Pizza med pølsehorn i kanten (sønnens fødselsdag)


Sønnen kom med et billede af en lidt speciel pizza og spurgte om ikke det kunne være en udfordring ? –
Da vi godt kan lide udfordringer greb jeg den og imiterede pizzaen, når jeg selv skal sige det, blev den ret vellykket ?

Det er en pizzabund med pølsehorn rundt i kanten, fidusen må være at afpasse bunden og pølsehornene så de har samme bagetid, hvilket vil sige at pølsehornsdejen ikke må være for tyk og pizzabunden skal være lidt mere end en meget tynd bund, men heller ikke for tyk.

Jeg lavede en godt æltet hvededej af 750 g hvedemel, 4,5 dl lunken vand, 2 spsk olivenolie og 1 tsk salt –
Da dejen var æltet hævede den til dobbel størrelse –
1/4 af dejen rullede jeg til pizza-bunden, resten blev rullet til tynde pølser der blev snoet omkring brunch-pølser –
Bunden blev smurt med krydret tomatsovs (en rest fra fryseren) –
den fik lidt peberfrugt og ananas og revet ost (man kan bruge det fyld man kan lide) –
helt ude i kanten stillede jeg 16 pølsehorn, de skal stå ude på den yderste kant, således at de hænger fast når den bliver bagt  (jeg smurte hornene for udseendets skyld)
I ovnen ved 200 grader i ca 20 minutter –
Vi fik salat på toppen efter bagning – det kan vi lide.
Herunder før og efter billede ?

18296932_1281987095230720_1344013185_o

18236603_1282072535222176_2040858718_o