Madplan for uge 49

Så er det 1. december tirsdag og NU har julen sikkert sneget sig ind på de fleste.
Sideløbende med dagens middag laver jeg nogle af de  ting der står på MIN liste til jul –
efterhånden  lægges noget i fryseren og andet kommes i dåser der sikres med tape –
Det gør jeg af erfaring, ellers er der prøvesmagt så meget at de ikke er halvt fyldte 😀

MANDAG………Risengrød

TIRSDAG………Kalkungryde m quinoa

ONSDAG……..”Brændende kærlighed” m rødbeder + revet gulerod – en vegetarudgave

TORSDAG……..Fiskepinde m ovnstegte kartofler + evt rest af gulerødderne fra tirsdag.

FREDAG……….Koteletter + 1 pastasalat m  carry

LØRDAG………Dampede torskefilet m asparges og små kartofler(bruger de sidste fra haven)

SØNDAG……….Pandekager om eftermiddagen, er vi sultne tager vi rugbrød senere.

Denne uge kan der handles i netto – søndag har jeg som vanligt købt mælk billigt i superbrugsen i sakskøbing. 8 liter så er der til resten af ugen , til risengrøden. + til pandekager. Se om din netto har koteletter (hos os var der 2 for 10 kr ikke store men pæne)
Kyllingefilet kan bruges  i stedet for kalkun (jeg har noget kalkun i fryseren)
Fredag bruger jeg frosne ærter + 1 dåse majs – dressing bliver en karrydressing af græsk yoghurt rørt med krydderi og måske lidt mælk – Asparges lørdag er fra en dåse – onsdagens ovnstegte kartofler laves af kogte kartofler og er med en mager chili-mayo
Jeg har ikke skrevet indkøbsseddel men jeg er sikker på at der kan handles for 350-400 kr til alle måltider, det hræver at der bages og at man handler med skyklapper på .

Madplan for uge 48

Selv om der er LÆÆÆÆÆNGE til jul (Børn føler det da sådan), for os andre er  denne  uge starten på julemåneden, da det er 1. søndag i advent på søndag (29-11) og så starter julehyggen lidt her hos os.
Jeg skal have bagt de første julekager til søndag og sønnen skal have de første havregrynskugler – der behøves ikke være mange, men de SKAL være der.
Sådan er det med traditioner: Da han var barn skulle der være en STOR dåse, i dag kan han sagtens klare sig med en lille dåse – både pga at han er blevet mere sundhedsbevidst, men også fordi han er blevet voksen. Vi skal såmænd bare have sat døren på klem til vores egen barndom  så vi mindes VORES egne traditioner så breder julehyggen sig.
Jeg bruger denne og  de næste 2 uger til at bruge fra fryseren -Jeg skal fremover kun have 1 skuffe m kød, da det ikke er det, der spises mest af – Jeg har meget frugt og grønt i mit skur,
derfor vil vi da få serveret  frisk frugt til dessert i den kommende tid, jeg bruger altså også frugten som tilbehør til mit rugbrød og i salater.
Jeg er faktisk gået over til at være FLEKSITAR. Fra at spise kød hver dag er jeg  gået til at spise kød 1-2 dage om ugen – det er der såmænd ikke noget mærkeligt ved.
Det betyder at frugt og grønt langsomt er blevet en større og større del af min kost, og jeg har det fint med det – Jeg kalder det at være luksus-vegetar, da jeg ikke udelukker noget i min kost – jeg ser blot grøntsager som en 1.prioritet af min kost – hvilket faktisk er i overensstemmelse med de nye kostråd.
Alle “kloge hoveder” anbefaler at vi spiser mere fisk og grønt, og da der på nettet er mulighed for at finde inspiration til fyldige retter med grønt, samtidigt med at fisk og grøntretter ofte er kaloriefattige  så er det faktisk en win-win for mig som hjertepatient og diabetiker.
Hvis man spiser henholdsvis fisk/grønne retter 2 x om ugen er der altså ikke langt til kun at spise kød 2 x om ugen. Det kan feks være 1 dag med brød (der vælger jeg da bare rester af grønt, æg og tomat osv.)  de andre kan så vælge kød til – men min mand er nu blevet meget glad for det grønnere tiltag – og  det gør det jo noget nemmere 🙂
Hvis man  laver mad til en familie der er lidt mere grøntsagsforskrækket – Så er det sjældent en god ide at starte med at forklare ALLE de fordele det grønnere tiltag har for sundheden.
Start med at lave  grøntsagssuppe(kom bare lidt kødboller i), fiskefilet/pinde, fiskefrikadeller osv. = man  starter på det, som familien kan klare – Herefter kan tortillas med et fyld af  krydret  godt sammenkogte grøntsager introduceres (her kan skjules mange grøntsager) – samme sovs kan en anden gang serveres til pasta i stedet for kødsovs.
I kartoffelmos kan en del af kartoflerne erstattes af lyse rodfrugter uden at det ses.
Forårsruller kan laves/købes m grøntsagsfyld – det plejer større børn at være glad for.
HVIS der er tid/overskud til det så tag børnene med i køkkenet (de grøntsager man selv har  hakket smager bedst) og pludseligt er der ikke så langt til 2 x grøntsagsretter 🙂

Mandag………1 suppe m flute (lavet på grøntsager, tager det der er i grøntskuffen)

Tirsdag……….Asiatisk broccolisalat m varmrøget ørred+ evt flute  (lidl-opskrift)

Onsdag……… Krebinetter m. blomkål og kartofler (her vælger jeg at spise kød)

Torsdag………Fiskefrikadeller m citron + kartofler og rosenkål

Fredag……….Byg-selv burgere (alternativ Rødbedebøf)

Lørdag……….Brød m æg og rejer (+ lidt pålæg)

Søndag……….Kylling/østershatte m græskarfritter og quinoa.

Jeg har det meste til denne uge undtaget mælk (køber den på tilbud om søndagen – der har vores brugs øko-letmælk til 6.95), havregryn, rejer, gulerødder –
Når jeg har grøntsager skyldes det at jeg stadigt kan hente i haven og bruger simpelthen det der er nu, inden vi får frost (de mest følsomme ting har jeg lagt i en flamingokasse i haveskuret) – brød har jeg i fryseren fordi jeg har købt “too good to go” 2 gange i kvickly og  når der så er flere brød skærer jeg det op i skiver og fryser det ned.
Jeg vil gerne have frigivet et par hylder i min fryser, derfor bruger jeg fra den i denne uge.
Det er praktisk, en gang imellem at tage et par uger, hvor  der bruges af gemmerne for at skabe rotation i tingene. Nogle er utroligt gode til det, ANDRE er som jeg, tilbøjelig til at der hobes lidt op bagerst i skabe og skuffer og altså også i fryseren.
Mine indkøb begrænser sig i denne uge til under 100 kr – men jeg er sikker på at det hele vil kunne købes for ca 350kr hvis der handles fornuftigt ind.

madplan for uge 46

Denne uge er det Mortens aften, vi skal have andesteg m rødkål – denne tradition fulgte vi i mit barndomshjem  og den følger jeg stadigt – det er for mig begyndelsen på optakten til jul –
Jeg er et menneske der bruger “kasser og lister” – det skaber overblik for mig og derved skaber det overskud og ro. Jeg er et af de mindst ustressede julemennesker, men jeg mener også at man selv skal lade være med at sætte barren for højt –  I en familie med mindre børn, DER vil gaver være det mest betydningsfulde i verden, min den ældste kørte helt op i en spids, fik feber og kastede op af spænding – På det tidspunkt var en kæmpe lang voksen-jul eller en kæmpe familie-jul helt udelukket, så vi lavede vores regler – 1 gave kl 9 – 12 – 15 og resten når der var ryddet op, nogen synes det var forkert men i vores hjem  gjaldt vores regler og det virkede og jeg synes at man skal gøre som det er bedst for alle parter.
Nu er selv børnebørnene jo næsten voksne og de sætter pris på både maden, kaffen, hyggen OG gaverne (det er dejligt med “fede gaver”, men de sjove er ofte de mest overraskende) – De får gerne en ting de ønsker sig(hvis jeg har fået det at vide) + et par mindre som jeg har tænkt over at finde til dem hver især) – Vi bliver 7 til jul her hos os i år og vi bliver nok 6 til nytår, så det er bestemt til at overkomme. Gæsterne bliver et par dage så vi skal nok nå det hele. 😀
ET ER SIKKERT, 24-12 ER DET JUL – den kan ikke komme som en overraskelse –
Da mine de ældste børn var små, havde jeg færre penge end nu. Det gjorde at jeg begyndte at købe/samle ind til jul allerede fra september – fandt jeg noget på tilbud blev det købt og gemt til julen, det kunne være kolonialvarer eller julegaver (legetøj er tit på tilbud i efteråret).
Mit råd er : Tænk over hvad der er rigtigst for JERES FAMILIE  – Hvis man vil holde en  julefrokost, så tænk på at:  julen forsvinder altså ikke, fordi der kun er 2 slags sild i stedet for 4-5 slags og alt behøver ikke være hjemmelavet før gæsterne hygger sig – skulle sylten eller rullepølsen mangle så får vi alle rigeligt dækket vores næringsbehov alligevel –
Pluk det ud der er overkommeligt, lav det med omhu og server det med glæde – så kan det ikke gå helt galt.
Vi har her i huset indført 2 nemme dage om ugen, her køber vi  måske noget udefra, eller bruger fryseren i supermarkedet til at få det klaret lidt nemt. Det er nødvendigt efter at jeg har været i en ny lang sygdomsperiode og jeg skal altså spare lidt på kræfterne.

MANDAG…………Risengrød og pandekager (sønnen spiser ikke grød + gem grød til i morgen)

TIRSDAG…………ANDESTEG & RIS A LA MANDE  (Mortens aften)

ONSDAG………….Fuldkornslasagne (har tomater i fryseren til tomatsovsen)

TORSDAG………..Forårsruller m Tabouleh (bulgursalat) – forårsruller fås med/uden kød
Jeg køber ovnruller, salaten er nem, så det er den ene nemme i denne uge.

FREDAG………….Blomkålsris og en curry + ristede kikærter (+ ris til sønnen)

LØRDAG………….Fiske-filetter m. pommesfrites + spaghetti-squash
Dette er den meganemme i denne uge.

SØNDAG………….”Squashflæskesteg” m. hvide+ søde kartofler og en grøntsagsblanding –
Sønnen får pizzasnegle i stedet  (har i fryseren)

INDKØBSLISTE, ja hvad med den ???
Jeg har købt anden på tilbud  og har stadigt squash og lidt fra haven, som jeg gerne vil have anvendt.
umiddelbart mangler jeg fiske-fileter, lasagneplader og forårsruller + mælk og fløde.
I denne uge er der meget grønt, men vil have brugt det jeg har tilbage fra haven

 

 

Noget om jul

Lidt tanker om jul –
Nogle vil synes jeg er tidlig på den (måske FOR tidlig-andre vil synes det er sent)
Den kommer d. 24/12, uanset om vi er klar eller ej –
Det er en tanke som jeg egentligt godt kan lide, jeg synes at det er rart med nogle ting der er så faste, at selv en CORONA-virus ikke kan flytte den (ja, den kan lægge lidt hindringer for os),  men den kommer til tiden.

Så  JEG har fundet min ene gemmekasse (har 2 af denne slags) frem her til jul –
Det er en solid grøn papkasse af de store, og når de ikke bruges kan de klappes sammen og sættes så i klædeskabet.
Så  gik jeg igang med at rydde op i køkkenskabet , fandt jeg flere poser af forskelligt mel – indkøbt da der var tilbud både i netto og rema 1000 – så en af hver + 1 pose solsikkekerner & Hørfrø kom i kassen (selvfølgeligt bliver der tydet slutdato) – Derudover blev der lagt godbidder til katten (efter at 3 børn alle er voksne, er det familiens kæledægge OG den mest kræsne) – Kiks, havregryn, rødbeder, asier og rødkål kom også i + 2 kg kaffebønner og 1 pose te (vi drikker en del kaffe og maler selv bønnerne, om aftenen drikkes te).
Så var den faktisk fyldt og jeg fandt den næste kasse frem til senere – den bliver først fyldt i december med de mere fristende varer 😀 – det vil sige Juleknaset er købt MEN GEMT GODT, selv om vi er voksne sker det stadigt at EN siger “se hvad jeg har fundet!!!!”

Dem der kender mig, ved at jeg ikke er til store julefester – holder mere af at samle den tætte familie og hygge med dem stille og roligt – vi bliver 7-8 stykker det er til at overskue.
Hos de fleste lader det jo til at blive det almindeligeste i disse Coronatider –
Vi holder juleaften  stille og roligt med ribbenssteg, stegt medister og andesteg – der skal være de 3 slags ellers er det ifølge drengene forkert – herudover er der brunede kartofler, hvide kartofler, rødkål, og de franske ( dem der formet som julehjerter), her udover skal der naturligvis være brun sovs + ribsgele og denne aften er der ikke nogen grøntsager (det er kun jul 1 x året), HVIS der skal være grønt vælger jeg rosenkål, de smager fantastisk til den fede mad. – Desserten er selvfølgeligt Ris a la mande med kirsebærsovs.
Rester bruges til  julefrokost næste dag, sammen med sild, frikadeller,  hjemmelavet rullepølse, æg og rejer + ost, så  er det rigeligt til julefrokosten.
Jeg synes det er vigtigere at være sammen end antallet af retter juledag OG  ingen er i stand til at spise mere end 6-8 halve stykker smørebrød – derfor regner jeg også med ca 30 skiver brød  fordelt på 2 forskellige slags (det svarer til 1 rugbrød af mine hjemmebagte) + lidt hvedebrød (franskbrød) og lidt kiks til osten
Så med brød og pålæg pakket i mindre poser i fryseren er det nemt at tage op til dem der er der 2.juledag også

På denne måde bliver der også mindre spild og det der ligger og er frosset, kan jo altid bruges i løbet af Januar. Samtidigt har man muligheder for at bage brød og lave meget af maden i god tid.
Jeg tømmer 2 hylder/skuffer i  min fryser og så kommer der brød, og gær-klejner (norske klejner), dem spises der mange af her i huset på den ene hylde. Den anden fyldes med ribbenstege, and     og medister (den koger jeg inden den fryses). På hylden med kød lægges også færdige frikadeller i 2 størrelser, så skal de blot lunes til frokost.

Tidligere var julegaver et show for sig selv her i huset – vi gav ca 125 stk ikke store og dyre gaver allesammen, men det var et større arbejde at finde de mange gaver (jeg startede i midten af september). For 3 år siden efter at jeg havde været i en sygdomsperiode op til jul, valgte jeg at lave om på det, så der kun gives gaver til dem vi holder julen sammen med, samt nogle få andre, i alt er antallet nu nede på 14 gaver, det er mere overskueligt – Nogle vil måske give et  fast gavebeløb, men disse (lidt ligegyldige) bankoverførsler er jeg ikke tilhænger af. En gave der er tænkt over og er pakket pænt ind glæder både giveren og modtageren.

Når vi når slutningen af denne måned er jeg færdig med gaver og indkøb af den mad der kan holde sig – så mangler jeg kun “de sidste krampetrækninger” (den slags der skal købes  lige før jul) – I år bruger jeg alle kneb for ikke at skulle i butikker hele tiden (det har jeg opdaget at jeg sparer penge på) Ja,  jeg giver 29 kr for pakning osv. af mine varer i føtex, men det spares let ved at jeg ikke fristes til ekstra køb – så jeg bestiller hver 14.dag på føtex køb og hent service – den anden uge klares ved at supplere  lokalt.

Jeg synes ikke du skal gøre det samme som jeg (lister, lister og atter lister), men det er en metode der virker for mig – Jeg håber bare det måske kan være med til at du tænker over, HVAD der er vigtigt for din familie og gør det så med glæde – HVIS nogen synes det er sjovt med alle indkøb af mad og julevarer  efter den 20 december så skal de bare gøre det, JEG holder mig til min metode. ;-
Desværre virker julefilmenes metode ikke – Jeg har prøvet at gå ind i et supermarked med en tom vogn og så kom JEG, desværre ikke ud i den anden ende med julevarer og pølser i lange rækker og gaver pakket smukt ind med navne og det hele på – Nej, så nemt er det ikke her, her virker kun planlagte indkøb, hvis vi ikke begge skal stå højrøde i hovedet af frustrationer.

 

Tomatgryde m fuldkornspasta

Ca 1 kg friske tomater ( det lyder som en overflod, men jeg plukkede de sidste i drivhus og supplerede m en lille skål røde tomater der var modne men lidt kedelige, der var godt rynkne)
1 rød + 1 grøn peberfrugt fra haven samt en lille aubergine (det sidste fra drivhus)
Det hele blev skåret småt ud og sammen med et løg + 2 skrællede gulerødder (også i små tern) og svitses i 2 spsk olie tilsattes 1,5 dl vand + 1 spsk boullion-pulver og 3/4 dl tomatkoncentrat, jeg bruger fra tube, men en lille dåse er OK
Det hele simrer i en times tid under låg så er der en dejlig tomat base der kan krydres som man vil eller tilsættes oksekød.
Vi serverede den med fuldkornspasta, oliven og syltede chili + brød

 

Madplan uge 45

Uge 45

Vi er nu gået ind i den sidste efterårsmåned – og nu er kartofler, selleri og hvidkål blandt årstidens grønt OG så er den billigst OG den er samtidigt i sin bedste kvalitet.
I denne uge hopper vi lige ind i November og jeg dobler de 350 kr jeg plejer at have til andre hyldevarer til 700kr (det er fordi jeg begynder at fylde 1 plastikboks med julevarer, alt hvad der kan holde sig – senere bager jeg også brød og gærklejner(Norske klejner))- mit samlede julebudget minus gaver er på 1000kr som jeg fordeler over 2 mor.


Rema 1000 har tilbud på kartofler  (8 kr for 2 kg) og  hvidkål efter vægt( 4kr/kg) så jeg vælger et på et par kilo.

Disse ting vil jeg bruge til en kartoffelmos + 1 x kartoffelfrikadeller – Hvidkålen bliver til stuvet hvidkål samt 1 x karrykål m  gulerødder (tilbud til 7 kr/kg) –
Da pølser er på tilbud i Rema 1000 (6 stå for 15 kr m 80 % kød) –
For en gangs skyld kan der købes en færdigret (1 pølse grønlangkål til 20 kr) + 1 kg clementiner til dessert (10 kr)

Mandag……Ristede kartoffeltern + pølseskiver (bruger 3 pølser) + løg
Koger kartofler til i morgen  og onsdag også.

Tirsdag…….Karry-kål  m gulerødder og grønt fra haven, serveres med kartofler + pasta efter ønske.

Onsdag……Resten af de kogte kartofler rives og der laves Kartoffelfrikadeller, serveres med råkost/coleslaw) og rugbrød (og måske en pastasalat m karry).

Torsdag……Nudler med tomatgryde og flutes (bager jeg selv)

Fredag…….Grønlangkål m brunede kartofler (her kan bruges et glas kartofler – JEG har nogle små kartofler fra haven), rugbrød + de sidste 3 pølser (skåret i 1/3 snittes halvvejs op i et kryds og ristes, så ligner det blæksprutter) til kødspisere. (clementiner til dessert)

Lørdag…….Stuvet hvidkål + frikadeller + råkost

Søndag……Dampet fisk m ovnstegte kartofler + rodfrugter

Indkøbsliste:

7 l mælk, 1x creme fraiche, 1x havregryn, 1x smøreprodukt, 1x hvedemel, 2x gær,  1 glas kartofler,

2 poser kartofler a 8kr, 2kg hvidkål a 8 kr, 2 kg gulerødder a 7kr/kg, løg, 1 rulle grønlangkål, pasta, 1x rodfrugter (vælger jeg selv i REMA), nudler, 1x  dåsetomat,
1 pose pølser (tilbud 15 kr), 1x kalv/flæsk til frikadeller, fisk evn torsk, laks eller sej, Jeg køber også et lille stykke ribben/kam-steg (Netto havde nogle til 40 kr)

1 kg clementiner,  1 squash,  2x  agurker, 1x pålæg (9 kr), 2x rugbrød.+1 pose rosiner.
I alt ca 346kr, og det er stadigt under de 350 kr jeg forsøger at holde mig under.
Stegen steger jeg og bruger til pålæg til madpakkerne (jeg skærer evt nogle tynde skiver og fryser dem til senere p).å ugen

Jeg gør det en del  billigere, da jeg stadigt har en del grøntsager fra haven, da jeg så også vil rydde lidt op i køkkenskabene har jeg fundet nogle rester af kolonialvarer jeg vil bruge først –
Grønkålen køber jeg som en stok hos en vejbod og laver den fra bunden af – det jeg ikke bruger havner så hos mine 4 hønsemadammer (de elsker 1/2 stok frisk grønkål)
Jeg køber ekstra mel & havregryn & pasta + andre kolonialvarer tårer jeg finder et godt tilbud, så det vil jeg have brugt nu før der handles ind til jul – Det er altid rart at starte et nyt år med “friske skabe” 😀

Madplan for uge 44

Jeg fortsætter med at tømme fryseren. Fisk skal jeg købe til en middag med fiskefrikadeller – den anden fiskedag bliver en lun pastasalat m røget laks + en pose friterede blæksprutterne, får de ikke for meget er de gode.
Af grønt har jeg en del løg, gulerødder, kål og små kartofler  fra haven, ca. 2 gange om ugen
bestiller jeg så to god to go fra vores Aldi – det virker fint og jeg tilpasser tilbehøret derefter.  Jeg har også lidt squash i mit skur fra haven. Det er små slanke som jeg tog da vi ryddede bedet, det er ikke nødvendigt at udhule disse, så dem bruger jeg også.

Mandag…..Pastasalat m laks og rejer ( har en frossen tilbudspose på 100 gram)

Tirsdag……Pizzasnegle m revet gulerod og ristede kikærter(snegle er usagte fra Frost)

Onsdag……Squash-frikadeller, små pillekartofler og dampet grønt

Torsdag…..Hamburger-koteletter

Fredag…….Fiskefrikadeller m kartofler +  grønt(hvilke afhænger af grøntpose fra Aldi)

Lørdag…….Hakkebøf m løg, kartofler, sovs og asier (mormorret) – dessert: frugtsalat

Søndag…….hjemmelavet tomatsuppe med flute –  jeg har en del modne tomater, der er lidt trætte, men de fungerer i suppe – (tomater ligger i fryseren)

 

Madplan for uge 43

Jeg fortsætter med at udgive mine billige madplaner –

De koster helst ikke mere end 350 – 400 kr – for at det skal holde, skal der indkøbes så billigt som muligt – JEG kan ofte gøre det billigere, fordi jeg har en lille have, som vi kan nyde godt af(ca det halve af året), tingene står på indkøbslisten, men jeg behøver ikke købe disse ting.  udover de 350-400 kr/ugentligt, bruger jeg  350kr/1 x måneden til papirvarer, ekstra  dåsevarer, krydderier, te osv – Der er dog indregnet 7 liter mælk til morgenmad, samt gær og mel til bagning (det sparer ret mange penge at bage hvedebrød  og boller)

Ofte har jeg lavet en indkøbsliste – den indeholder det meste der SKAL bruges til ALLE måltider til 2 voksne + 2 børn. Der er havregryn/grød, rug/hvedebrød m. Marmelade, Frugtpålæg eller marmelade til morgenmad. Der er hjemmebagt bolle m frugtpålæg, rosiner til mellemmad. Frokost/madpakke er rester fra dagen før, råkost, kogte æg, kartofler og tomat, plus evt 1 Skive pålæg. Eftermiddag/ulvetimen 1/2 rugbrød m rosin + 1/2 bolle der giver energi indtil aftensmaden ifølge madplanen .

I denne uge + i de kommende uger vil jeg tømme fryseskab,  undtaget 1 skuffe, så  kan det tørres af og være parat til der skal handles til Jul – Jeg kan lide at have rotation i mine frysevarer, derfor fik jeg et såkaldt amerikaner køl/fryseskab da vi ordnede køkken – der er både isterningsmaskine + “kildevand”(vand der løber igennem et kulfilter) i døren og vi kørte 2 kummefrysere på genbrug. Specielt vand\ismaskinen er populær hos både voksne og børn, den er helt klart pengene værd – det er en luksusvare jeg ikke vil undvære.

mandag…….Små farsbrød m stegte kartofler og råkost

tirsdag………ovnstegt blandet fisk m rest af  råkost og kartofler + sveskegrød

Onsdag……..Chilisuppe (eller gulashsuppe) m hjemmebagte flute

Torsdag……..Fiskefrikadeller og hasselnøddevendte små kartofler + grønt

Fredag……….Kyllinge-burger som lav selv burger + stegte rodfrugter

Lørdag……….Pasta m. Tomatsovs + kogt broccoli

Søndag……….Pølsemix  – Ristede pølser i skiver, blandet med ovnstegte kartoffelbåde, hertil broccolisalat

Denne uge mangler jeg ikke meget kun suppen og indrømmer den købes færdig – de fås udemærket og i øjeblikket skal der spares lidt på kræfterne, så manden varmer den. Brødene bager jeg i løbet af ugen når der er overskud.. Herudover mangler jeg mest friske  grøntsager, mælk og kartoffelbåde fra Frost. Resten tager jeg i fryseren. Mel, gær og havregryn har jeg på lager. Selv fisken (Til tirsdag) fandt jeg i fryseren ( 1  Torskefilet + 2 laksefiletter)

Madplan for uge 42

Nogle har efterårsferie, andre ikke-
hvis du har + der er børn, er det da nærliggende at lade dem være med til at bage, de største kan måske ælte dejen, men de mindste kan da pynte bollerne med glasur og drys, eller lave ansigter med rosiner (hår kan være karamelsnører).

en gryde med græskarsuppe tænker jeg vi skal have sidst på ugen m hjemmebagt brød.

mandag…..biksemad af steg fra lørdag

tirsdag…….hamburgerkoteletter m. Grøntsager +fyldt pasta

onsdag…….fiskefileter m rejefyld

torsdag…….suppe  (måske en minestrone)

fredag……….kyllingesnitzler m tomatsovs + rodfritter flyttes til søndag

lørdag………..lun blomkålssalat m flute

søndag……….forloren hare og æbler m gele

Så er der fisk, grønne retter, kyllingeretter og kød – der er mulighed for at  udnytte lidt rester.

Madplan uge 41

Ja, men nu synes jeg at det er besværligt, min Mac book er gået i stykker og jeg bruger min I pad i øjeblikket, men det kan vel læres, som så meget andet.
Det tager lidt mere tid at finde de rigtige finesser 😉
NU er det da blevet efterår og så får jeg lyst til gryderetter og varm suppe.
Så en gryderet m grøntsager og kalkun, evt krydret med chili, og en skål ramen falder bestemt i sønnens smag.

Mandag………Minifrikadeller m. fyldt pasta/grøntsags (nem mad da jeg skal på sygehuset)

Tirsdag……….Ramen (asiatisk suppe m sprøde grøntsager)

Onsdag………..Gryderet med kalkun og grøntsager

Torsdag……….Bagels m laks og grøntsager (sønnens ønske) bager selv bagels

Fredag…………Boller i selleri m. råkost + kartofler

Lørdag………..Svinekam med det hele (vi flyttede træ-fældningen pga. blæst)

Søndag………..Kold steg + kikærtesalat i pitabrød (i den grove udgave)

Indkøbsliste::

jeg har ikke lavet en indkøbsliste endnu den kommer senere