squash-frikadeller m. tilbehør


Squash-frikadeller, det er fantastisk – de smager godt og er kanonlette at lave –
Når jeg så har  løg og MASSER af squash i haven,  og æg fra mine hønsemadammer –
Så er det næsten gratis mad (mangler kun salt, peber og rasp)

Riv en middel-stor squash og drys med lidt salt –
Lad det hvile 15 minutter og vrid det så fri for det vand der dannes –
Læg den vredne squash i en skål – tilsat 1 revet løg og krydderi efter ønske + 2æg, herefter tilsættes rasp så det bliver en passende fast frikadellefars der er til at håndtere –
Steges på panden i 1/2 smør/olie til de er faste.

serveres i dag med kartofler og stegte skiver af en gul squash, drysses med friske ribs, det giver lidt syre til retten.