Madplan for uge 48


Selv om der er LÆÆÆÆÆNGE til jul (Børn føler det da sådan), for os andre er  denne  uge starten på julemåneden, da det er 1. søndag i advent på søndag (29-11) og så starter julehyggen lidt her hos os.
Jeg skal have bagt de første julekager til søndag og sønnen skal have de første havregrynskugler – der behøves ikke være mange, men de SKAL være der.
Sådan er det med traditioner: Da han var barn skulle der være en STOR dåse, i dag kan han sagtens klare sig med en lille dåse – både pga at han er blevet mere sundhedsbevidst, men også fordi han er blevet voksen. Vi skal såmænd bare have sat døren på klem til vores egen barndom  så vi mindes VORES egne traditioner så breder julehyggen sig.
Jeg bruger denne og  de næste 2 uger til at bruge fra fryseren -Jeg skal fremover kun have 1 skuffe m kød, da det ikke er det, der spises mest af – Jeg har meget frugt og grønt i mit skur,
derfor vil vi da få serveret  frisk frugt til dessert i den kommende tid, jeg bruger altså også frugten som tilbehør til mit rugbrød og i salater.
Jeg er faktisk gået over til at være FLEKSITAR. Fra at spise kød hver dag er jeg  gået til at spise kød 1-2 dage om ugen – det er der såmænd ikke noget mærkeligt ved.
Det betyder at frugt og grønt langsomt er blevet en større og større del af min kost, og jeg har det fint med det – Jeg kalder det at være luksus-vegetar, da jeg ikke udelukker noget i min kost – jeg ser blot grøntsager som en 1.prioritet af min kost – hvilket faktisk er i overensstemmelse med de nye kostråd.
Alle “kloge hoveder” anbefaler at vi spiser mere fisk og grønt, og da der på nettet er mulighed for at finde inspiration til fyldige retter med grønt, samtidigt med at fisk og grøntretter ofte er kaloriefattige  så er det faktisk en win-win for mig som hjertepatient og diabetiker.
Hvis man spiser henholdsvis fisk/grønne retter 2 x om ugen er der altså ikke langt til kun at spise kød 2 x om ugen. Det kan feks være 1 dag med brød (der vælger jeg da bare rester af grønt, æg og tomat osv.)  de andre kan så vælge kød til – men min mand er nu blevet meget glad for det grønnere tiltag – og  det gør det jo noget nemmere 🙂
Hvis man  laver mad til en familie der er lidt mere grøntsagsforskrækket – Så er det sjældent en god ide at starte med at forklare ALLE de fordele det grønnere tiltag har for sundheden.
Start med at lave  grøntsagssuppe(kom bare lidt kødboller i), fiskefilet/pinde, fiskefrikadeller osv. = man  starter på det, som familien kan klare – Herefter kan tortillas med et fyld af  krydret  godt sammenkogte grøntsager introduceres (her kan skjules mange grøntsager) – samme sovs kan en anden gang serveres til pasta i stedet for kødsovs.
I kartoffelmos kan en del af kartoflerne erstattes af lyse rodfrugter uden at det ses.
Forårsruller kan laves/købes m grøntsagsfyld – det plejer større børn at være glad for.
HVIS der er tid/overskud til det så tag børnene med i køkkenet (de grøntsager man selv har  hakket smager bedst) og pludseligt er der ikke så langt til 2 x grøntsagsretter 🙂

Mandag………1 suppe m flute (lavet på grøntsager, tager det der er i grøntskuffen)

Tirsdag……….Asiatisk broccolisalat m varmrøget ørred+ evt flute  (lidl-opskrift)

Onsdag……… Krebinetter m. blomkål og kartofler (her vælger jeg at spise kød)

Torsdag………Fiskefrikadeller m citron + kartofler og rosenkål

Fredag……….Byg-selv burgere (alternativ Rødbedebøf)

Lørdag……….Brød m æg og rejer (+ lidt pålæg)

Søndag……….Kylling/østershatte m græskarfritter og quinoa.

Jeg har det meste til denne uge undtaget mælk (køber den på tilbud om søndagen – der har vores brugs øko-letmælk til 6.95), havregryn, rejer, gulerødder –
Når jeg har grøntsager skyldes det at jeg stadigt kan hente i haven og bruger simpelthen det der er nu, inden vi får frost (de mest følsomme ting har jeg lagt i en flamingokasse i haveskuret) – brød har jeg i fryseren fordi jeg har købt “too good to go” 2 gange i kvickly og  når der så er flere brød skærer jeg det op i skiver og fryser det ned.
Jeg vil gerne have frigivet et par hylder i min fryser, derfor bruger jeg fra den i denne uge.
Det er praktisk, en gang imellem at tage et par uger, hvor  der bruges af gemmerne for at skabe rotation i tingene. Nogle er utroligt gode til det, ANDRE er som jeg, tilbøjelig til at der hobes lidt op bagerst i skabe og skuffer og altså også i fryseren.
Mine indkøb begrænser sig i denne uge til under 100 kr – men jeg er sikker på at det hele vil kunne købes for ca 350kr hvis der handles fornuftigt ind.