Jeg satte en stor kylling (1600g) i ovnen ved 190 grader i ca 1 1/2 time –
Den var krydret med lidt tørret krydderurter og salt og peber –
Så var min kylling mør og saften klar –
Jeg skar den ud og lagde 10 stykker i en alu-bakke –
satte en pose udenpå og lagde den i fryseren (til torsdag) –
Resten blev pillet helt rent for ben og brusk
og det blev lagt i en boks med 1,5 dl sky (til fredag)
Så er der forberedt til de næste 3 dage hvor jeg så kan sidde og stritte med benet 🙂
I går gik det ikke helt som planlagt – endte med pizza, da kyllingen ikke var taget op af fryseren men lå der stegt og parat blev den taget op og sat i køleskabet i går aftes –
Så den blev dagens ret i dag m kartofler og grøn salat og en færdigkøbt sovs fra ALDI –
Den de har i plastikflasker er faktisk ret god (den skal blot varmes )
Salaten var små snittede salatblade m. melontern og små agurkestænger.
Der blev taget nogle stykker medisterpølse op til den der ikke bryder sig om kylling (manden)
Til dessert var der blåbær/æble-grød m mælk