Kogt hamburgerryg med blomkål og kartoffelbåde

HAMBURGERRYG:

Den koges i vand ca 45-60 minutter .
Min var en kogt fra fryseren. Når der er tilbud koger jeg en hel og bagefter skærer jeg dem i stykker på knap 1 kg og fryser dem ned – det giver hurtig mad til aften og et godt stykke til pålæg – enten det er  til sandwich eller til gæster <3 . Med æg, tomat, agurk og et stykke god skæreost, har vi altid mad til frokost eller gæster når der bare er frikadeller, steg og hamburgerryg i fryseren.

Min hamburgerryg lagde jeg i koldt vand og varmede op til kogepunktet, så tog jeg gryden af og den trak i vandet.

Blev serveret med kogt blomkål og kartoffelbåde.
Vi fik også franske kartofler til samt 2 slags dip (så behøvede vi ikke sovs)

Kartoffelbådene var nye kartofler der blev skrællet og skåret i både.
De blev lagt i en plastikpose med et drys paprika, groft salt og peber samt et par spsk olie – blev gnedet godt og hældt i en bradepande – sat i en 200 grader varm ovn i ca 40 min.

De 2 slags dip er lidt snyd, vi laver stadigt mange ting i hus og have så det var 2 breve til salatdressing fra aldi – de blev rørt med 2 dl græsk yoghurt og vupti var der 2 slags dip <3.

IMG_2684

madplan for uge 31

Mandag………………Kogt hamburgerryg med blomkål og kartofler

Tirsdag……………….Pastaret med kødboller og coktailpølser

Onsdag……………….Kotteletter med ris og paprikasovs  flyttes til torsdag

Torsdag………………Kotteletterne fra i går

Fredag………………..Spiser vi nok ude

Lørdag………………..Tortilla-Wraps

Søndag………………..Smørebrød

Vi roder stadigt (ikke overalt), men noget skal males og somme tider finder jeg ud af at noget ikke fungerer efter hensigten –
så må det flyttes 😉 – derfor har vi valgt at få smørebrød Lørdag – det er nemt OG det giver mulighed for at få brugt nogle rester, DET er ok.
Pastaretten tirsdag er sønnens ønske. Resten er valgt efter indholdet i fryseren.
Så denne uge skal jeg købe kødboller, coktailpølser og noget til wraps fredag. Grøntsagerne har jeg – der er masser af salat og løg i haven og lidt tomater er i drivhuset, så jeg behøver ikke købe grøntsager.

Sandwich med tun og kylling

Vores sandwich var lavet med de rigtige sandwich-trekanter, det kan vi få i vores lokale DAGLIG-BRUGS.
De kan da også laves med alt andet brød, men disse er drøje og mætter godt når der kommer fyld i.

Jeg lunede brødene i ovnen,  de skal ikke blive hårde, blot medgørlige  ;-).

Den ene kom der salat, tomat agurketern og rå løg i sammen med en lille dåse TUN, der blev løbende dryppetlidt Thousend-Iceland dressing på – låg på og server

Den anden blev fyldt med salat ,agurk, rå løg og ikke så meget tomat men rigeligt kylling (nemlig min), her dryppes der også med dressing  og server.

IMG_2679

Rugbrød og franskbrød

I dag holder jeg afslapningog det bliver oftest til bagedag, jeg elsker at stå og ælte dej.
Fornemmelsen af at stå med noget levende i hænderne synes jeg er afslappende. Jo bedre man ælter – jo bedre bliver resultatet.

RUGBRØD – (af en melblanding)

Jeg startede med at røre rugbrød, den jeg bager er en dansk produceret mel-blanding  fra LIDL af mærket “Belbake”, den er nem at gå til skal blot tilsættes 25 g gær og 8 dl vand. Jeg får 2 rugbrød i mine forme, men kan også bages i 1 stor rugbrødsform.
Man tager 8 dl vand og udrører 25 g gær – heri røres 1 pose mel-blanding (1 kg) – (det bliver en godt rørt smattet masse) 🙂
denne masse hældes i formene og hæver 50-60 minutter –
bages ved 200 grader i ca 60 minutter.
Nemmere kan det ikke være, posen koster ca 12 – 13 kroner så det er også billigt rugbrød.

Næste gang skal dejen i de forme jeg plejer at bruge så bliver de lidt højere. I de to nye forme jeg prøvede i dag blev de som 1/2 skive brød, men ellers er de fine – SKAL ligge til i morgen før der skæres.

HVEDEBRØD m. fuldkornshvedemel:

Dette er den gamle kendte opskrift:
6 dl vand/mælk
50 g gær
1/2 tsk salt
1 spsk honning/sukker
1 æg
75 g smør / 1/2 dl olie
Ca 1 kg hvedemel (jeg bruger 1/3 fuldkornshvedemel+2/3 hvedemel)

Vandet lunes – gæren udrøres og resten tilsættes og røres godt sammen, hold 1/5 af melet tilbage. Nu æltes godt med resten af melet , enten på bordet eller som jeg i en stor skål eller fad.
Jeg har købt 2 store plastikskåle i netto (egentligt er det salatskåle, men de er fine til dej-æltning og så skal jeg ikke have dejen ud på bordet, det er dejligt rengøringsvenligt 😉
Dejen hæver 1 time og formes til 2 brød – hæver igen 1/2 time pensles og bages ved 200 grader ca 25 – 30 minutter (men kig til dem), de skal lyde hule når man banker på dem.

IMG_2679

stegt flæsk, persillesovs og nye kartofler

Det stegte flæsk var letsaltet, ikke for tykt og fra slagteren.
Jeg lagde det på risten i en bradepande og satte det i ovnen ved 190 grader i ca 35 minutter (jeg tog ikke tid), men vendte det undervejs, så var det sprødt men ikke tørt.

Persillesovsen var en rigtig opbagt sovs, lidt tykkere end normalt og med meget persille i fra haven. Til sidst piskede jeg lidt fedt fra flæsket i – Det er ikke diætmad, men det smager som i gamle dage <3

Vi fik nye kartofler og rødbeder til

IMG_2673

Frikadelle-pandekage med ærter og nye kartofler

Jeg rører en frikadellefars som vanligt når jeg laver til fryseren
(i dag blev der også lavet et par poser til senere)
Ca 5-600 g færdigrørt fars bliver stegt som en stor pandekage,
den skal stege ved ikke for hård varme , når den så er gennemstegt kan der skrues lidt op for bruningen – den vendes let med et grydelåg.
nedenfor er link til frikadellefars.

Frikadeller til fryseren

Ærterne tøede jeg op, så kan man blot lægge dem i en sigte oven på kartoffelgryden – de skal blot gennemvarmes.

Vi fik kogte nye kartofler og en mager brun sovs til.
nedenfor link til mager sovs

Mager Sovs

IMG_2671

Biksemad

En dejlig ret der er nem at lave og hvis man har en rest af et ordentligt stykke kød, smager det fantastisk.

1 rest flæskesteg eller oksesteg (jeg brugte flæskesteg) i tern
1 rest nye kogte kartofler i tern
2 store løg i tern
lidt smør, salt og peber.

Løgene svitses på pande i smør, kødet tilsættes og svitser med,
tilsidst kommer kartoflerne på og der skrues lidt op så det bliver let brunet, smages til med salt og peber.

Serveres med brød, spejlæg, ketchup og HP-sovs,
Vi får også syltede rødbeder til 🙂

IMG_2668

Wales-stang med fløde

Det er en opskrift jeg kan huske fra min mormor og min mor og i 70erne lavede jeg den tit – men nu skulle det være 🙂

2,5 dl vand koges op med 125 g smør/margarine.
125 g hvedemel og et nip salt hældes i på EN GANG og piskes godt i over varmen med et gammeldags pæreformet piskeris.
Når massen har samlet sig hældes opbagningen i en røreskål og 4 sammenpiskede æg tilsættes af nogle gange mens der røres kraftigt med piskeriset (her må den godt få nogle “tæsk”)

Sættes på bagepapir på pladen i 2 stænger,
bages 30-40 minutter ved 190 grader (MAN MÅ IKKE ÅBNE DØREN)
så skulle de være hævede og fint brune.

Drysses med flormelis og får striber af gele/syltetøj

Til dessert skar jeg toppen af og fyldte en stang med flødeskum af 2 1/2 dl piskefløde blandet med jordbær fra haven der blev skåret i små stykker – en RIGTIG flødekage hvor 1 stykke er nok til de fleste 😉

IMG_2663 11652146_1015131878496979_303174600_n

Uge-plan for uge 26

Denne ugeplan er hvad JEG kunne tænke mig at lave,
det er ikke sikkert jeg holder den i min nuværende situation,
der er mange dage ,hvor det at lave mad virker uoverskueligt,
og jeg må økonomisere med kræfterne.
Jeg laver lette retter, så kan jeg dirigere de 2 andre,
så bliver der nok lavet mad alligevel 🙂

Mandag…..Biksemad og spejlæg

Tirsdag……Pande-frikadelle med ærter og kartofler

Onsdag……Stegt flæsk og persillesovs

Torsdag…..Brød med en fiskefilet (skal til undersøgelse så er jeg træt)

Fredag…….Måske et stykke steg?

Lørdag…….????????????????????

Søndag…….????????????????????

De sidste dage er ikke helt bestemt, sønnen er  måske ikke hjemme i weekenden, den ældste kommer vist hjem og hjælper med nogle ting,
så jeg skal lige se hvor mange vi er i weekenden 😉

 

Kotteletter i fad med pasta og nye kartofler

Først diskussionen om hvad der hører til et fad som dette –
Her i huset er vi delt i 2 lejre:
Sønnen vil gerne have pasta –
Jeg vil gerne have nye kartofler –
Manden spiser begge dele –
Altså koger jeg kartofler OG pasta 😉  (ikke noget stort arbejde)

KOTTELETTER I FAD:

5 fadkotteletter brunes let på panden og lægges i et fad –
1 strimlet løg svitses og lægges på kødet OG der krydres godt med salt og peber. –
1 LILLE dåse majs hældes over kødet –
1 dåse hakkede tomater med hvidløg kommes i fadet og en pakke bacon fordeles i fadet.
Så sættes fadet i ovnen ved 200 grader i ca 40 minutter.

IMG_2662