Madplan for uge 22 (Pinse begynder i weekenden)


Jeg er snart færdig med at så i haven og det er kommet fint op –
Vi har spist en hel del asparges fra det lille bed vi plantede for 2 år siden –
Og de smager skønt men helst i salat – vi har spist stegte/grillede/dampede og rå asparges –
Selvfølgeligt er det et luksusproblem, at man bliver lidt træt af asparges <3
Når vi når grundlovsdag (eller der omkring) får de lov at gro op og hviler til næste år –
Asparges har brug for at samle kræfter, så de kan få lov at udvikle rødderne –
Det er jo rodskud vi skærer af under jordoverfladen, så danner de nye igen med det samme –
Men alligevel kan man ikke høste hele tiden, der skal passes på planterne, så breder de sig.
Vi satte 3 store planter i en række i det ene højbed og først i år høster vi asparges og det er 3. år de står der – næste år bliver der flere end vi kan spise <3
Vi mangler at lægge de sidste kartofler og vores squash skal også plantes ud – Det bliver de i pinsen – min erfaring med squash er, at de hellere må plantes 14 dage for sent end 14 dage for tidligt – og vi plejer at have mange sidst på sommeren – så deler jeg gerne ud til familie osv.
Vi har en del blæst i haven fordi så meget er skåret ned, og squash-planter skal altså have læ -derfor er manden i gang med at bygge lidt kasser uden bund, så planter jeg en plante og lægger en “ramme” udenom, når de så fylder rammen  ud,  tages rammerne  af, så kan de klare sig- (vi har altid mange)
I år er der også plantet snack-peber i drivhuset – det plejer vi ikke at have, men det skal prøves
Jeg planter et par agurker i plantekasser ude under det nye halvtag – så må vi s om det bliver til  noget
I en stor plantekumme har jeg bredsået et brev salat – faktisk er det flere rester fra haven – disse planter bruger jeg til at plante ud på bare pletter. (vi kan bruge MEGET salat også selv om den ikke bliver perfekt – det der er for meget, kommer i hønsegården. 😀

Uge 22:

MANDAG………Lasagne m salat

TIRSDAG……….Kyllingefrikadeller, quinoa-salat m avokado + flute

ONSDAG………..Hasselbagt marineret selleri m dampet grønt (blomkål og friske gulerødder)

TORSDAG………Pastaret m skinke

FREDAG………..Fiske-filletter  m asparges + kartoffelbåde

LØRDAG………..Burger serveret som burger-bowl (2 slags burgere) + rug-boller

SØNDAG………..Pølser/stegte friske asparges m. kold kartoffelsalat  + salat (nu er det i haven)

Jeg har stadigt hakket kylling til  Tirsdag, skinke til Torsdag og oksekød til burgere Lørdag.
Jeg mangler fiske-filetter og pølser i denne uge
Kolonialvarer har jeg undtaget mel til bagning – Mejerivarer som mælk,græsk yoghurt og ost køber jeg hver uge.