Ugeplan for uge 51


Det er blevet koldere OG mørkt udenfor. Vi bor på landet så jeg glæder mig over de lyskæder der er sat op på huset – Vi har kun de varm-hvide lyskæder, det er så hyggeligt at de hos os får lov at sidde hele Januar – det er kun juletræet der tages ned.
Vi skal have risengrød søndag (d.22.) så kan der koges til ris a la manden juleaften –
TIP:
Mens den grød der skal gemmes, er  ret lun rører jeg vanilje og lidt sødemiddel i (her kan bruges vaniljesukker). Så lægger jeg den i en plastpose, lukker tæt og lægger den i køleskabet –
Når grøden senere skal anvendes til ris a la mande er den ikke stivere end der kan røres i den.

Vi er på vej i hyggestemning her – der skal blot gøres rent og det sidste skal handles i weekenden – JEG har en meget kort indkøbsseddel så vi tager den butik hvor der er færrest kunder og fra morgenstunden.

MANDAG:….Mørbradgryde m. rodfrugt-mos (pasta til sønnen)

TIRSDAG:….Boller i karry m. ris og salat m. ananas

ONSDAG:…..Grøntsagsgryde m. “smilende æg” og flute

TORSDAG:…Svinekam m. sprød svær rødkål, kartofler og brun sovs

FREDAG:…..Svensk pølseret m. rugbrød

LØRDAG:…..Flæskestegburger m. hjemmelavet sennepsdressing, rødkål og syltede agurker

SØNDAG:…..Risengrød og hjemmebagt æblekage til kaffen (der koges også grød til juleaften)
HUSK at tage and/flæskesteg op af fryseren til juleaften.

JEG har en del af det der skal bruges:
Kig altid efter hvad der er tilbage i fryser, køkken og køleskab, der vil ofte være 1/2 pose feks ris eller pasta – DET skal naturligvis bruges op – det er dårlig økonomi at købe noget nyt og så  skulle smide det fra sidste uge ud – Hvis du ikke lige har 1 lille kamsteg  til torsdag(den fås på tilbud i Rema lige nu) eller det kniber med tiden, så køb en dobbelt pakke hakket kød (1 kg) til tirsdagens kødboller  og steg  godt 2/3 af farsen til frikadeller og frys dem ned (så er der boller i karry tirsdag, frikadeller m. rødkål torsdag og frikadelleburger lørdag) – Det er praktisk og smager også godt <3
Det der sparer penge (og tid) er ofte at kunne tænke lidt frem og måske ordne rigeligt med kartofler, så der er til 2 dage, eller skrælle gulerødder til gnave-grønt samtidigt med at man skræller til aftensmaden – For mig er DET blevet en af de gode vaner.
Feks har jeg denne gang fremhævet det JEG skal købe på indkøbslisten.
Det ser ud som om jeg har meget i forvejen, men der en  naturlig rotation af varerne og ser jeg et godt tilbud  så køber jeg det (det er det med at se lidt fremad) for et par uger siden havde REMA deres eget mærke marmelade til 5 kr/glas så købte jeg 4 – jeg købte for et stykke tid 1 hel svinekam i den lokale brugs 4,5 kg for 159, den er delt i 4 flæskestege, hakket kød købes altid på tilbud og fryses – løse ris og grødris køber jeg i poser med 1 kg (der er til 3 gange) –
Minimælken er tit økologisk, da den ofte fås  på tilbud her hos os.

1 stykke kam/ribbensteg (er på tilbud i rema),  1 svinefilet ala mørbrad (fås i REMA), 4-500 g hakket gris/kalv og flæsk(tilbud i rema)/kylling eller 1 pose kødboller, 1 pk pølser (1 pakke med 4-5 stykker er nok) 2 pk pålæg.
Rodfrugter, 1 pose  kartofler, 1/3 pose løse ris, 1/3 pose grød-ris,  1 kg græsk yoghurt  1  pose gulerødder, salat – ialt 75 kr –
1 pk ost, marmelade,  9 liter mælk, (tilbud i rema) – ialt 75 kr
2 pk rugbrød, flute, burgerboller, havregryn, evt. hvedemel og 2 pk gær (til brød) – ialt 40 kr
Ananas på dåse, 1 glas rødkål,  1 pose æbler – ialt 40 kr
Ovenstående skulle kunne købes for  350 kr (med skyklapper) vi vælger den billigste mel, havregryn og de langtidsholdbare flute – hvis det skal holdes på ca 350 kr er der ikke råd til  udelukkende økologiske indkøb.
Her er så havregryn, mælk og evt hjemmebagt brød til morgenmad – pålæg, evt rester fra middagsmaden og råkost eller gnavegrønt til madpakker m rugbrød. – råvarer til 7 x middagsmad, for 350 kr minus drikkevarer.

,