Italienske kødboller er håndæltet og først vendt rundt i varm olie, derefter er de lagt i den færdige tomatsovs. De bliver bedre af at trække i tomatsovsen men så skal der måske tilsættes lidt ekstra vand (lidt pastavand er fint) ved opvarmningen, da bollerne suger væden til sig
500 g magert kalv og flæsk eller oksefars
2 æg,
ca. 1,5 dl rasp,
urtesalt, peber ,2 spsk hakket persille, 1 fed hakket hvidløg ELLER 2 tsk grøn hvidløgspeber (køber jeg i X-tra butikken til 10 kr for en pose) det giver den helt rigtige ITALIENSKE smag. + til sidst 1 spsk hvedemel og olie til stegning
Farsen røres ikke men æltes med hænderne da det ikke skal være en blød fars som til frikadeller, men en mere fast fars som til forloren hare. Farsen rulles til små kugler på størrelse med en lille valnød, der bliver ca 60 stk. De lægges i en skål og drysses med 1 spsk hvedemel og rystes rundt så de er dækket af et tyndt lag melstøv. 1 stor pande varmes op og der kommes ca 3 spsk olie på panden, alle bollerne kommes på og panden rystes så bollerne ruller rundt og bliver stegt på alle sider ca 2 – 3 minutter,de skal IKKE have stegeskorpe, de tages op med en hulske og lægges i et fad. Tomatsovsen hældes over fadet dækkes med staniol, sættes i en varm ovn i ca 10 -15 minutter.
Verdens nemmeste tomatsovs –
Tomater 4-6 stk ca.500g, jeg tager dem der er mest modne og gerne i “uens” facon (har nok af dem lige nu). Tomaterne skæres ud i stykker,
1 stort hakket løg,
tørret hvidløg eller 2 fed friske og hakket,
en del hakket persille, salt og peber efter smag OG 3 spsk tomatkonsentrat – (jeg bruger den på tube fra LIDL)
1 spsk olie varmes på en dyb pande og det hele kommes på panden med 1,5 dlvand –
Koges godt sammen og bollerne kommes i.
Serveres med pasta –