kartofler til.

Skyen fra ” haren” blev til en skysovs:
Skyen hældes i en kasserolle –
Der tilsættes 1 spsk hvedemel (til ca 3 dl væde) –
piskes godt og koges op –
smages til med salt og peber og evt ribsgele.

IMG_3059