Suppe “uden genveje”


SUPPE:

Suppen er i dag kogt på flæskeben og med hjemmelavede kødboller.
Suppe er noget der virkeligt skiller vandene –
Nogen vil have grøntsager i hele stykker og skiver –
Her skal grøntsagerne skæres i tern og koges i suppen –
Kål og porre skal være skåret i små stykker –
Gulerødder og pastinak i tern –
OG ingen kartofler,  😉

KØDBOLLER:
400g hakket flæskefars
1 løg
2 æg
2 tsk kryddersalt
Det hele køres  med kniven i min køkkenmaskine (en 25 år gammel mulinex fra FØTEX)
Den er ikke så stor men passer til mit behov – så det vil være dumt at skifte den ud.
Denne fars får ikke mælk og mel så den er velegnet til dem der gerne vil spise mad  uden stivelse.
Når farsen er godt jævn, sættes den med en teske i kogende saltet vand og simrer færdig til bollerne er faste. De tages op og gemmes til senere.

Jeg havde 1 kg flæskeben –
De blev lagt i en gryde, tilsat et stort løg, toppen ef 3 porrer, 3 store gulerødder og 2 pastinak –
Der blev hældt 1,5 l vand over og tilsat 1 spsk salt (jeg har brugt mormors krydderisalt fra TIGER), det giver en god kryddersmag. –
Det  koger et par  timer (min kogte 2,5 time) –
MEN når gulerødder og pastinak er møre tages de op og skæres i små tern, sættes til side.
Benene tages op og den smule kød der er pilles af, skæres i stykker og gemmes sammen med gulerødder/pastinak.

Den resterende suppe sies nu og hældes i den rengjorte gryde –
NU  kommes 1 liter småtskåret hvidkål og porrestykker i suppen og det koger til det er mørt.
Suppen tages af ilden og kød/gulerod/pastinak kommes i sammen med kødbollerne.

Det hele varmes godt og serveres med brød/boller (her boller fra fryseren)

IMG_2804