Det er blevet oktober, hvilket betyder at temperaturerne falder og sædvanligvis, begynder bladene at falde af træer og buske, det betyder her at vi får en ugentlig suppe/grøddag, som regel får vi risengrød hver 14 dag og suppe 1 x om ugen –
En god suppe kan vær både nem og billig – Min mand og jeg kan lide græskarsuppe, dens farve varierer efter hvilket jeg får fat i på hylderne i mit skur.
Vi har haft græskar i haven og nogle er tynde i skrællen, der kan man nøjes med at fjerne kerner og smat i midten – jeg tager 1 dl kerner fra og tørrer dem af i køkkenrulle, så rister jeg dem til topping på suppen sammen med ristede løgringe fra 1 løg.
Græskar skæres i mindre stykker og koges meget mørt i så lidt vand af det ikke brænder på, ikke mere – når det er mørt moses/blendes de og justeres i tykkelse ved tilsætning af boullion, her vand og boullionpulver . topping på + 1 skive groft brød.
I år vil jeg lave marcipanen fra bundet af – så ruller jeg den i ruller og fryser den i en pose.
1…………Marcipanen er blevet meget dyr.
2………..Jeg har købt 2 kg mandler meget billigt i vores superbrugs og det er en konfekt vi her i familien holder meget af. Og jeg kan få præcis den mængde sukker tilsat som jeg ønsker 🙂
3………..Den hjemmelavede marcipan smager altså bedre end den der købes i butikker.
Jeg begynder nu så småt at købe ind til jul – rødbeder og rødkål kan sagtens holde sig – jeg køber en ekstra rulle fryseposer (til at fryse rester ned i i julen) – sukker, mel, pasta, te og kaffe holder også fint – men en indkøbseddel til jul hvor der løbende vinges af giver mig en stor ro fordi jeg så ikke skal stresse rundt i sidste øjeblik. Desuden er der så meget frugt og grønt i haven nu at jeg ikke skal købe hele tiden – de penge kan så bruges til julevarer, så mærker man det ikke – når jeg ikke skal købe grøntsager bliver der ca 200 kr til julevarer/ugen
Madplan for uge 40
MANDAG………Frikadeller med rødbeder og kartofler fra haven
TIRSDAG……….Grønlangkål (bruger et stykke kogt skinke + 2 pakker medister fra fryseren)
Sønnen kommer og spiser da der er 1 af hans livretter.
ONSDAG………..Rød sagosuppe med svesker i.
1/2 l sød saft – 3/4 l vand – ca 1 dl sagogryn (sagogryn er lavet af kartoffelstivelse, det ligner små hvide perler)
saft og vand koges op og tilsættes sagogrynene under rolig piskning, koges i ca 5-10 min under omrøring, så bliver grynene helt klare og jævner saften, så det minder om hyldebærsuppe.
TORSDAG………Gule ærter det kan både manden og jeg lide, men helst sådan her
I dag uden pandekager – det får vi i morgen med hjemmelavet hindbærsyltetøj.
Gule ærter (genvejsmodellen), hjemmebagt rugbrød og pandekager
FREDAG………..Rest af gule ærter + pandekager.
LØRDAG………..Stegt sildefilet med løgsovs + råkost og kartoflerResten af de stegte sildefileter kommes i eddikelage til frokost i morgen eller fryses til frokost alt efter hvor mange der er.
SØNDAG………..Kartoffelmos og stegte pølseskiver og resten af råkost fra lørdag.