Skinkestrimler i carrysovs m. ris, æg og croutoner

Hvorfor er det kun kødboller og kylling der kommes i carrysovs? –
Det er nok gammel vane, tror jeg.
Flere steder har de en gang i mellem økonomipakker med skinkestrimler til feks 50 kr.
Jeg har haft købt en STOR pakke i netto og delt den i 4 plastikposer, det var en af dem jeg tog i dag ( en anden kom i tarteletter en dag der var et par gæster til frokost).
Vi fik strimlerne i carrysovs, det er vigtigt at den smager af Carry, ellers bliver det lidt “tamt”.
Her hos os fik vi 1/2 æg og croutoner til – de 1/2 æg fordi JEG kan lide æg og carry (det kunne de 2 andre faktisk også godt lide 🙂  ) – croutonerne fordi jeg synes maden smager bedst hvis der også er noget med bid i at tygge på.
Løse ris til – passer bare til carrysovs.

Sovsen laves som man plejer – men smag den godt til –
Skinkestrimlerne kommes i og varmes godt igennem.

Imens koges risene –
1 del ris til 1,5 del vand –
Koges til de netop er møre og hviler 5 minutter.

Æggene koges i 10 minutter,
Så er mine fine men det er også store landæg,
da der et æggeudsalg i nærheden af hvor jeg bor.

Croutoner:
Disse sprøde brødtern er blevet populære både som topping
på den varme mad  og på salat –
MEN det er alt for dyrt at købe dem færdige –
Det er toastbrød i små tern der kan drysses med lidt olie (måske krydderolie) og puttes i ovnen i nogle få minutter – HOLD GODT ØJE MED DEM.
Eller de kan koges i  ca 1,5 cm olie i en kasserolle , de skal kun lige ned og vende –
så er de færdige – drypper godt af på køkkenrulle og drysses med krydderi.
(Jeg brugte 3 skiver toastbrød og der var rigeligt)

IMG_2877

Hvidkålsalater

Jeg kan lide hvidkålsalat, familien er også efterhånden blevet omvendt hertil.

Hvidkålen skal bare snittes meget fint, drysses med salt og blandes godt –
Det stilles på køkkenbordet en times tid (eller to) –
Skylles i en sigte og drypper af –
Nu er det blevet lidt blødere men stadig sprødt og meget lettere at tygge –
Det er mere “børnevenligt” og det kan jeg godt lide –
Mange der har oplevet problemer med  den rå kål, har lettere ved at fordøje den ,
efter at den er “forberedt” .
Ovenstående har jeg lært af en kok der påstår man skal masere kålen med salt 🙂

Vælg Hvid/Rød-kål og så feks to andre grøntsager + 1 dressing –
Det kan være citron/appelsin/ananas-saft –
1 olie/eddikedressing med krydderurter –
1 dressing af et surmælksprodukt rørt med salt, peber og et LILLE drys sukker, så bliver det ala coleslaw-dressing –
Eller rør  dressingen op med lidt sennep eller her hos os lidt hot chili –
Det gælder om at bruge sin fantasi og hvad man har i køkkenet (det er sjældent mine dressinger er ens).

Jeg gør normalt sådan her:
Jeg starter med at tage 1-2 spsk kogende vand og tilsætte evt tørrede krydderurter, 1-2 tsk honning og måske lidt chili, sennep, eller ketchup, derefter blander jeg det lidt efter lidt i
1 surmælksprodukt, ca 2dl – herefter smager jeg  til med lidt salt, peber .
Jeg synes at tørrede krydderurter smager af mere efter at være “vækket” i det kogende vand.
På denne måde er det også lettere ikke at få for meget krydderi i, da man jo faktisk smager  surmælksproduktet til.
Om sommeren bruger jeg friske krydderurter fra haven, men om vinteren synes jeg der ofte er et stort spild ved de potter man køber.

Hvid/Rød-kål som udgangspunkt –
Mange børn vil godt have gulerod og æble/appelsin og rosiner i (citron som dressing) –
Jeg kan lide fint skivede jordskokker og nødder m creme-fraiche dressing til –
Min mand vil gerne have æbler eller pærer og peberfrugt i –
Sønnen vil have at hvidkålen trækker længe gerne flere timer og så gulerod og æbler eller mandariner fra dåse i –
OG indrømmet meget kan glide ned hos mændene i familien hvis der er chili i feks dressing, der er jeg ikke så begejstret 😀
Sådan er vi forskellige, det er bare med at finde familiens favoritter og så veksle med dem –
Jeg har bestemt vi prøver noget nyt 1 gang om ugen, det kan være kød vi ikke har smagt, en salatblanding eller dressing – på den måde har vi fået nogle nye favoritter og bestemt også  fundet mange ting der blev en 1-gangs”fornøjelse”  😉  –
Det er sundt at prøve nyt, man  får et andet syn på ens daglige mad, og finder nye ting der er værd at udforske. Vi er enige om at det marokkanske køkken vil vi gerne prøve mere af – vi har fået nogle ting der dufter og smager vidunderligt. – indbagte brød og sprød fillodej og så bruger de frisk og tørret frugt i maden, det kan vi godt lide.

Alt i alt kan kålsalater nemt være et alternativ til  den grønne salat.
Der er væsenligt mere smag og kraft i årstidens kål end i importeret grøn salat og kedelige tomater uden smag –  😉

En gærdej  kan tilsættes en rest råkost-salat m. dressing, hvis der så tilsættes lidt kød feks skinke eller lign. bliver det til nogle gode madpakke-boller der godt må være lidt rustikke –  drys evt. lidt ost på toppen når de er bagt halvvejs.
De gør det ud for et helt måltid hvis der blot er lidt frugt til dessert.

 

Mad-plan for uge 45

MANDAG::::::::::   Skinkestrimler i carrysovs m ris og æg
TIRSDAG::::::::::   Hakkebøf m bearnaise og kartoffelbåde og hvidkålssalat
ONSDAG:::::::::::   Frikadeller m stuvet hvidkål
TORSDAG:::::::::   Kartoffelmos m. cocktailpølser
FREDAG:::::::::::   Kalkungryde m cous-cous
LØRDAG:::::::::::   Broccoligratin m bacon og coleslaw
SØNDAG:::::::::::   Medister på spyd m pastaskruer og en salat med rester  af cous-cous

Skinkestrimlerne er nogle jeg har købt i en økonomipakke i netto,
derefter lægger jeg dem i fryseren i mindre poser- det kunne også være et stykke kogt skinke (rest) man selv skærer i stykker.

Vi skal have coleslaw – hvidkålssalat og stuvet hvidkål.
Et kål-hovede rækker langt, er sundt og skal naturligvis bruges op 😉

Cous-Cous er ikke svært at få mere, både bulgur og cous-cous fås i de fleste supermarkeder –
ALDI har dem, de rækker langt, mætter og rester er gode til salat (feks til madpakken) eller indbagt i butterdej.

I denne uge mangler jeg hvidkål og broccoli, jeg tror jeg kan få begge dele ved en bod, måske finder jeg også et rødkålshovede( så kan jeg lave rødkål til jul).
Jeg vil helst have grønt ved en bod fordi: det er friskere varer, det er årstidens grønt når det er bedst, og det er billigere – desuden synes jeg det er hyggeligt og en tillægsgevinst er at det får mig ud på cyklen – og det skader ikke 🙂

 

Entre-cote m. tårne af kartoffel-røsti, salat og bearnaisesovs

Denne ret blev lavet i stedet for brændende kærlighed (ikke noget dårligt bytte 😀 )
Vi havde været ude og ordne en masse, vi fik ordnet en del julegaver (JA, det er nu de er billigst) – så da vi to “gamle” er alene hjemme tog vi  en pose take-away med hjem fra vores SUPER-BRUGS .
De laver nogle gode weekend-poser, hvor der er alt, hvad der skal bruges, for at lave et godt måltid mad til 2 personer. poserne varierer efter årstid, så de er ikke ens, men det er forberedt så det er rimeligt hurtigt at lave.

Vi købte en pose med:
2 Entrecote de var store og gode
1 bakke med 4 tårne af Røsti med krydderiblanding på siderne
2 flutes
1 bakke salat af rød spidskål og broccoli m. mormordressing
1  stor bøtte m bearnaisesovs

Kartoflerne kom i ovnen i 35 minutter og
Salaten kom i en skål og dressingen kom på
Kødet steges først 1 minut på fedtkanten, dernæst 3 minutter på hver side, salt og peber på.
Tilsidst kom flutene ind i ovnen
Sovsen blev varmet godt op

God mad der ikke var dyrere end 2 burgere (125-  🙂

Det var aftensmad der skreg på en rødvin  ;-), da vi ikke vil have skrigeri tog vi en god fra Californien på hylden.

IMG_2875

Pasta m. kødsovs og revet gulerod (fedtfattig udgave)

KØDSOVS:
250 g oksekød (lav fedt-%) brunes sammen med et hakket løg i 1 spsk olie –
Når det er brunet og skiller fra hinanden tilsættes 1 stor porre i tynde ringe –
Herefter tilsættes 1 brik/ds tomater m chilismag, 1 dl vand + 1 tsk bouillon-pulver / 1/2 tern –
Det koger godt sammen og smages til  og til sidst tilsættes evt 1/2 pk cosktailpølser.

PASTA:
I dag var det makaronni-stykker fra ALDI
Det er en “luksusvare” men det er med æg og smagen er altså bedre –
Den er til at få for 7-8 kroner og vi bruger 250 g altså 1/2 pose.
Koges efter pakningen og dryppes godt af for vand.

REVET GULEROD:
Revet gulerod er sønnens favorit når det gælder råkost –
I dag blev den dryppet med lidt ren appelsinjuice

Det betyder at aftensmaden i dag er lavet med kun 1 spsk olie tilsat kødsovsen,
Med kød et med den lave fedtprocent og løg, porre og gulerod (salaten)
er det sund og fedtfattig aftensmad.
Det kødsovs der blev tilbage er lagt i fryseren (kan bruges til en lasagne eller med låg af kartoffelmos).
250 g kød lyder ikke af meget, men det strækkes af det hakkede løg og den store porre samt dåse-tomaterne. Der blev  1,5 l kødsovs, og det kan vi 3 ikke spise 😉

Mit fad var lige ved at blive for lille til kødsovsen  😀

IMG_2874

Krebinetter m. stegte æbler og kartofler – Rødgrød til dessert

KREBINETTER:
600 g fars (kalv/flæsk) deles i 6 bøfklumper der vendes i rasp eller havregryn (i dag rasp) –
Vi panerer ikke så tit i både æg og rasp, da denne form for panering suger MEGET fedtstof –
Læg mærke om det du har på panden bliver opsuget i dit kød (så skal jeg ikke have det) –
Det er usundt for mig og alle andre – tænk på det er det der tilstopper dit køkkenafløb 😉
Steges i halvt olie/smør til de gyldne og gennemstegte –
Tages af og holdes varme mens 3 store æbler i TYNDE skiver ristes til de begynder at få stegeskorpe –
Jeg lader dem dryppe lidt af i en sigte – da VI ikke har brug for fedtet det er stegt i –
Nogle vil nok gerne bruge det i stedet for sovs, vi foretrækker en let jævnet sovs af kartoffelvand med 1/4 tsk boullionpulver i, jævnet med 1/2 spsk hvedemel rørt godt ud i 1/2 dl letmælk – smages til og justeres med kulør.

Dette serveres med kogte kartofler og vi fik rødgrød til dessert m. mælk.
(En agurkesalat ville passe fint til, men vi havde ikke flere agurker)

RØDGRØD:
I sommers da jeg plukkede bær der hvor vi boede før, pakkede jeg dem i små lynlåsposer.
Vi havde ikke mange bær men nogen var der – Jeg havde en pose med 300g blandede hindbær og jordbær – dem kogte jeg med 2 1/2 dl vand og meget lidt sukker.
Mens bærrene koger røres 2 spsk kartoffelmel med lidt vand og 2 tsk vanillesukker –
Bærrene tages af blusset og den udrørte kartoffelmel røres straks i (måske skal det hele ikke i)
Grøden skal være blød og jævnet men ikke bastant –
Hældes op i en skål og drysses med 1 tsk sukker og stilles til afkøling (ikke i køleskab, så bliver den skærefast).

IMG_2872

Mini-snitzler m nudler og stegte grøntsager

MINI-SNITZLER:
Mini-snitzlerne var for nogen “lidt snyd”, det var nogen der var købt i LIDL de var små men gode.

De skulle blot steges i halvt olie/halvt smør på en pande.

STEGTE GRØNTSAGER:
Blandede grøntsager i passende mængde.
Her gulerødder, pastinak, halve rosenkål, lidt rød spidskål og 3 fed hvidløg (se billedet nedenfor)
Rodfrugterne svitses af, må godt få lidt stegeskorpe. –
Så tilsættes resten, lidt krydderi, og 1,5 dl vand –
Der lægges låg på og de damper/steger færdige (ryst panden en gang imellem)

Her ses ingredienserne jeg brugte til Vores aftensmad 😉

IMG_2869

NUDLER:
Nudlerne lægges i kogende letsaltet vand –
Mine kogte 3 minutter og stod i vandet 5 minutter –
Vandet blev hældt fra og der drysses med hakket persille.

Serveres med rød chilisovs.

IMG_2870

 

mad-plan for uge 44

MANDAG……..Grøntsagsgryde m. små snitzler og  nudler

TIRSDAG……..Krebinetter m. kartofler

ONSDAG………Pasta m. kødsovs og sønnens uundværlige: revet gulerod 🙂

TORSDAG…….Brændende kærlighed m rødbeder

FREDAG………Skal vi til hekse/troldefest

LØRDAG…….. Tager nok hvad vi gider 🙂

SØNDAG…….. Pitabrød m. kebab og salat

Jeg har det hele i fryseren incl frosne tomater, skal kun købe pitabrød OG grøntsager.
Da jeg gerne vil halvere indholdet i min fryser i løbet af november passer det jo fint.
Jeg skal også have brugt nogle brød og boller der ligger i fryseren, men en pose hver dag til morgenmad – så er de væk 🙂   (normalt får vi mest boller i weekenden)
Pålæg har jeg også en del af – det ligger skiveskåret eller i små stykker så det kan jeg bruge til sønnens sandwich i madpakken.
Jeg mangler ost og mælk (må snart gøre alvor af en ko i baghaven)  😉

Kogt skinke m. flødekartofler

Skinken koges i ca 1 time og trækker i ca30 minutter –
Skæres i skiver og serveres med flødekartofler og en tomatsalat.

Tomatsalat:
Tomater skæres i skiver drysses med hakket rå løg og dryppes med olivenolie –
Almindelig olie kan bruges men olivenolien smager godt her.

Flødekartofler:
Kartofler skrælles og skæres i tynde skiver der blandes med løg og drysses med salt og peber.-
Lægges i et fad og overhældes med 2/3 fløde og 1/3 mælk –
Sættes i en 200 grader varm ovn i ca 1 time.

IMG_2868

Nybagte boller med pålæg

Nybagte boller med pålæg, læg gerne et par skiver rugbrød ved, (så er der til de meget sultne også) – Det er ganske fornuftig aftensmad – det kan gøres hurtigt og de fleste børn elsker at de selv kan bestemme hvad man skal have på (i virkeligheden bestemmes det i køkkenet 🙂 )

Jeg valgte at lave 2 slags boller, men startede med at opløse 2 pk gær i 7 dl lunken vand – tilsætte 2 spsk sukker, 1 tsk salt og 2 æg –
Så tilsatte jeg 500 g hvedemel –
og derefter delte jeg portionen i 2 skåle (sådan på øjemål 😉 )
Den første portion tilsatte jeg 1,5 dl havregryn, 1,5 dl revet gulerod, 1 dl rugmel og så æltede jeg med fuldkornsmel for resten, til dejen var elastisk og blød –
Dejen blev stillet til hævning i en lille time – herefter var den klar til formning og efterhævede 35 minutter – Blev penslet og bagt ca 12-15 minutter ved 220 grader.
Den anden portion blev udelukkende tilsat og æltet med hvedemel til “almindelige lyse boller”- de fik lov at hæve og blev bagt som de “grove boller”

Blev serveret med kogte æg, tomat og  godt hjemmelavet pålæg fra slagteren i SUPER-BRUGSEN i Sakskøbing, de har meget spændende hjemmelavet pålæg – Her hos os er spegepølse m. mango, chili-spegepølse, baconpølse og kødpølse med æbler og krydderi eller blåbær helt klart favoritter –
Der er MANGE slags at vælge imellem – de koster 30 – 35 pr stk og der er mange skiver godt pålæg i hver pølse. 🙂

Det første billede viser forskellen på” hvide og grove boller”
Det andet var vores aftensmad.

IMG_2864 IMG_2866