Mad-Plan for uge 31


Det er stadigt en uge hvor der der skal arbejdes lidt – manden skal fuge og muligvis fælde nogle små træer, derudover er AUGUST en måned med mange sygehusbesøg for mig –
Weekenden er helt fri og DET  er vist tiltrængt  😀
Jeg har mange agurker og tomater i drivhuset nu – Vores høns lægger rigeligt med æg – men der er altid nogen der vil aftage overskydende – Kartofler,løg, squash, krydderurter og salat er der også i haven, så her købes ikke så meget hos “grøntsags-pusheren” for tiden. Vi køber næsten kun blomkål (den er god nu) gulerødder og peberfrugter.
JEG vil gerne holde fast i at spise 1-2 x kødløse middage  + 1 x fjerkræ om ugen – de andre behøver det ikke, tilbuddet til kødspiserne bliver så nogle gode pølser, bacon eller en rest kold steg, hamburgerryg eller lignende. 😀

MANDAG:……………………….Kogt Hamburgerryg m bearnaise

TIRSDAG:……………………….Italienske Kødboller og Spaghetti

ONSDAG:………………………..Fakler ( svinekød på spyd) m. ris og peberonata

TORSDAG:………………………Kalkun-rullesteg m majs og kartofler

FREDAG:………………………. Tortellini m bacon/ majs-gryde (u. bacon er det kødløs)

LØRDAG:………………………..Byg selv burger og pommes-frites

SØNDAG:………………………..Pølsehorn og pastasalat (JEG spiser salat + brød = kødløs)

Her mangler jeg faktisk ikke at købe ret meget, kun burgerboller  og pølser til pølsehornene (jeg har lavet planen ud fra hvad jeg har i fryseren –
Nu hvor den er skiftet til en lille kummefryser –
kan jeg ikke bare fryse ned UDEN at bruge af den også –
Det var jo meningen at ændre mine vaner så jeg IKKE køber ind til “hungersnød” –
Det går faktisk fint – den lille fryser er  næsten fyldt, men ikke proppet.