HELSTEGT KALKUN:
Jeg har en stor kalkun (5200g) –
Den blev stegt og vi tog lårene, 1 side bryst til aften –
Resten blev fordelt 1 side bryst og vinger i en pose og resten af de store stykker + pluk fra skroget blev lagt i 1 anden pose – disse 2 poser blev lagt i fryseren – Resten af de bløde pæne stykker blev til en stor pose (800g) det skal bruges til sandwich-boller i morgen aften 😉
Kalkunen:
Den blev renset (der sidder ofte lidt langs skroget) –
2 Appelsiner skåret i både blev lagt ind i kalkunen –
HER kunne der være fyldt op med en fars (af den jeg laver uden mel, men tilsat den hakkede lever fra kalkunen, lidt hakkede valnødder og hakkede champignon)
Kalkunen pensles med smør og drysses med salt og peber – 1,5 liter vand hældes i bradepanden.
Dyret sættes på en rist over en bradepande i en 225 grader varm ovn i ca 15 minutter –
Derefter skrues ned til 150 grader og den steger til saften er klar (min kalkun stegte ca 4 timer)
UNDERVEJS dryppede jeg den hver 3/4 time med væden fra bradepanden.
Da den var færdig stod den og hvilede i ca 45 minutter inden udskæring.
Den blev serveret med Waldorfsalat.
WALDORFSALAT:
Waldorfsalat er min favorit –
Blegselleri i små tynde stykker, æbler i små stykker, halve grønne vindruer i lige mængder blandes og der tilsættes hakkede valnødder.
Dressing hældes over – dressingen er en blanding af creme-fraiche, letpisket fløde, og god mayonaise (fløden kan undværes)
Serveres med agurkesalat, kogte kartofler og sovs.