Som så meget andet her i tilværelsen er det smart at vær lidt forudseende og være lidt økonomisk, det kan meget let give plads til lidt af det sjove i hverdagen (byture, biografture, nye ting, weekends osv.) mange bruger 5000/md til kostpenge og nogle endnu mere – jeg holder vores daglige budget på ca 1500/md til alle husholdningsting. Vi er 3 voksne og der er mad til alle måltider minus drikkevarer som vin, øl og vand (en gang imellem når vi har lyst kan vi finde på at tage en shoppetur og købe et mindre lager – fordi vi til dagligt er der økonomi til det også)
Af og til tager vi en udflugt og spiser ude på en cafe eller lignende, dette hører heller ikke til husholdningsbudgettet ;D
NÅR husholdningspengene skal række er det vigtigt først at få et overblik over HVOR MEGET/LIDT man kan/vil tillade sig at bruge pr måned/uge (Vi bruger max 1500kr på 4 uger fordelt med 300/uge + 300 til ekstra indkøb(hvis der er et godt tilbud køber jeg et par pakker ekstra eller feks vaskemiddel osv)
Dernæst er det vigtigt at gøre sig klart HVAD vil jeg/vi IKKE undvære, og her er man nødt til at være realistisk ellers er projektet dødsdømt med det samme – JEG ved feks at kaffen er vigtig her hos os (vi drikker en del kaffe af friskkværnede hele bønner) så de skal ikke spares væk – vi bruger også SMØR, men er opmærksom på når den er på tilbud (så købes der 3 pk ekstra, 1 ekstra til køleskabet + 2 til fryseren) – Vi vil gerne have fisk, den skal være frisk og fra vores fiskehandler i NYK F (hver uge sker det ikke, men hver 14 dag så vidt muligt) det er billigere i køledisken MEN DET SMAGER IKKE ENS, her vil vi hellere undvære, men det er jo op til den enkelte at bestemme –
Hvis man skal strække sine penge en del skal man handle onsdag eftermiddag eller torsdag – her er der flest “stop madspild” varer, dem køber jeg tit og når de lægges direkte i fryseren kan de sagtens holde sig. Når der er mange stop madspild varer onsdag/torsdag skyldes det at supermarkedet ofte skifter tilbudsavis i weekenden OG at der ofte lægges lidt dyrere udskæringer ud til weekenden, hvor de handlende godt ved at pengene sidder lidt løsere.
Frugt og grønt kan købes til en rimelig penge direkte fra producenten fremfor at betale mellemhandleren. VI køber så vidt muligt frugt og grønt lokalt ved en bod i nærheden, men på nettet findes mange muligheder og det kan bruges som alternativ. Et andet alternativ er at bruge en grønthandler med anden etnisk baggrund – vi har SYD-BAZAR i Nyk F og de har også gode tilbud.
VI handler 1 gang om ugen(onsdag/torsdag) OG henter så mælk 1 gang mere først på ugen.
En god måde at spare penge på er at bage sit brød selv ELLER at bruge togoodtogo appen.
Se dette link om udnyttelse af rester
eller dette indlæg
Billig mad-plan for 2 studerende + lidt råd af den “fornuftige” slags