FORLOREN HARE:
1 pakke fars (500 g) i dag kalv og flæsk æltes i en skål med: 1 æg, 2 dl mælk, 1 tsk salt, lidt peber og 1/2 tsk stødt ingefær – der æltes rasp i ca. 2,5 dl måske lidt mere, det skal blive et fast farsbrød – der lægges baconskiver over hele “brødet” – det lægges i en lille bradepande og der tilsættes 1 dl vand.
Hvis man startede med at tænde ovnen skal det sættes ind i den varme ovn og stege 45-50 minutter. Hvis ovnen er kold skal det have ca 60 minutter.
BROCCOLI:
Den kommer i kogende vand og koger stille i 3-5 minutter –
Her må den godt være mør men med bid i.
BRUNEDE KARTOFLER:
1/2 dl vand og 1/2 dl sukker blandes på panden og koger op til en sirup, lige når det er gyldent hældes de afdryppede kartofler på. De skal nu brune på ca halvt blus i nogle minutter, så er de færdige og kan serveres – denne måde giver glatte kartofler uden at de bliver mørkt karameliserede.
SOVSEN:
Den laves af skyen fra haren.
Skyen (ca 2,5 dl) hældes i en kasserolle og 1 spsk hvedemel piskes helt ud heri –
Koger op og småkoger et par minutter under piskning –
Smages til med salt og peber og justeres i farven med en dråbe kulør –
Kan tilsættes en smule mælk eller fløde –
Det smager skam godt MEN DET GØR VI IKKE MERE 😉
Vi får også hvide kartofler til, men det er ikke nødvendigt,
det er mest fordi jeg ikke bør spise mere end 2 små brunede kartofler pga diabetes.
Først den ubagte hare og så den færdige ret 🙂