Kartoffel/Pølsefad m salat


I dag bagte jeg Cookies, det var nemlig LET mad til aften –
Salaten var en kop  kogt fyldt pasta (rest fra i forgårs) blandet med gul tomat (fra drivhus), 1/2 snack-peber i små tern (er tit på tilbud og langt billigere end peberfrugt) og en avokado skåret i stykker –
Dressingen er en ny fra ALDI, det er en krydderurtedressing og er ikke så fed som de fleste dressinger.

Kartoffel/pølsefad :
Tager  nok 1 kvarter at lave og passer så sig selv i ovnen i 45-50 minutter
Pølser skæres i skrå skiver – brug nogle gode, JEG brugte 1 pakke med 5 krydrede kyllingepølser med 90% kød fra slagter Aalbæk (de var krydrede og fantastiske)
De lægges i et smurt ovnfast fad/bradepande – herover et stort hakket løg og øverst et tæt lag skrællede kartofler der er skåret i “klodser” –
Der strintes lidt olie på (ca 3 spsk)
Det krydres med et drys paprika, lidt timian, salt og peber –
I ovnen (min kom i en kold ovn, termostaten på 200 grader) i ca50 minutter –
Rør et par gange undervejs.

Det var rigtig hurtig mad, der bestemt blev godkendt 🙂