Jeg har kigget i fryseren og vil bruge op af de ting der er i “gemmerne”, så er der plads til julevarer sidst i November –
Jeg ved at det er billigst at købe det der skal i fryseren og kolonialvarer der skal bruges i julen sidst i November (28-29.) der er der ikke kørt lønoverførsler endnu OG det er onsdag-torsdag – her ved jeg af erfaring at butikkerne sætter mange ting på tilbud inden de skal have lagt weekend-varer ud – weekendvarer er ofte dyrere udskæringer.
Jeg har købt medisterpølse i Netto til 20 kr/kg (har kogt den, så den lige er klar til bruning)
Jeg har købt lidt pålæg, her hos os spiser vi ikke meget pålæg, men når det skal være så skal kvaliteten være i orden, jeg har spegepølse og kødpølse i en smag vi kan lide(spegepølsen skal være: 1 med peber udenpå og 1 med valnødder og så er der 1 med æble og rabarber (lyder tåbeligt men smager godt)), så er der kødpølsen med ret meget muskatsmag.
Leverpostejen laver jeg selv og fryser i små alu-forme (her bruger jeg frossen lever og spæk) tidligere hakkede jeg det selv men det arbejde har jeg sparet væk nu 😀
3 ænder + 1 stykke flæskesteg ligger også i fryseren – Ligeledes ligger 2 kg fars og venter på at blive til frikadeller (det er pålæg vi kan forstå) – Måske laver jeg frikadellerne i denne weekend, hvor vi ikke skal noget (de fryses så ned i små poser (6 i hver))
Så selv om jeg venter med at rydde op i fryseren er jeg begyndt at skabe lidt overblik <3
MANDAG:………….PASTAGRYDE M SKINKE
TIRSDAG:…………..FORLOREN HARE + ÆBLER M. GELE
ONSDAG:……………PANDEKAGER m. hjemmelavet marmelade (vi kan få varm kakao til)
TORSDAG:………….RISRET M. AND (har en pose afpillet fra 2ænder (mortens aften))
FREDAG:……………BRØD m. pålæg (jeg laver leverpostej til jul)
LØRDAG:……………RISENGRØD (alternativ er brød a la bruchetta)
SØNDAG:……………KYLLING FRA GULDKYLLINGEN https://www.facebook.com/search/top/?q=guldkyllingen%20guldborgsund