“Kød” i karry med ris og råkost


Ris koges som vanligt (beskrevet på pakken) så det er efter hvilken variant man bruger.

Råkost er revet gulerod, revet æble og rosiner – der dryppes med appelsinjuice.

“Kød” i karry:
Dette er en vegetarudgave, der er lavet af et tørret soyaprodukt – det er faktisk blevet et af mine yndlingsprodukter – det overhældes med kogende vand og står og trækker (her tilsætter jeg salt og peber eller bruger boullion, det giver ekstra smag), så er det bulnet op til noget der minder om kød, der er klar til at blive brunet.
JEG tog en stor squash og skar den i små tern det svitsede jeg sammen med et STORT hakket løg (tag 2 små) tilsatte 2 spsk karry og 1/2 dl hvedemel –
kogte det godt igennem og tilsatte resten af det vand mit veggie-kød havde stået i blød i + ekstra vand/mælk til sovsen var jævn og tilpas i tykkelsen –
Det hele blev blandet og der blev smagt til med salt og peber

Dette er en vegetarret der  bestemt er godkendt her hos os 😀