Jeg skulle bruge et rugbrød i dag,
så jeg valgte at blande en melblanding selv –
Vi er blevet glade for de brød hvor der er tilsat malt-mel (kan købes i REMA 1000) –
De bliver fint mørke med en “dyb” smag af brød.
Jeg blandede til 1 brød:
175 g hvedemel
20 g maltmel
1 spsk farin
1tsk salt
270 g groft rugmel
30 ghavregryn (ca 1 dl)
Det blev altsammen blandet i en skål –
4 dl kærnemælk eller vand hældes i “spanden” til bagemaskinen –
Mel-blandingen hældes i og øverst snuldres 10 g gær (max 1/4 pakke)
Jeg satte min maskine på et program der tog 2 timer 20 minutter –
hos mig hedder det gluten-free, det er et program der ælter grundigt men så kun hæver 1 gang i 60 minutter og derefter bager brødet det giver et jævnt brød med en god krumme når det er rugbrød og et luftigt brød hvis det er hvedebrød –
Så det program bruger jeg en del.
Her er et billede af det færdige resultat- Det er et godt brød der er bedre end de fleste supermarkedsbrød og materialerne koster under 5 kroner.