Nakkekam stegt som vildt.


Nakkekam som vildt er et stykke nakkekam omviklet med bacon, stegt i en stegegryde  med urter og smagt til med ribsgele eller tyttebær (her i huset bliver det søde indslag erstattet af råsyltede blommer m. rom (hjemmelavede og de er gode)

Kødstykket m bacon blev først brunet i 25 g smør og så tilsatte jeg et stort løg i 1/4, 1 gulerod i store stykker, 1 stilk selleri og 1 æble i 1/4, tilsidst lagde jeg 8 dadler ned i gryden. Dadler som smagsgiver til varm mad er lidt overset, de giver en sødlig smag, uden at smage sukkersødt og sammen med  de øvrige ting, giver de en duft og dybde i stegeskyen. Når jeg nu ikke skal bruge sukker er DADLER perfekte. Så tilsættes 1/2 l vand, salt,  peber og der lægges låg på, nu skal der skrues ned på simre-blus. Når det  har stegt ca 5 kvarter, tager jeg kødet op og sier skyen til sovsen. Sovsen jævnes og justeres evt. med kulør ,salt og peber – Her er mælk unødvendigt, og undgås også helst i sovse. ?

Serveres med kogte kartofler, kogte grøntsager, surt og  de råsyltede blommer.

IMG_3090



Comment 0 Replies

Your Information