Vi er nået til uge 41, det begynder at ligne efterårsferie, selv om det er uge 42 der er den store ferieuge er der nogen der har ugen før og ugen efter.
Jeg synes der skal bages boller, fordi det er hyggeligt, både med og uden børn –
Der er da ikke noget der er mere hyggeligt, når det som nu blæser en halv orkan, at sidde med te/kaffe og en nybagt bolle.
Jeg har et enkelt glas hindbær-marmelade der er blevet lidt tyndere end de andre (hvorfor? – jeg ved det ikke) jeg konstaterer bare, at det kan ske. Det vil jeg bruge til en rugbrødslagkage.
MANDAG:…………Forloren hare med halve æbler med gele + kartofler
TIRSDAG:…………Pasta med en god tomatsovs og flute
Jeg bruger mange grøntsager og tomater fra drivhuset (overskuddet fra sommeren ligger i fryseren, og de bruges) Da denne sovs passer sig selv, er det en god dag at bage boller.
ONSDAG:………….Soyakød i karrysovs og ris + råkost
TORSDAG:………..Stegte makreller, persillesovs, og kartofler + rest af råkost.
FREDSAG:…………Indbagt fisk persillesauteret grøntsager
LØRDAG:………….Rester, der er lidt forskelligt æg, minipizza, frikadeller og lidt kylling,
Vi får nybagt rugbrød til og spiser så hvad vi har lyst til.
SØNDAG:………….Gullash m mos, jeg lader slowcookeren gøre arbejdet og lader manden skrælle kartofler og gulerødder, så er der ikke mere arbejde end jeg kan klare
Flute – her køber jeg de langtidsholbare, de er også de billigste.
Kartofler – Normalt ville vi ikke købe kartofler før omkring jul, men vi havde ikke holdt ordentligt øje med dem, så der var gået mus i dem, så de er smidt i kompostbeholderen.
Mælk – Jeg køber 10 L om søndagen, da der er tilbud til 8.95 for øko-mælk i vores brugs så er der til hele ugen.
ost – Vi kan bedst lide en lidt lagret ost (altså lidt mere end mellemlagret)
agurk – agurke-høsten i drivhuset er slut, men jeg har nået at lave flere glas agurkesalat, der står i et skab på loftet sammen med æblemos og mange glas marmelade.
Disse 5 ting er hvad jeg mangler i denne uge – resten har jeg i fryser eller i haven –
Selv om drivhuset nu er tømt for planter, er der masser at hente i haven, vi har squash og græskar, porrer bladselleri, løg, rødbeder, grønkål og lidt salat + en del frugt og krydderurter.Jeg har sået lidt salat i drivhuset og har taget krydderurter over i potter der er flyttet i drivhuset, så står de i den ene side af drivhuset og vores havestole står så i den anden side, så blæser de ikke rundt i blæsevejr.