Vi fortsætter med det der nu er blevet en vane – Jeg kan faktisk lave enkelte ting med venstre hånd – jeg kan putte tøj i vaskemaskinen og tage det ud – noget tøj kan jeg hænge på bøjler til tørre, andre ting kan jeg ryste med venstre hånd og få på plads på snorene – Den sidste halvdel er komplet umuligt.
Jeg kan bruge min håndbetjente støvsuger med venstre hånd og rydde lidt op derudover—————-
Vi fortsætter med det der er nemt at lave:
Mandag………Færdigret fra brugsen
Vores superbrugs har nogle ganske udmærkede færdigretter – Og nej det er ikke billigt men i den situation vi har lige nu er det ok et par gange om ugen.
Tirsdag……..Rugbrød – Vi har altid æg og agurk + tomat – der er lidt rester der kan bruges som pålæg + ost og frugt
Onsdag………Pølsegryde – jeg har købt en hel kasse tykke pølser og lagt i fryser – vi tager 4 op.
en masse grønt (brug alle slags i grøntskuffen)skæres i små tern og svitses på en pande – hældes i en lille bradepande,Nogle kartofler skæres i stykker og svitses, og hældes i bradepanden, pølser i skiver svitses og hældes oveni – til sidst koges panden af med lidt tomatpure/ketchup og krydderier – vend det rundt og server med rugbrød. jeg kalder det pølsegryde da Svensk Pølseret indeholder væsentligt mere tomatsovs.
Torsdag……..Svampe-gryde med god pasta-
Jeg frøs en portion ned af den svampegryde fra uge 7 – den skal blot varmes tilsættes 1 /2 mad-lavningsfløde og koges op – det gør en nem dag i denne uge.
Fredag………En frugtsuppe + lune boller m ost og te
Lørdag………Paneret pastinak og fritter og ærter (ændret fra majsfrikadeller)
Søndag………Pandekager = mandens spidskompetence.
Mandag + tirsdag giver sig selv – Onsdag gør vi so beskrevet – Torsdag = svampegryde (den står i fryseren), koger nogle gode pasta til. – fredag = Varm frugtsuppe (det kan vi godt lide (både med kartoffelmel og sagogryn) Lørdag = https://billigeopskrifter.dk/majsfrikadellerblomkaal-kold-kartoffelsalatalternativ-franske-hotdogs/3447. – Søndag = pandekager, det er min mand der er god til de†, der laves en stor stak 🙂