græskarsuppe m kødboller


GRÆSKARSUPPE:

Græskar er en lidt overset grøntsag – Prøv at købe et med hjem, evt fra en bod, der kan ikke ske så meget ved at prøve, måske finder du ud af at det smager pragtfuldt ? eller også ved du, at den opskrift skal du ikke prøve igen – tænk på at mange spisesteder serverer græskarsuppe til forret, i efteråret – jeg synes det er et forsøg værd – her satte min mand og jeg suppen på “genbrugslisten”  <3

1 græskar på str med en håndbold skrælles og indmaden fjernes – skæres i stykker. 25 g smør smeltes og stykkerne  (og jeg tilsatte 2 fed hvidløg) vendes rundt så de bliver blanke, tilsættes 2 spsk bouillonpulver og 3/4 l vand ELLER 2 terninger opløst i vand. Koger nu stille en god halv time til det er mørt, blendes og justeres til rette tykkelse med yderligere bouillon – vi kan lide den som en cremet halvtyk suppe, lidt som en ærtesuppe.Nu tilsættes evt kødbollerne (en lille pose) og suppen smages til med salt, peber og evt chiliolie – her er vi ikke helt enige om mængden så vi sætter olien og ekstra persille på bordet.

14469268_1070150903081008_1169663327_n