Madplan for uge 23


Jeg vil vaske mit køle/fryseskab af i denne uge, så jeg fortsætter med at tage fra fryseren.
Nu kommer den gode tid – der er mange krydderurter i haven, beder og blegsellerien er stor –
og salaten kan jeg “tynde ud” ved at plukke af den – det er dejlig nemt og friskere findes det ikke 🙂
I mit drivhus er tomater og agurker endnu ikke så store men de trives fint, så det kommer –
Til gengæld har min “grøntsagspusher” sit lille hus fyldt med de dejligste frugt og grøntsager –
Det er den bod jeg plejer at handle i og  hun har sine grøntsager friske og til en meget rimelig pris.
Torsdag bager jeg boller – vi bruger nogle til suppen og nogle til morgenbrød i pinsedagene.
Når jeg skriver Pasta er det stadigt linse/majs pasta af en eller anden art, vi er  alle tre godt tilfredse med de flere  grøntsager og de anderledes produkter –
OG de giver øget energi hos alle
Når der bages, er det med havremel (giver simpelthen 1/2 pose havregryn en tur i blenderen/minihakkeren, kokosmel,  majsmel eller mandelmel (her er det mandlernes tur til en tur i blenderen 😀
Melet KAN købes, men er alt for dyrt – derfor bruger jeg blenderen, og det virker.

MANDAG:………..Hamburgerkoteletter m Kartofler og Grøntsagspande

TIRSDAG:………..Kyllingetærte og pastasalat

ONSDAG:…………Valgflæsk – nye kartofler og persillesovs.

TORSDAG:……….Grøntsagssuppe med halve smilende æg og nybagte boller

FREDAG:………….Linsepasta og grøntsagsgryde

LØRDAG:………….Kogt skinke, grøntsager og pebersovs – en frugttærte til dessert,

SØNDAG:………….GRILLE – Det er pinse og hvis vejret er der nyder vi det

Jeg har det kød jeg skal bruge – Grønt mangler jeg først sidst på ugen.
Pasta, bønner, kerner  osv. har jeg i køkkenskabet, da jeg for et stykke tid siden fandt et tilbud hvor vores REMA ville have ryddet op.