Forloren hare med blomkål, kartofler og agurkesalat

Forloren hare med tilbehør:

Dette link er opskriften på forloren hare, der må ikke ændres på selve “haren” her i huset, tilbehøret må ændres. I dag var det bacon i skiver jeg brugte udenpå og der blev serveret dampet blomkål og kartofler til.

Forloren hare og æbler med gele

Sovsen lavede jeg som en mager brun sovs af mælk og mel der blev pisket sammen og kogt op, krydret godt, tilsat gele og 2 spsk sky fra “haren”.
I sovsen kom der ribsgele og der blev serveret ekstra gele til.

Jeg dampede blomkål sammen med kartofler (brugte ris-kogeren som damp-koger)

Vi fik lidt franske kartofler til også OG en god Øl fra Skagens bryghus.

DSCN0169

Flæskesteg, æbler m.gele, rødkål og brunede kartofler.

Min rødkål er færdigkøbt, varmes med en stor klat Ribsgele, jeg laver en hjemmelavet rødkål der er groft snittet til jul og fryser ned, den kan vi godt lide, den er spist op og jeg laver den først igen til næste jul.

———————————————————–

Brunede kartofler laves nemt og bliver flot gyldne således:
Kog 3/4 dl vand med 100 g sukker til en lys gylden sirup på panden,
de afdryppede små kartofler hældes på og rystes nu rundt på panden,
lad være med at røre hele tiden, men ryst panden i stedet.
Når kartoflerne er varme og gyldne er de færdige

————————————————————-

Flæskestegen er i dag en halv svinekam (resten lægges stegt i fryseren til senere)
Stegen kigges efter i ridserne og der gnides salt og peber på.
Den lægges i en bradepande og der hældes 1/2 L vand ved.
Bradepanden sættes i den kolde ovn og der tændes på 180 -200 grader.
steger 2 timer så er den færdig – HVIS der ikke er sprød svær, skæres den af og får et øjeblik under grillen men DER skal passes på (det brænder lynende hurtigt på).

Stegen skæres og serveres med de brunede kartofler, hvide kartofler og rødkålen.
Jeg snittede lidt salat og lagde sværen på den

———————————————————–

Halve æbler med gele laver jeg i mikroovnen

5 æbler skrælles , (hvis man bruger nedfaldsæbler skal der være mindst 2 halve æbler pr person)
De skæres i halve og kernehuset fjernes, lægges med den buede side opad på en tallerken.
Drysses med en spsk sukker og en spsk vand, sættes i mikroovnen ved fuld effekt i 1 minut, herefter vendes de og får 15 – 60 sek. alt efter hvilken ovn man bruger, (min skal have 20 sek), så er de møre skal køle af og fyldes med 1 tsk ribsgele i “hullet”

Fra man starter med at skrælle til de er færdige går ca 5 min og det er et tilbehør som specielt børn holder af.

——————————————————-

Brun sovs laves af sky fra stegen (det i bunden af bradepanden).

Det hældes i en gryde og der piskes 1 – 2 spsk mel i,
det koges op og justeres med letmælk OG der smages til

————————————————————-

IMG_2597

Grøntsager i ovn

Grøntsager i ovnen, laver jeg i en lerskål med låg (hvis man skal bruge mange vil “stegesoen” sikkert passe).

1/2 fennikel snittes i strimler,
3 små løg renses og deles i kvarte,
3 gulerødder skrælles og skæres i skiver.

2 spsk smør smeltes og gulerødderne kommes i og vendes godt rundt,
småsimrer 2 minutter og gryden tages af og fennikel  blandes i.
Krydres efter behag og der tilsættes ca 1 dl vand, det hele hældes i skålen og løgstykkerne stikkes ned imellem – låg lægges på.

Det skal nu i ovnen ved 175 grader og passer sig selv i  ca 40 minutter,

Tages ud og låg tages af – pas på dampen – den DUFTER (men brænder)
Vi serverer i skålen og får kartofler til (I dag er der for første gang købt NYE DANSKE kartofler ved en bod)

IMG_2595

 

leverpostej

700 g rå Svinelever (hakket)
300 g fersk Spæk (hakket) (jeg køber lever og spæk hakket i pølser)
2 æg (store)
2 tsk salt
1 tsk peber
2-3 løg hakkes meget fint

Opbagning:
60gramHvedemel
5dl.Sødmæl

Lav opbagningen af mel og mælk der er pisket sammen og koges op,
rør resten i og rør grundigt –
hæld massen i forme  jeg får 7 forme –
Bages ved 180 grader i 45 minutter lidt mere hvis der bruges  skåle.

IMG_2592

 

 

Skinkemignon m pastaskruer og råkost

1 “skinkemignon” sættes i ovnen ved 200 grader i 40 minutter, og så er den færdig.
Da kødet er marineret bliver den saftig og smagfuld.
Saften fra den lille bradepande hældes i kasserollen og der piskes 2 spsk hvedemel og 2 spsk tomatpure (fra tube) koges op og smages til med salt og peber. Til sidst tilsatte jeg 1 dl piskefløde for at få en cremet sovs der hang fast på pastaskruerne.
Denne sovs må gerne gentages sagde de “2 andre”  🙂

Pastaskruerne koges efter pakken  (ca 10 minutter)

Råkost af revet gulerod og rosiner dryppet med citron er et hit.IMG_2590 2

Banankage (kan også bages som gulerodskage)

Denne kage bager jeg som i denne opskrift.
MEN en gang i mellem når mit blodsukker driller (er diabetiker), bager jeg den med PERFEKT FITT, som er et erstatningsprodukt for sukker og 1/3 fedt.
Normalt er jeg ikke tilhænger af ligt-udgaver og erstatningsprodukter, men når det er nødvendigt, kan jeg acceptere denne erstatning.
Når jeg ikke bryder mig om erstatninger er det fordi, de indeholder så meget “kemi” at jeg ikke tror, der er nogen der har en anelse om, hvad det gør ved kroppen på længere sigt, og jeg er normalt bestemt ikke “hellig” på nogen måde. Man er jo desuden selv herre over hvor meget man spiser af det enkelte produkt – 1 mindre stykke der bliver nydt er mere værd end 1 stoooort  stykke der bliver “slugt” 😉

375 g sukker
3 dl majsolie
4 æg
300 g hvedemel
1 spsk vanilie-sukker
1 tsk. fint salt
2 tsk. natron
350 g mosede bananer
De to øverste kan erstattes af 225 g “PERFEKT FITT” + 2 dl olie –
Hvis man ønsker gulerodskagen erstattes vanilie-sukker med kanel og bananerne med 350 g revet gulerod.

Bages ved 180 grader i 50 -60 minutter alt efter formen. Jeg brugte en silikoneform og resten kom i 5 muffins-forme, de skulle kun bage 25-30 minutter.

Min kage blev sød og fik derfor citronglasur på toppen, mine bananer var også MEGET modne, det giver mulighed for at reducere sukkeret med 1/4 vil jeg tro.

IMG_2587

 

Krebinetter m. kartofler og asparges

KREBINETTER:

Jeg laver dem af kalv og flæskefars – jeg havde 750g og jeg lavede 7 stk.
Da de var formet (som bøf) vendte jeg dem i rasp (plejer at bruge havregryn),
og stegte dem på panden i halvt olie/halvt smør – de skal ikke have fuld varme – de må nemlig ikke branke 🙁  vendes et par gange undervejs.

———————————————-

Vi fik en tomat/salsa/salat til.
Det var en stor hakket tomat, 1 hakket avokado (indeholder utroligt sundt fedtstof), et finthakket lille løg og 2 små fed hakkede hvidløg – det hele blandes og dryppes godt med citron og 2-3 dråber flydende akaciehonning

———————————————–

kartofler og dampede grønne asparges (skal ikke skrælles) og en lys sovs blev serveret til.

————————————————

IMG_2586

Mad-plan for uge 20

MANDAG……….Krebinetter med blandet salat og asparges

TIRSDAG……….Krydret skinke-mignon med pastaskruer og råkost

ONSDAG………..Boller i karry med løse ris + gulerodskage

TORSDAG………Hamburgerkotteletter med pommes frites

FREDAG…………Flæskesteg, æbler m. gele og rødkål

LØRDAG…………Forloren hare

SØNDAG…………Hjemmelavet pizza (her bruges resterne fra ugen ovenpå)