Forloren hare m salat, pommes frites og dressing


Når jeg laver forloren hare kan vi altid kun spise det halve, så fryses resten ned til senere.
Så i dag var der nem mad – Haren varmes mens resten laves.

Den forlorne hare var 1/2 jeg havde i fryseren –
Den blev tøet op og skåret i skiver –
så smører jeg den med LIDT smør og pakker den tæt i bagepapir –
Ind i en kold ovn og sæt ovnen på 190grader –
når ovnen når de 190 grader får den 1 kvarter –
Så er den varm og bliver i sin indpakning til der bliver anrettet

 

Her er opskriften på haren, hvis man starter forfra.
500 g oksefars, 2 dl rasp, 1,5 dl mælk, 1 æg, salt og peber (der skal en del salt og peber i) – jeg tilsætter 1 tsk  stødt ingefær, det smager godt i fars.
Alt æltes sammen til et fast brød og der lægges bacon på –
hæld 1,5 dl vand ved og – i ovnen ved 200 grader i 50 minutter.

Den blev serveret med pommes frites og krøl-salat med resten af råkosten fra i går, ribsgele og dressing.IMG_2771

Dressingen:
creme fraiche rørt med KARRY-MANGO dressing fra HEINZ – det giver en god karry-sennep smag som vi godt kan lide, andre produkter kan også bruges (vælg den smag man kan lide)