Rugbrød (uden hele kerner)


JEG TILSTÅR !!!!!!
Skal jeg spise rugbrød skal det være uden hele kerner (forskellige frø er ok) 😀
I denne opskrift kan man da sætte korn i blød og så bruge iblødsætningsvand til dejen –
Det er da også muligt at fylde op med kerner, i disse tilfælde ville jeg tage lidt mindre af fuldkornsspeltmelet – dejen skal ende med at blive en sej blød dej.
Vi kan også godt lide et luftigt brød der ikke er for massivt –
Her kommer en opskrift på det brød vi kan lide – en anden dag skal jeg bage et med kerner,
det vil sønnen og hans kæreste gerne have.
Jeg har købt noget bageenzym – det virker som katalysator for hævningen, så den bliver jævnere og mere effektiv – brødene kan sagtens bages uden – men jeg synes det er sjovt at prøve nyt.

******
200 g Fuldkornsspeltmel (fra lidl – det er her der kan udskiftes med kerner osv)
200 g Hvedemel
350 g Rugmel
1 stor spsk salt
1 1/2 strøget spsk tørgær (1 brev, men jeg køber i løs vægt)
2 spsk bageenzym (kan udelades)
******
2 dl surmælksprodukt (her ymer der “udløb” i går)
1/2 l øl  – eller en blanding af øl/vand ( det kan bages med vand, men så ville jeg tilsætte 1-2 spsk sirup for smagens skyld)

Jeg kørte det på køkkenmaskinen –
først blandede jeg det tørre fra ****** til ******
Så tilsatte jeg det våde og kørte dejen ca 12 minutter, det bliver en sej blød dej,
hvis den bliver for fast tilsættes lidt vand MEN FORSIGTIGT

Dejen hviler i skålen 10 minutter imens jeg ordner 3 forme  (2 store kunne gøre det) –
Jeg sprayer formene og lægger en strimmel bagepapir i bunden (gør mit liv lettere –
Dejen øses i formene med en dej-skraber og glattes, de skal kun fyldes knapt halvt op – pensles med lidt vand og drysses med mørke birkes (kan vi godt lide)

NU skal de hæve og efter jeg har fået en ovn med hæveprogram er det nemt og effektivt –
Der indstilles på programmet og de hæver ca 40 minutter.
En almindelig ovn kan lave det, hvis du kan sætte termostaten lavt lige under 50 grader,
Så varmes ovnen til 50 grader, der sættes en lille bradepande ind i bunden af ovnen –
Bagepladen m rugbrød sættes så ind i ovnen og der hældes 3/4 liter kogende vand i bradepanden – LUK så til ovnen og lad det stå i ca 40-45 minutter – den lille mængde dej er nu hævet til formens kant –
Nu tages bradepanden med vand hurtigt ud og der lukkes igen – brødene bliver i ovnen og der skrues op til 200 grader og de bager 1  1/4 time måske 1 1/2  time afhænger af form-str og komfur (incl. opvarmning) –
Tages ud og afkøler indpakket i 6 timer (er lettest at skære i morgen ;D