Pølsehorn og en ny ide:”pølsebrød med indbagte pølser”
Jeg tænker det anvendt i madpakker eller til en cykeltur – (nemt og fedter ikke) –
Jeg startede med at lave en gærdej af:
6 dl lunken vand
1 pk gær
2 spsk olie
1 tsk salt og 1 spsk honning
Ca 1 kg hvedemel
Jeg æltede til dejen var elastisk og blød og stillede til hævning til dobbel størrelse.
1/3 blev til 12 små stykker der blev trillet til en tynd pølse og rullet omkring 1/2 wienerpølse.
1/3 blev rullet ud til 2 plader på størrelse med en pizza – de blev penslet med chiliketchup og der blev lagt mange cocktailpølser på (brugte nok 200 g) på den ene plade – den anden plade blev lagt på til låg og trykket fast.
1/3 blev rullet ud og der kom en stærk sovs af japalenos på (pas på) og 200g cocktailpølser kom på – det formes til et brød .
Det hele blev smurt med et pisket æg og sat til hævning –
Blev bagt 12 – 20 minutter ved 200 grader
Her et billede af brødene – sønnen synes det var en genial ide. 🙂
Pastasalat:
1 rest pasta (jeg kogte en rest)
1-2 dl grønne ærter
1/2 gul peberfrugt i strimler
1 stykke agurk skåret i stykker
10 blommetomater i halve
1 håndfuld friske snittede salatblade
Det hele blandes og serveres med foccaciabrød og dressing og pølsehorn til kødspiserne 🙂