Jeg har lavet madplanen så jeg kan få brugt noget fra fryseren. Blandt andet er der svinekød der vil være perfekt til en wok-ret med broccoli og nudler(her er også en rest i fryseren) – der er også svinekam til biksemad m spejlæg – I grøntsagsskuffen i fryseren ligger der kogt og hakket grønkål fra jul så det bruger vi tirsdag – I køkkenskabet står der et par glas med kartofler (til brunede kartofler), der er en dåse fiskeboller og en pose krydret cous-cous/quinoa (så er de rester brugt 🙂 )
I fryseren ligger også et par stegte kyllingebryster (jeg tænker de bliver til sønnens madpakke)
Der er en del brød i fryseren, både rugbrød og hjemmebagt – så for en gang skyld bager jeg ikke brød/boller i denne uge. For at undgå abstinenser i den retning laves vafler torsdag 😀
MANDAG:………Wokret m fuldkornsnudler + magert svinekød
TIRSDAG:………Grønlangkål m brunede kartofler og medister
ONSDSAG:……..Forårsruller (rest hjemmelavet) m. mexikansk quinoa/cous-cous og bådkartofler
TORSDAG:……..Suppe – Vafler til dessert.
FREDAG:……….Pastaret m fiskeboller og rejer
LØRDAG:……….Krebinetter m grøntsager + kartofler(kog til i morgen)
SØNDAG:……….Biksemad m spejlæg.
Denne gang er indkøbslisten lavet med det der skal bruges for at følge planen – Det med store bogstaver er det JEG skal købe (JEG bruger nemlig også indkøbslisten).
(Hvis der ikke er en rest til mandag ville jeg bruge) 1 x serano-skinke eller lignende, 1 x medister, 1 x fiskeboller, 1 lille bøtte rejer, 1 x hakket kød(gris eller kylling), 1 x forårsruller, 1 pk pålæg(vi bruger en veggie-variant). 100 kr
10 – Æg, 7 liter mælk, 1 x ost, 1 smør-variant, 1 glas marmelade, evt gær og hvedemel, havregryn, 1 glas kartofler, 1 x nudler, 1 x pasta, 1 x quinoa, 2 x rugbrød, 165 kr
Broccoli, 1 x grønkål (frost), 1 x gulerødder, løg, 1 slags kål og 2 kg kartofler 65 kr
I alt ca 330 kr (Hvis man handler fornuftigt og bager boller/hvedebrød) måske lidt frugt, så når man op på de ca 350kr der er mit beregnede mål for madplanens indkøb,
Så er der:
Havregryn, mælk, brød(rug + hvede) med marmelade til morgen
Brød med rester,råkost, æg, gnavegrønt, leverpostej og pålæg til frokost/madpakke
Middagsmad efter planen
Hvis man bager er der boller til mellemmad eller der bages kålvafler.
Alt til 2 voksne og 2 børn (vi er 3 voksne, “der bliver lidt rester til hønsedamerne”)