Madplan for uge 48

Jeg fortsætter med at rydde ud i fryseren og rokerer lidt om så de ting der bliver lavet eller købt til JUL får 2 hylder + en skuffe i fryseren

Ja så skifter vi til en af de dejligste måneder i året, jeg skal have handlet ALLE de fødevarer der mangler senest torsdag, så mangler jeg kun mælk, brød og andre ting der ikke kan holde sig, men jeg fryser så mange ting som muligt  (jeg elsker jul MEN hader det jag der er overalt) men tro mig INGEN dør af sult fordi der feks. ikke er købt 5 slags sild eller pålæg , “onkel Hans” bliver sikkert også mæt, selv om der ikke er hjemmelavet sylte og finker. <3
Kan man lide julens stress og ræs så gør det, når det bare er selvvalgt og det gør dig glad.
Vi her i huset har bestemt hvad vi IKKE vil undvære og så køber vi det.
Vi vælger feks. mellem  ÆG m rejer, Fiskefilet og Sild m. karrysalat – 3 slags pålæg (Flæskesteg, Spegepølse, Rullepølse, Kødpølse, Skinke, Roastbeef eller Hamburgerryg ) – 3 slags lunt (Leverpostej, Frikadelle, Mørbrad-bøf, Kylling, glaseret Skinke/Hamburgerryg, eller små Hakkebøf m. løg,  måske Grønlangkål.) – så serveres 3 slags ost + risalamande
Vi vælger  3 fisk- 3 pålæg og 3 lune  + de 3 oste og risalamande –  serveret m brød og grønt kan ingen spise mere og efter som det meste er lavet og ligger i fryseren er det overkommeligt
Så undgår vi at skulle smide maden ud da vi nøjes med at tage det vi skal bruge.

Vi starter med at bruge et af mine spare-tips 😀 –
Mandag bruner jeg 1 stor pakke fars(ca 1 kg) sammen med hakket løg, krydrer med salt og peber –
lader det snurre lidt og deler det i 4 portioner fryser de 3 i flade poser til ons/tors/lørdag så er forarbejdet gjort og hver portion skal så blot krydres og tilsættes de grøntsager der skal bruges.
Disse flade pakker skal blot tages op om morgenen og tø op i løbet af dagen i køleskab – de kan evt knækkes et par gange hvis de stadigt er lidt frosne.

Mandag…………..Karrygryde m ris til dem der vil have – Bruner og krydrer 1 kg oksefars, deler den så i 4 portioner til Mandag/onsdag/torsdag/lørdag så er forarbejdet gjort <3 (F)

Tirsdag…………….Kylletter  m kartofler, gulerod og bearnaise   (F)

Onsdag…………….Tomatsuppe (minestrone)   (F)

Torsdag……………Lasagne   (F)

Fredag……………..Måske en rest forloren hare   (F)

Lørdag……………. 1. december   Madpandekager   (F)

Søndag…………….Krebinetter

Jeg skal til min “grøntsagspusher” og have handlet lidt grønt + fars til krebinetter.

Risret med rester af and fra Mortensaften.

Jeg synes det er en skam at skroget og vinger fra 2 ænder ryger ud = mega spild.
Hos os spiser vi kun lår + bryststykkerne – derfor måtte jeg opfinde denne ret.
Jeg pillede det hele rent fra ben, lagde det i en boks og hældte lidt andesky ved.

Nu er det tøet op  og det er stadigt lækkert og blødt:
Det ser lidt ud som der glinser lidt plastik – Det er snyd, det er glasboksen det er frosset i –
Jeg elsker glasbokse til fryseren de er så nemme at gøre rene og tager ikke imod hverken smag eller farve fra maden.
Jeg har også en del solide plastbokse med klik-låg i forskellige størrelser, det kan betale sig at have nogle gode frysebokse, men de er ikke helt billige, så jeg har samlet dem efterhånden 😀

Jeg har skrællet og udskåret nogle grøntsager og har kogt nogle ris og sat dem i køleskabet.
Af grøntsager tog jeg 2 stilke bladselleri, 1 rødløg, 1 pastinak og en halv  squash.
Squash har den evne, at den ikke selv smager af meget  men den suger smag af det den blandes med og giver struktur i retten – Sønnen bryder sig ikke om squash, men hvis det bare koger lidt ud registrerer han det ikke (udmærket måde at kamuflere grønt på) 😀

Jeg svitser grøntsagerne og tilsætter ande-skyen fra kødet – det snurrer til det er godt mørt –
Så svitses kødet  og risene ristes  med – Tilsidst blandes de møre grøntsager i sammen med skyen (måske ikke det hele).
Serveres med en råkostsalat – Her gulerod og rosin for at give lidt farve

Forloren hare m. halve æbler m. gele.

FORLOREN HARE:
500 g oksefars, 2 dl rasp, 1,5 dl mælk, 1 æg, salt og peber (der skal en del salt og peber i) – jeg tilsætter 1 tsk  stødt ingefær, det smager godt i fars.
Alt æltes sammen til et fast brød og der lægges bacon på –
hæld 1,5 dl vand ved og – i ovnen ved 200 grader i 50 minutter.

Skæres i skiver og anrettes med kogte kartofler og halve æbler med gele + brun sovs lavet af skyen i fadet.

Æbler med gele:
2 æbler skrælles , (hvis man bruger nedfaldsæbler skal der være mindst 2 halve æbler pr person)
De skæres i halve og kernehuset fjernes, lægges med den buede side opad på en tallerken
drysses med en spsk sukker og en spsk vand, sættes i mikroovnen ved fuld effekt i 1 minut, herefter vendes de og får 15 – 60 sek. alt efter hvilken ovn man bruger, (min skal have 20 sek), så er de møre skal køle af og fyldes med 1 tsk ribsgele i “hullet”

Fra man starter med at skrælle til de er færdige går ca 5 min og det er et tilbehør som specielt børn holder af (HER er vi alle børn  🙂 ), og vi har stadigt en kurv æbler stående fra naboens have så  hvorfor ikke bruge dem til noget godt tilbehør

Madplan for uge 47

Jeg har kigget i fryseren og vil bruge op af de ting der er i “gemmerne”, så er der plads til julevarer sidst i November –
Jeg ved at det er billigst at købe det der skal i fryseren og kolonialvarer der skal bruges i julen sidst i November (28-29.) der  er der ikke kørt lønoverførsler endnu OG det er onsdag-torsdag – her ved jeg af erfaring at butikkerne sætter mange ting på tilbud inden de skal have lagt weekend-varer ud – weekendvarer er ofte dyrere udskæringer.

Jeg har købt medisterpølse i Netto til 20 kr/kg (har kogt den, så den lige er klar til bruning)
Jeg har købt lidt pålæg, her hos os spiser vi ikke meget pålæg, men når det skal være så skal kvaliteten være i orden, jeg har spegepølse og kødpølse i en smag vi kan lide(spegepølsen skal være: 1 med peber udenpå og 1 med valnødder og så er der 1 med æble og rabarber (lyder tåbeligt men smager godt)), så er der kødpølsen med ret meget muskatsmag.
Leverpostejen laver jeg selv og fryser i små alu-forme (her bruger jeg frossen lever og spæk) tidligere hakkede jeg det selv men det arbejde har jeg sparet væk nu 😀
3 ænder + 1 stykke flæskesteg  ligger også i fryseren –  Ligeledes ligger 2 kg fars og venter på at blive til frikadeller (det er pålæg vi kan forstå) – Måske laver jeg frikadellerne i denne weekend, hvor vi ikke skal noget (de fryses så ned i små poser (6 i hver))
Så selv om jeg venter med at rydde op i fryseren er jeg begyndt at skabe lidt overblik <3

MANDAG:………….PASTAGRYDE M SKINKE

TIRSDAG:…………..FORLOREN HARE + ÆBLER M. GELE

ONSDAG:……………PANDEKAGER m. hjemmelavet marmelade (vi kan få varm kakao til)

TORSDAG:………….RISRET M. AND (har en pose afpillet fra 2ænder (mortens aften))

FREDAG:……………BRØD m. pålæg (jeg laver leverpostej til jul)

LØRDAG:……………RISENGRØD (alternativ er brød a la bruchetta)

SØNDAG:……………KYLLING FRA GULDKYLLINGEN    https://www.facebook.com/search/top/?q=guldkyllingen%20guldborgsund

Madplan for uge 46

MANDAG………………..Ribbensteg(måske sandwich) – for et par uger siden købte jeg et par billige stykker ribbensteg og frøs dem ned).                  F

-TIRSDAG………………Kylletter m stuvede grøntsager.            F

ONSDAG…………………Boller i karry        F

TORSDAG……………….Aspargessuppe m kødboller (fik vi ikke i sidste uge)         F

FREDAG………………….Fladfisk m persillesovs m kartofler         Købes hos fiskehandleren

LØRDAG…………………Medisterpølse + stuvet kål                   Købes i Netto

SØNDAG………………… Måske noget helt andet eller  Pastasalat m røget laks (en favorit her)              F

Jeg skal til fiskehandleren og købe 2 fladfisk – Fisk er bedst som frisk fisk, men er ikke billig, men her får vi det ca hver 14 dag, ellers “nøjes” vi med fisk (makrel, torskerogn, røget makrel og tun til frokost.
Jeg skal have købt et par pakker medisterpølse fra netto (1 til lørdag + 2 til jul) den er på tilbud 😀

Grønt: Der rydder jeg op og bruger det allersidste der er høstet i haven, og resten må jeg til min “grøntsagspusher” (det er en bod i nærheden) 🙂 og hente.

Jeg købte ost på tilbud i sidste uge – der er nok til 2-3 uger endnu (der er skiveskåret ost + smøreoste)

Kaffe og kolonialvarer, har jeg tænkt mig at rydde op i det jeg har her i resten af november, så er der plads til julevarerne.

Sidst på måneden rydder jeg op i fryseren og tager 2 hylder i fryseren til julevarer – når det samles skabes der overblik over hvad der mangler.  (vi er 5-6 stykker juleaften og selv om der spises godt er der grænser for hvad vi kan spise)

Frikadeller m brasede kartofler og ærter

Frikadellerne er lavet efter min opskrift på slagterfrikadeller
1 /2 kg kalv og flæsk lægges i en skål. Fjern 1/5 af farsen (hele midten), fyld så hullet i midten op med en blanding af hvedemel og havregryn og læg den resterende fars op i skålen igen. Herefter tilsættes 1 løg (finthakket), 2 æg, salt og peber og 1 tsk paprika. Rør farsen godt sammen mens der tilsættes  2 dl vand, rør farsen godt og steg så dellerne i halvt smør og halvt rapsolie. Skru ned for varmen så de ikke bliver for mørke.
Her blev 12 stk pæne frikadeller.

Jeg havde 750 g fars så alt blev ganget med 1,5 og her blev der så en pose til fryseren.
Jeg stegte dem i ovnen ved 190 grader i 3 kvarter og vendte dem halvvejs efter ca 20-25 minutter.

Der blev serveret brasede kartofler (kogte ekstra i går) + ærter og rødkål.

Ugeplan for uge 45

I denne uge er det Mortens-aften og traditionen tro skal vi have andesteg m rødkål + æblekage til dessert Lørdag (jeg har købt and til 39 kr hos REMA 1000 ligeledes piskefløde (10 kr/ 1/2 L).

Onsdag skal vi have frikadeller, min mand vil gerne have stuvet hvidkål – det kan jeg ikke tåle efter jeg er opereret  i min tarm – men derfor kan HAN da godt få det.

Lørdag er der andesteg – jeg har købt 2 stk , da min ældste søn kommer og spiser sammen med sin søn – desserten bliver æblekage (æblemosen er i fryseren og er kogt af nedfaldsæbler fra min nabo. selv 2 ænder er billigt når vi er 4 1/2 “voksne” – og så er der rester til søndag <3

Jeg bruger det vi har i fryseren, så bliver der plads til noget nyt (jeg har en del brød, DET tager jeg  løbende op i denne og næste uge) .

MANDAG: …………. ITALIENSKE KØDBOLLER M SPAGHETTI.

TIRSDAG: …………. HAKKEBØF M LØG (KOG KARTOFLER TIL I MORGEN OGSÅ)

ONSDAG: ………….. FRIKADELLER M BRASEDE KARTOFLER + MANDEN FÅR STUVET HVIDKÅL.

TORSDAG: ………… ASPARGESSUPPE M FLUTE

FREDAG: ………….. ÆGGEKAGE M BACON + RUGBRØD

LØRDAG: …………. AND M RØDKÅL, HVIDE OG BRUNEDE KARTOFLER – ÆBLEKAGE TIL DESSERT.

SØNDAG: …………. RESTER FRA LØRDAG, JEG STEGER 2 ÆNDER SÅ DER ER RESTER AF DEN OG DER ER PÅLÆG I FRYSEREN – BRØD ER DER OGSÅ.

Fiskefrikadeller m grøntsager

Fiskefrikadellerne er stegt i halvt olie/smør ved ikke for kraftig varme – det tager lidt længere tid, men de bliver fint lyse.

Jeg har købt fiskefarsen færdig hos fiskehandleren – den er lidt dyrere, men smag og duft opvejer det altså. Den koster 36 kr for 1/2 kg og der blev 8 stk

Grøntsagerne er rosenkål og gulerødder fra Tokkerups grøntsagsbod –
Jeg køber 1 gang hver 2-3 uge så spiser vi det efterhånden – kål og kartofler holder længe hvis de opbevares koldt.
serveres med remoulade og kogte kartofler

Salat m kylliing og brød (af kogt kylling)

Grov salat, her ville jeg gerne have en ROMAINE-SALAT, det havde de ikke i REMA så det blev 2 hjertesalat –
den findelte jeg og lavde i et stort glasfad –
Herpå kom en lille pose grønne bønner, der først var dampet og kølet af i koldt vand –
Så blev der fordelt 2 kogte kyllingebryster i skiver ovenpå  –
1 lille finthakket rødløg fordeles – Så kom der en række, halve æg(rigeligt) og halve cherrytomater (her brugte jeg en håndfuld minitomater der var modnet i vindueskarmen) –
Purløg  eller noget krydderurt kommes øverst .
Serveres m ansjos,kapers og citron (HER er der vild uenighed, men ved siden af generer det ingen) – det giver krydderi, salt og syre, så det kan da prøves.

Dressingen laves således: I en skål kommes 1 æggeblomme + 2 spsk honningsennep (sennep med 1/3 honning kan bruges) –
Pisk godt og tilsæt under piskning 2 spsk mayo  + 1/2 dl olie –
tilsidst justeres med (kaffe)fløde.

Serveres med crutoner eller brød (vi vil have brød)

Stegt bacon m persillesovs og ærter

Hos os bryder vi os ikke meget om stegeflæsk, MEN vi kan godt lide bacon 🙂
Det gør det nemmere at få den smag som der er i det røgede flæsk uden at få fedt,
Kartofler, ærter og lidt salatblade + persillesovs er ikke så fedt HVIS

Bacon steges og lægges til afdrypning – Fedtet smides ud.

Ærter er fra frost de varmes blot i kogende vand

kartofler skrælles og koges i letsaltet vand

Persillesovs:
1 spsk smør smeltes og der piskes 1 spsk hvedemel i med et lille piskeris –
det koges op og tilsættes 1/2 Kartoffelvand/mælk ialt 2,5 dl under piskning –
Der smages til med salt, peber og 1 dl hakket persille.
Her er der nogen der tilsætter fedt fra flæsket – BEKLAGER, det gør vi ikke, det er for fedt.